Fjellerup Sogn
Fjellerup Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Fjellerup kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Glesborg Sogn
- 15?? Simon Jensen
- 1584 Jens Simonsen
- 1604 Niels Pedersen Bjerre
- 16?? Niels Olufsen Steenvad
- 1651 Christen Sørensen Leth
- 1651 Hans Hansen Viinholt
- 1655 Niels Christensen Bøgh el. Bøg
- 1702 Niels Iversen Rafn
- 1742 Christen Bering
- 1766 Jens Rasmussen Stage
- 1780 Thomas Høeg Christophersen Møller
- 1797 Johan Ernst Plesner
- 1825 Ernst Carl Fredrik Hoff
- 1834 Emil Ferdinand Hansen
- 1854 Christian Frederik Kay Reiersen
- 1868 Peter Carl Dyrhauge
- 1878 Jørgen Carl la Cour
Følgende beskrivelse af Fjellerup er fra Trap Danmark 3 udgave.
Fjellerup Sogn omgives af Annekset Glæsborg, Sønderhald Hrd. (Nørager S.) og Kattegat. Kirken, noget nordl., ligger over 2 1/2 Mil N. V. for Grenaa. De mod S. højtliggende, temmelig jævne Jorder (Hegedal Bavnehøj, 179 F., 56 M., med trig. Stat.) ere overvejende sandede, med nogle side Strækninger. Nogen Skov (en Del af Oversk.).
Fladeindholdet 1896: 3293 Td. Ld., hvoraf 860 besaaede (deraf med Rug 265, Byg 133, Havre 283, Boghvede 5, Bælgsæd 6, Spergel 6, Frøavl 7, Blands. til Modenhed 35, Grøntf. 23, Kartofler 52, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 768, Høslæt, Brak, Eng m. m. 562, Have 17, Skov 499, ubevokset 48, Moser 44, Kær og Fælleder 35, Heder 208, Flyvesand m. v. 190, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 501 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 706 Faar, 258 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1895 71 Td.; 20 Selvejergde. med 56, 54 Huse med 12 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 488 (1801: 221, 1840: 318, 1860: 355, 1890: 499), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 225 af Jordbrug, 16 af Fiskeri, 89 af Industri, 13 af Handel, 136 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjellerup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Vejr- og Vandmølle, Andelsmejeri og Telefonst.; Hegedal. Hovedgaarden Østergaard har 25 Td. A. og E. Hrtk. og 4 3/8 Td. Skovsk., 1009 1/2 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 300 Skov, Resten Ager.
Fjellerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 362. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer ere bevarede. Taarnet, af røde Mursten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Mursten, ere senere tilføjede, ligesom Kirken er forlænget mod V. Taarnrummet (før Gravkapel) er skilt fra Skibet ved to Smedejærns Gitterdøre med Aarst. 1708 og Pentzernes og Krusernes Vaaben. Som Altertavle tjener Thorvaldsens Christus i Gibs. Alterstager, skænkede 1592 af Chrf. Mikkelsen Tornekrands og Hustru Dorete Juul, med Tornekrandsernes og Juulernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er skænket af Dorete Juul og hendes Ægtefælle 1592. Epitafium (med Portrætter) over Anna Mollerup, † paa Østergd. 1734. Under Korbuen Ligsten over Frederikke Sophie, † 1788, og Chrf., † 1793, Børn af Præsten Thom. Høg Møller.
Østergaard ejedes 1486 af Erik Persen Glob, saa af Søren Juul til Hedegd., hans Søn Axel J. til Villestrup, † 1577, dennes Datter Dorete J., g. m. Chrf. Mikkelsen Tornekrands til Lundbæk, hendes Broder Ove J., † 1604, hvis Søn Hans J. 1648 solgte Ø. til Morten Skinkel, † 1669, g. m. Elisab. Høg († 1676), Erik Høg til Høgholm og Kongstedlund, hans Søn Baron Iver Juul Høg, † 1683; Enken Hille Trolle ægtede Gehejmer., Generallieutn. Palle Krag til Katholm, som 1695 solgte Mejlgd. (63) og Ø. (31) med Tiender (52) og Gods (314 Td. H.) for 18,000 Rd. til Adam Ernst Pentz til Aastrup, som 1699 skødede Ø. (31, 9 og 70 Td. H.) til sin Svoger Otte Thygesen Kruse til Balle, hvis Enke Eva Margr. Pentz 1718 solgte Ø. til Henrik Weghorst, der 1730 solgte Ø. (31, 8 og 101 Td. H.) til Christen Scheel til Grevsk. Scheel, hvis Søn Jørgen S. igen 1754 solgte den til Krigsr. Jacob Adler, † 1756; Kancellir. Niels Hansen, g. m. den forrige Ejers Enke Anne Lisbet, solgte 1760 Ø. (31, 8 og 203 Td. H.) til Forpagter Hans Mollerup, † 1768, der 1766 ved Aukt. solgte den for 23,000 Rd. til Kancellir. Hans Fønss til Løvenholm, som 1770 skødede Ø. til Chr. Barfod, fra hvem den 1773 blev købt paa Aukt. for 19,240 Rd. af Forpagter Peder Gommesen Errebo. Denne solgte 1782 Ø. for 26,000 Rd. til sin Broder Simon Groth E., efter hvis Død 1783 Enken Elisab. Thorbjørnsen ægtede Rasmus Christensen, der 1795 solgte Ø. for 29,000 Rd. til Iver Ammitzbøll. Af ham købte Raadm. i Aarhus Hans Peter Ingerslev 1798 Ø. (31, 8 og 81 Td. H.) for 30,000 Rd., men solgte den alt 1800 for 37,000 Rd. til Niels Thomsen Secher til Hjortshøjlund, der 1804 overdrog den (29, 9 og 23 Td. H.) for 28,000 Rd. til sin Broder Overkrigskommissær Jørgen Mørch S., som 1827 solgte den til sin Svigersøn Aug. Busck; senere ejedes den af P. Mørch Schmidt († 1838), hans Svoger N. Schou († 1841), hans Enke, og P. C. Schou, der 1889 solgte den for 111,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. N. J. C. G. Juel. — Hovedbygningen, er i 3 Fløje, i 1 Stokv., af Bindingsværk undt. Østfløjen, der er ny opf. 1890.
Ved Fjellerup er der fredlyst en endnu delvis jordfyldt Jættestue, hvis Kammer ved en Skillevæg af Sten er delt paa tværs (den ene Afdel. 10 F, den anden 9 F. lang); Gangen er 12 F. lang. — Ved Hagenbjærg Gd. er der en hellig Kilde.
Litt.: C. Reiersen, Bidr. til F. Sogns Presbyterologi og Sognekrønike, i Saml. til j. Hist. III S. 1 flg.
Eksterne Link
- Sogneportalen
- Sognets hjemmeside
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger