Hids Herred

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 6. jun 2014, 14:18 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Hids Herred omkring 1900
Hids Herred

Hids Herred hed i Kong Valdemars Jordebog Hizhæreth og hørte i middelalderen til Løversyssel; Senere kom herredet under Silkeborg Len, og fra 1660 Silkeborg Amt, fra 1794 Skanderborg Amt, fra 1799 Århus Amt og endelig i 1821 kom det under Viborg Amt.

Hids Herred grænser mod nord til Lysgård Herred og omgives i øvrigt mod øst syd og vest af Aarhus Amt (Gjern Herred og Vrads Herred) og Ringkjøbing Amt (Ginding Herred). En del af syd- og hele østgrænsen dannes af Gudenå og noget af nordgrænsen af dens tilløb Alling Å.

I herredet ligger følgende sogne:


Følgende beskrivelse af Hids Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hids Herred, det sydligste i Amtet, begrænses mod N. af Lysgaard Hrd. og omgives i øvrigt mod Ø., S. og V. af Aarhus Amt (Gjern og Vrads Hrd.) og Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.). En Del af Syd- og hele Østgrænsen dannes af Gudenaa, noget af Nordgrænsen af dens Biaa Alling Aa. Størst Udstrækning fra V. til Ø. er omtr. 3 1/2, fra N. til S. omtr. 1 1/2 Mil. Overfladen er højtliggende, men for det meste jævn med enkelte Bakkeøer (Rishøj, 336 F., 105,5 M.); Jorderne ere overvejende sandede, ofte med Underlag af Al; mod V. ligger en Del af Grathehede. Af Vandløbene nævnes den til Alling Aa løbende Lemming Aa. Paa Skov er det fattigt (i alt 1735 Td. Ld.). Det er Amtets ufrugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. 49 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 45,610 Td. Ld. (4,57 □ Mil, 251,6 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 907 Td., Folketallet 1/2 1901: 7604 (1801: 2420, 1840: 3462, 1860: 5119, 1890: 7197). I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Lysgaard og Hovlbjærg Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjærg Hrd.’s Jurisdiktion og Gamle Skanderborg Amts 4. Forligskreds.

Hids Hrd., i Vald. Jrdb. Hizhæreth, hørte i Middelalderen til Løversyssel, senere til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt, indtil det 1794 lagdes ind under Skanderborg, 1799 under Aarhus og 1821 under Viborg Amt.

Der er talt omtr. 600 Gravhøje, men ikke en eneste Dysse eller Jættestue; omtr. 3/4 af Højene er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 7 fredlyste. De ere ret ulige fordelte; i Funder, Kragelund og Engesvang Sogne er der tils. talt omtr. 320, i Balle 110 og i Serup 70; Sejling, Sinding, Lemming og Svostrup Sogne have derimod tils. kun 45.

Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af S. Müller og E. Schiødte, 1885.


Se også