Forskel mellem versioner af "Djurs Nørre Herred"

Versionen fra 25. apr 2014, 18:08

Djurs Nørre Herred

Djurs Nørre Herred var det næststørste herred i det tidligere Randers Amt, og bestod af det nordøstlige hjørne af Djursland.

Herredet hed Kong Valdemars Jordebog Dyursæ Nørræhæreth og var i middelalderen en del af Aabosyssel, senere var det i Kalø Len, og fra 1660 Kalø Amt. Djurs Nørre Herred grænser mod vest til Sønderhald Herred og mod syd til Djurs Sønder Herred, hvor grænsen dannes af det udtørrede Kolindsunds hovedkanal, og omgives i øvrigt af Kattegat. Øen Anholt hører til herredet. .

Herredsvåben

Djurs Nørre Herred omkring 1900

Sogne i Djurs Nørre Herred:

• Anholt Sogn – (Grenaa Kommune)
• Enslev Sogn – (Norddjurs Kommune)
• Fjellerup Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Gammelsogn Sogn (nedlagt) – (Grenaa Kommune)
• Ginnerup Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Gjerrild Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Glesborg Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Grenaa Sogn – (Grenaa Kommune)
• Hammelev Sogn – (Grenaa Kommune)
• Hemmed Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Karlby Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Kastbjerg Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Nimtofte Sogn – (Midtdjurs Kommune)
• Rimsø Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Tøstrup Sogn – (Midtdjurs Kommune)
• Veggerslev Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Villersø Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Voldby Sogn – (Nørre Djurs Kommune)
• Ørum Sogn – (Nørre Djurs Kommune)

Følgende beskrivelse af Djurs Nørre Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørre Herred, det næststørste i Amtet, udgør det nordøstl. Hjørne af Djursland og begrænses mod V. af Sønderhald Herred og mod S. af Sønder Hrd., hvor Grænsen dannes af det udtørrede Kolindsunds Hovedkanal, og omgives i øvrigt af Kattegat. Til Herredet hører Øen Anholt. Fra V. til Ø. er Herredet højst 3 1/4, fra N. til S. 2 1/4 Mil. Overfladen er ikke videre højtliggende, med helt jævne Strækninger mod Ø. og S.; højeste Punkt mod N. er Høgebjærg, 236 F., 74 M. Den østl. Del har meget gode ler- og muldblandede Sandjorder, den vestl. magre, til Dels skarpe Sandjorder. Ved Kysten i Gjerrild Klint og i Bakkerne mod S. ned til Kolindsund træder Kalkformationen frem. Der er en Del Skov, mest mod N. (i alt 4991 Td.). Det hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Grenaa Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,01 □ Mil, 330,9 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2502 Td., Folketallet i Landd. 1/2 1901: 10,332 (1801: 4503, 1840: 5637, 1860: 7887, 1890: 10,007). I Herredet ligger Købstaden Grenaa. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønderhald og Rougsø Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion og under Amtets 4. Forligskreds undt. Anholt, der hører til 6. Forligskr.

Nørre Hrd., i Vald. Jrdb. Dyursæ Nørræhæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.

Der er talt omtr. 1120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 5 Jættestuer, 45 Langdysser, 30 Runddysser, 40 Dyssekamre eller ikke nærmere bestemmelige Dysser, 20 Langhøje, Resten runde Gravhøje); men over 1/5 er nu sløjfet og 1/2 mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 47 fredlyste. Baade Stengravene og Højene ere talrigst i den østl. Del; flest kendes fra Sognene Tøstrup (omtr. 265), Ørum (205), Hemmed (120), Ginnerup (100), Nimtofte (95) og Glæsborg (85).

Litt.: J. V. Nissen, Bidr. til Skildr. af Forhold i N. og Sønder Hrdr., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 97 flg. H. Storck, V. Ahlmann og V. Koch, Grenaa Egnens Kridtstenskirker, Kbh. 1896. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i N. Hrd., af Magn. Petersen, 1886.

Se også

• Randers Amt