Gødvad Sogn
Gødvad sogn er et sogn i Silkeborg Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Silkeborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hids Herred Viborg Amt. I sognet ligger Gødvad Kirke og Dybkær Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Gødvad Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Gjødvad Sogn omgives af Annekset Balle, Sejling, Lemming og Svostrup Sogne samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.), hvorfra det skilles ved Gudenaa, der løber gennem Silkeborg Langsø, hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, noget østl., ligger 4 1/4 Mil S. S. Ø. for Viborg og 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Silkeborg. De højtliggende, især mod S. bakkede Jorder ere skarp- og muldsandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3343 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug 363, Byg 161, Havre 555, Boghvede 36, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 34, Grøntf. 38, Kartofler 87, andre Rodfr. 75), Afgræsn. 877, Høslæt, Brak, Eng m. m. 595, Have 24, Skov 44, ubevokset 5, Moser 96, Kær og Fælleder 55, Hegn 4, Heder m. v. 151, Veje og Byggegr. 135 Td. Kreaturhold 1898: 150 Heste, 669 Stkr. Hornkv. (deraf 504 Køer), 435 Faar, 291 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 66 Td.; 24 Selvejergaarde med 52, 72 Huse med 14 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 540 (1801: 217, 1840: 336, 1860: 459, 1890: 519), boede 1890 i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 345 af Jordbr., 6 af Gartneri, 59 af Industri, 9 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Gjødvad Kirke og Byerne: Gjødvad (1487 og 1494: Gedeuadt) med Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897 paa Marken); Resendal. Nørreskov Skole. Øster-Kejlstrup, Gd. Fiskerianstalt ved Gudenaa til Udklækning af Laks og Ørred, med 6 Fiskedamme.
Gjødvad S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 85. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med vistnok senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Vinduerne og Norddøren tilmurede). Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten i Munkeskifte, er opf. i 15. Aarh. (paa Vestgavlen CF — CAR. 1755). Det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er opf. i ny Tid af smaa Mursten. Restauration af Skibets Sydmur 1897. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (den korsfæstede) af Schmidt-Sinding. Romansk Granitdobefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil, givet 1603 til Resen Kirke af Provst Niels Lauridsen Hase. Nogle Stolestader ere fra gotisk Tid. Epitafium over Klemen Fischer til V.-Kejlstrup og Hustru. Ved Vaabenhuset Ligsten over Præsten Peder Harch, † 1760.
Fru Thore oplod 1414 sine Børns Gods i Ø.- og V.-Kelstrup til Biskop Bo i Aarhus, men 1485 vidnes, at Ø.-Kjelstrup i 40 Aar havde ligget til Ring Kloster. 1755 ejedes den af Regimentskvartermester Klemen Fischer (Søn af Laur. Christophersen til V.-K.; se Personalh. Tidsskr. VI S. 67 flg.), hvis Dødsbo 1781 solgte den (6 1/2 Td. H.) for 1505 Rd. til Peder Müller paa Allinggd., der 1789 afhændede den (4 1/2 Td. H.) for 2999 Rd. til Peder Glud. — Niels Mikkelsen i Resendal nævnes 1486.
