Svostrup Sogn
Svostrup sogn er et sogn i Silkeborg Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Silkeborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hids Herred Viborg Amt. I sognet ligger Svostrup Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Svostrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Svostrup Sogn, Anneks til Grønbæk i Lysgaard Hrd., omgives af dette og Hinge Sogn i s. Hrd. samt Lemming og Gjødvad Sogne og Aarhus Amt (Gjern Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod Ø., ligger 4 Mil S. S. Ø. for Viborg og 1 1/4 Mil N. Ø. for Silkeborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Dansig Bakke, 258 F., 81 M.) ere overvejende lermuldede, dog ogsaa for en Del skarpsandede. Paa Nordgrænsen løber Alling Aa gennem Alling Sø, omtr. 60 Td. Ld., hvoraf en Del hører til Sognet. En Del Skov og Plantage (Allinggd. Skov, Allingskovgd. Sk. og Borup Sk.). Gennem Sognet gaar Landvejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 5689 Td. Ld., hvoraf 2368 besaaede (deraf med Rug 556, Byg 287, Havre 708, Boghvede 67, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 265, Grøntf. 36, Kartofler 186, andre Rodfr. 250), Afgræsn. 1234, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1013, Have 48, Skov 572, Moser 149, Kær og Fælleder 106, Hegn 11, Heder 69, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 284 Heste, 1342 Stkr. Hornkvæg (deraf 914 Køer), 645 Faar, 708 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td.; 37 Selvejergaarde med 152, 69 Huse med 22 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 972 (1801: 402, 1840: 614, 1860: 877, 1880: 968) boede 1890 i 173 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 588 af Jordbr., 8 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 135 af Industri, 3 af Handel, 135 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Svostrup med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1/7 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,010 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1141 Kr., Antal af Konti 221) og Færge over Gudenaa; Dalsgaarde; Nebel; Gravballe, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1899), Forsamlingshus, Fattiggd. (opr. 1881, Plads for 39 Lemmer), Kro og Telefonst.; Borup med Andelsmejeri (Boruplund). Asmildgaarde med Skole. Parcellerne af Hovedgaarden Allinggd.: Allingskovgaard, Allinggaard og Alling Vandmølle (med nogle mindre Ejendomme i Grønbæk Sogn) have tils. 34 3/8 Td. A. og E, Hrtk. og 4 3/4 Td. Skovsk., 1646 Td. Ld., hvoraf 591 Ager, 148 Eng og Græsning, 552 Skov og Plantager, 36 1/2 Tørvemoser, 34 Have, Gaardspl., Veje, m. m. og 284 1/2 til 28 Afbyggersteder og Huse; til Ejendommen hører stort Fiskeri i Gudenaa, Alling Sø og Aa; i Alling Sø optages fortrinlig Kalkmergel. Hovedgaarden Gravballegaard har 21 Td. A. og E. Hrtk. og 1/2 Td. Skovsk., 685 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 70 Tørvemose, 22 Skov, Resten Ager; ved Gaarden en Tørvefabrik. Andre Gaarde: Nebelgd. (8 1/2 Td. H.), Borupgd. og Borupholm (8 Td. H.).
Svostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 77. Lægd. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken, indviet til St. Michael, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Slutn. af 18. Aarh. opførtes Taarnet (i Fløjen F. 1788), af røde Mursten, Skibets og Korets Mure omsattes, og der indbyggedes Hvælvinger i hele Kirken. Indgangen er gennem Taarnets Vestmur; i Taarnrummet et Pulpitur, med Aabning i Skibets Vestgavl. Altertavlen er et gotisk Alterskab, hvis udskaarne Figurer ere erstattede af et Maleri (Jesus som Barn i Templet) af Jæger i Viborg, fra 1845. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Alling Sø, omgivet af Skov, har Alling Kloster ligget. Dets Stiftelsestid falder mulig efter 1231, da „Aluyng“ i Vald. Jrdb. nævnes som Kongens Gods, men i alt Fald før 1268, thi da betænktes „claustrum Alfing“ i et Testamente. Det tilhørte formentlig Benediktinerordenen, i Spidsen for Munkene stod en Abbed; Værnehelgenen var St. Hans (1444 kaldes Kl. „St. Johannis Kloster i Grønbæk“). Det synes efterhaanden at være blevet en ganske anset og rig Stiftelse. Abbeden her var en af de tre, til hvem Paven 1330 stilede et Brev om Hjælp til Opførelsen af den afbrændte Domkirke i Aarhus. Klosteret ejede, ifl. en 1580 optaget Registrant over dets Breve, Gaarde og andet Gods spredt i Hids, Hovlbjærg, Lysgaard, Rinds, Middelsom, Lisbjærg, Hasle, Sabro og Gjern Hrd., deribl. Hovedgaarden Kjærbygd, og Remstrup; desuden erhvervede det efterhaanden Grønbæk, Svostrup, Serup, Lemming, Ajdt og Vejerslev Kirker. Nogle af disse Besiddelser har det formentlig faaet ved Ophævelsen af Vejerslev Kloster, hvis Munke mulig ere henflyttede til Alling. Efter Reform. sekulariseredes Klosteret; den sidste Abbed Hans Lauritsen blev 1538 Præst til Grønbæk-Svostrup. A. var nu en Tid (ligesom ogsaa en Aarrække før 1536) forlenet til adelige; 1562 blev det med Allinggaards Bøndergods og Kirker som et særskilt Len forenet med Silkeborg Len, 1573 lagdes det helt ind under dette, og snart efter ere Bygningerne vel nedrevne. Tomten ses dog endnu som en lille Højning paa en lav, flad Skraaning. Ved en Udgravning omtr. 1820 er der blottet Grundsten, Flisegulv og Underdel af flere Mure, hvorefter det synes, at Klosteret paa sædvanlig Vis har bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Kirken dannede den sydlige. Flere ved Allinggd., Alling Mølle o. a. St. henliggende Bygningsrester af Granit fra romansk Tid hidrøre maaske delvis fra Klosteret. I en Bakke tæt S. Ø. for det fandtes ogsaa en Teglovn, fuld af brændte Mursten (1577 og 78 tales om en Teglovn ved Alling Kloster). Se Saml. til j. Hist. I S. 173 flg. og VI S. 59 flg.
