Gjern Herred
Historisk info om Gjern Herred et herred i Skanderborg Amt. Herredet hed i Kong Valdemars Jordebog Giærnæhæreth hørte i middelalderen til Åbosyssel, var en tid under Skanderborg Len og fra 1660 til Skanderborg Amt og en tid i et Silkeborg Amt.
Sogne i Gjern Herred
- Alling Sogn
- Dallerup Sogn
- Gjern Sogn
- Hammel Sogn
- Linå Sogn
- Låsby Sogn
- Mariehøj Sogn
- Røgen Sogn
- Sejs-Svejbæk Sogn
- Silkeborg Sogn
- Skannerup Sogn
- Skorup Sogn
- Sporup Sogn
- Søby Sogn
- Tulstrup Sogn
- Tvilum Sogn
- Voel Sogn
- Voldby Sogn
Følgende beskrivelse af Gjern Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Gjern Herred begrænses mod Ø. af Sabro og Framlev Hrd., mod S. af Hjelmslev, Tyrsting og Vrads Herreder, fra hvilke det skilles ved Ravn Sø, Knud Sø og Himmelbjærgsøerne med Gudenaa, og mod V. og N. af Viborg Amt (Hids, Lysgaard og Hovlbjærg Hrdr.); ogsaa Vestgrænsen dannes af Gudenaa. Størst Udstrækning fra N. til S. er omtr. 3, fra V. til Ø. 2 3/4 Mil. Overfladen hører til Jyllands Højdeparti og er meget bakket, især den østl. og mellemste Del (højeste Punkt er Sorring Loddenhøj, 470 F., 147,5 M.) med Affald mod N., S. og især mod V. Jorderne ere bedst mod Ø., særlig mod N. Ø., hvor de ere lermuldede; i den vestl. Del ere de sandmuldede, sandede og skarpsandede. Flere Aaer, som Linaa og Gjern Aa, sno sig mellem Bakkerne mod V. til Gudenaa. Over 1/9 af Arealet er bedækket med Skov (6121 Td. Ld.). Det hører til gml. Skanderborg Amts middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 25 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 54,130 Td. Ld. (5,42 □ Mil, 298,4 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2102 Td., Folketallet var 1/2 1901 i Landdistr. 12,542 (1801: 4708, 1840: 7020, 1860: 11,371, 1890: 11,977). I Herredet ligger Købstaden Silkeborg. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Hjelmslev Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Silkeborg Birks, Frijsenborg-Favrskov Birks og Hjelmslev-Gjern Hrdr.’s Jurisdiktioner samt under gl. Skanderborg Amts 1. Forligskreds (Alling, Tulstrup, Laasby og Dallerup S.), 4. Forligskr. (Linaa, Voel, Gjern, Skanderup og Tvilum S.) og 5. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Gjern Hrd., i Vald. Jrdb.: Giærnæhæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere under Skanderborg Len, fra 1660 dels til Skanderborg, dels til Silkeborg Amt; Der er talt omtr. 620 jordfaste Oldtidsmonumenter; men heraf var henved 1/5 sløjfet og over Halvdelen mere eller mindre forstyrret; 1/1 1902 vare 14 fredlyste. Som iagttaget andetsteds i det indre Jyll. ere Højene færrest paa de flade Strækninger (mod S. i Hrd.), medens de ligge tæt paa Bakkerne, især mod V. Et sammenhængende Højbælte findes over et Bakkedrag gennem Linaa og Tvilum Sogne, i hvilket første der taltes 140 Monum.; i Gjern Sogn taltes omtr. 70.
Se også
Herreder i Danmark