Rimsø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Rimsø Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Rimsø kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Kastbjerg Sogn

  • 15?? Søren Bjerg (Bjering, Berring
  • 1584 Peder Sørensen Bjerg
  • 15?? Simon Poulsen Skonning
  • 1661 Rasmus Nielsen
  • 1662 Simon Rasmussen
  • 1696 Hans Terkildsen Hammer
  • 1716 Jens Sørensen Broge (Broe)
  • 1747 Christen Lauritsen Høst
  • 1779 Christopher Hansen Berg
  • 1788 Carsten Volquartz Volquartz
  • 1822 David Seidelin
  • 1837 Christopher Budde
  • 1846 Johan Jacob Herman Nansen
  • 1855 Christian Peter Nicolai Brandt
  • 1863 Thomas Laurits Hammer
  • 1877 Victor Christian Høegh-Guldberg


Følgende beskrivelse af Rimsø er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rimsø Sogn omgives af Annekset Kastbjærg, Glæsborg, Hemmed, Gjerrild, Veggerslev og Villersø Sogne; mod N. har det et Enklave i Gjerrild Sogn. Kirken, noget østl., ligger over 1 Mil N. V. for Grenaa. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandede, med Flyvesand enkelte Steder.

Fladeindholdet 1896: 2422 Td. Ld., hvoraf 866 besaaede (deraf med Rug 285, Byg 143, Havre 310, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 13, Grøntf. 8, Kartofler 47, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 546, Høslæt, Brak, Eng m. m. 326, Have 10, Skov 12, ubevokset 76, Moser 32, Kær og Fælleder 67, Heder 250, Flyvesand 191, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 161 Heste, 435 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Køer), 722 Faar, 329 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 20 Selvejergaarde med 51, 11 Fæstegd. med 46, 46 Huse med 14 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 437 (1801: 219, 1840: 251, 1860: 386, 1890: 397), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 255 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 94 af Industri, 7 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Rimsø (1455: Rimsøøe, 1494: Rimzøe; i D. Atl.: Rømsø) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole og Vandværk; Emmelev med Missionshus (opf. 1892) og Teglværk; Albæk (i Enklavet). Højskov og Svapkjær, Huse.

Rimsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 356. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere delvis restaur. med Mursten. Et Par Vinduer ere bevarede; Sydportalen, af hvilke Dele vare førte til Benzon, opstilledes atter paa sin Plads 1895; 1896 hævedes Vaabenhusets Loft, saa at Granitbuen over Indgangen igen blev synlig. Hvælvingerne i Kirken ere fra senere Tid ligesom Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten. Alterbord af raa Granit. Altertavle fra 1900 med Kopi af Blochs Maleri i Jakobskirken, Kbh., malet af C. Holsøe. Romansk Granitdøbefont (med Indskr.: „Denne Funt blef fløt af Tornet op i Altergolfet Anno 1686“); Døbefad fra 1599, skænket til Kirken 1689; Trælaag til Fonten fra 1587. Mindesten over Marcus Sørensen Schierph, † 1692, og Hustru, over Præst Simon Rasmussen, † 1696, og Hustru (begr. under 3 Sten i Koret). Kisteplader med Indskr. over Præsterne U. Volquartz, † 1822, og David Seidelin, † 1837. I Taarnet Epitafium (restaur. 1892) over Præsten Jens Sørensen Broge, † 1747. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra den senere Middelalder.

En Runesten, der før har siddet i Kirkemuren, fundet i flere Stykker, er 1889 opstillet paa en Høj paa Kirkegaarden. Den spidst tilløbende Sten er over 10 F. høj (den største af alle jydske Runesten) og har Indskriften: „Tore, Enraads Broder, rejste denne Sten efter sin Moder [og sin Søster, to gode Kvinder; Døden er den] værste Ulykke for Sønnen“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 64 flg.). — Præstegaarden, af Egetræsbindingsværk, er vistnok fra 17. Aarh.

I Rimsø har ligget en Hovedgaard, der 1430 og 1443 tilhørte Torbern Esgesen (Udsøn) og 1455-94 Svend Torbernsen (et Hus i Rimsø kaldes „Slottet“). — De to Albækgaarde ødelagdes 1704-19 af Sandflugt. — I Emmelev brændte 11.-12. Marts 1820 alle 6 Gaarde og nogle Huse.

Ved Rimsø er der fredlyst to anselige Gravhøje.


Eksterne Link