Aar 1661 skødede Kongen Allinggaard (38 Td. H.; da beboet ai 3 Bønder), der skal have været Ladegaard til Klosteret, med mere Gods til sin Vinskænk Chr. Fischer, † 1677, fra hvem den kom til Broderen Rasmus F. († 1686), hvis Enke Kirstine 1708 skødede den (27 Td. H.) med Skov, Mølle, Tiender og Gods til sin Søn Thomas F. († 1718), hvis Enke Anne Poulsen 1719 solgte den (i alt 214 Td. H.) til Chr. Fischer († 1774), der efterfulgtes af Jean Arnold Fischer, som nogle Dage før sin Død 1804 solgte A. (43 Td. H.), Gravballegd. (13) med Tiender (171), flere Kirker og Gods (485) til Kapt. N. Secher til Trudsholm for 430,000 Rd. Han maa dog snart efter have afhændet den, thi 1805 nævnes Major Schuchardt med Medinteressenter som Ejer; men 1809 skødede Sechers Enke A. med Mølle m. m. for 205,800 Rd. til Schuchardt, der bortsolgte Godset og udstykkede Hovedgaarden i Allinggd., Allingskovgd. og Alling Mølle, som afhændedes til forskellige Ejere. Allinggd. blev 1813 skødet til A. Ledertoug, der 1814 solgte den til H. L. Poulsen; 1828 blev den med paahvilende Skatte- og Renterestancer solgt for 211 Rd. (!) til D. Poulsen, som 1838 solgte den for 13,100 Rd. til C. H. Vorbeck, der 1857 afhændede den for 70,000 Rd. til Konsul H. P. Rygaard, der s. Aar solgte den til Brødr. J. R. og H. L. Hansen. De solgte den 1860 til Hofchef, Grev Tramp, hvis Enke 1867 solgte den for 51,000 Rd. til Landvæsenskomm. A. V. Wahl (se S. 620), hvorefter den 1886 ved Aukt. solgtes til et Interessentskab, der s. Aar solgte den for omtr. 70,000 Kr. til H. Th. Uldall Jørgensen. Han solgte den 1890 for omtr. 60,000 Kr. til Højesteretsadvok. S. S. Nellemann, der atter har samlet hele Ejendommen, idet han 1884 havde købt Allingskovgd. for 245,000 Kr. af sin Fader, Justitsr. L. N. og s. Aar Alling Mølle for 46,400 Kr. — Allinggd. og Møllen ligge meget smukt ved Aaen; Allingskovgd. ligger højt; fra dens Skov med stærkt kyperet Terræn er der smukke Udsigter over Alling Sø og Aadalen. Allinggd.’s Hovedbygning, af Bindingsværk i 1 Stokv. og Kælder med svært Loft af Egeplanker (nu væsentlig Funktionærboliger), er formentlig opf. af Chr. Fischer († 1774); Allingskovgd.’s Hovedbygning, i 3 Fløje af Grundmur med Kvist, er opf. 1847-48; Udbygningerne ere nyopførte eller ombyggede siden 1884 (se J. B. Krarup, Beskr. af Landbr. Udv., III S. 453 flg., Kbh. 1899. — Allinggd., „Mørkedal“, omhandles i St. St. Blichers Noveller „Fruentimmerhaderen“ og „Tulipanen“).
Gravballegaard er oprettet af fire Gaarde i Gravballe By og tilhørte Jens Jensen Avnsbjærg († 1706), derefter Niels Vendelbo, der testamenterede den til Chr. Fischer til Allinggd.; 1769 ejedes den af Andr. Fischer, derefter af Jean A. Fischer, efter hvis Død den 1805 ejedes af Schuchardt og Medinteressenter. Omtr. 1814 solgtes den af Kapt. Müller til C. C. Alberti († 1831, Fader til Politikeren C. C. A., der er født her 1814), hvis Enke 1835 solgte den til A. Hillebrandt, † 1895, hvis Dødsbo 1897 solgte den for 157,500 Kr. til den nuv. Ejer, F. Neukirch, — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Grundmur, opf. 1866, bestaar af et Midtparti og to Sidefløje.
Svostruplund nævnes 1432, Svostrupdal 1530. — Asmildgd. var 1429 forlenet af Bisp Torluf til Mogens Jensen Løvenbalk.
Paa Kapelhøj mellem Allinggd. og Alling Mølle skal der ifl. D. Atl. (IV S. 474) have staaet et Kapel, der brugtes endnu nogen Tid efter Reformationen.
