Farsø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Farsø Sogn, et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gislum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Farsø Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1544 med Gislum Sogn og Testrup Sogn. Derefter indtil 1556 med Svingelbjerg Sogn og med Vognsild Sogn frem til 1817. Efter 1817 med Strandby Sogn

  • 1511 Christen Nielsen Selgensen
  • 1543 Laurits Jensen el. Eriksen Borch

---

  • 1544 Anders Grønning
  • 1570 Niels Jensen Durup
  • 1602 Bjørn el. Byrge Pedersen Spanggaard
  • 1628 Søren Hansen Wiborg
  • 1666 Thomas Hansen Galschytt
  • 1690 Thøger Mortensen Holst
  • 1706 Laurits Mikkelsen Hinge
  • 1733 Jeremias Sander
  • 1765 Knud Bjerrum

---

Sognekapellan (hjælpepræster)

Gislum, Testrup, Farsø, Vonsild og Svingelbjerg.

  • 1511 Laurits Jensen el. Erichsen Borch
  • 1543 Peder Thomsen


Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Farsø Sogn, det største i Herredet og Anneks til Strandby, omgives af dette, Fovlum Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Vonsild Sogn og Aars Hrd. (Havbro, V.-Hornum og Hyllebjærg S.), hvorfra det skilles ved Trend Aa. Kirken, mod S. Ø., ligger 3 Mil S. S. Ø. for Løgstør og 4 Mil N. Ø. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Vejrsæter, 169 F., 52 M.) ere sandede og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nibe til Hvalpsund.

Fladeindholdet 1896: 8304 Td. Ld., hvoraf 2496 besaaede (deraf med Rug 616, Byg 283, Havre 1069, Boghvede 20, Spergel 68, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 98, Kartofler 167, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1541, Have 34, Skov 23, Moser 87, Kær og Fælleder 808, Hegn 5, Heder 1663, Veje og Byggegr. 134, Vandareal 12 Td. Kreaturhold 1898: 386 Heste, 1718 Stk. Hornkv. (deraf 784 Køer), 1757 Faar, 830 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 63 Selvejergaarde med 207, 104 Huse med 32 Td. Hrtk, og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1057 (1801: 479, 1840: 539, 1860: 718, 1880: 939), boede i 187 Gaarde og Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomhed, 771 af Jordbr., 118 af Industri, 46 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Farsø, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Missionshus (opf. 1898), Forsamlingshus (opf. 1897), Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1894; to Bygninger, hvoraf den ene for smitsomme Sygdomme; Plads for 8 + 10 Patienter), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse for Strandby-F. Sogne (opr. 1/6 1877; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 303,314 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 11,298 Kr., Antal af Konti 842), flere Købmandshdlr., Mølle, Andelsmejeri (Fælleslykke) og Kro; Fandrup; Fragtrup; Fredbjærg; Gjøttrup; Støttrup; Vannerup med Skole; Ebdrup; Holme. Dammergde. Hovedgaarden Hvanstrup har 19 1/4 Td. Hrtk., 555 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 17 Plantage, 3 Have, 210 opdyrket, Resten gml. Ager; til Gaarden høre Ulstrup- og V.-Hornum Kirketiender. Andre Gaarde: Holmgd., Taarup. Nørre-Taarup med Teglværk.

Farsø S., een Sognekommune med Hovedsognet, men delt i nordre og søndre Sognefogeddistr., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 373 (nordre) og 374 (søndre Distr.). Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor — Skibet med senere indbyggede Hvælvinger, Koret med gibset Bjælkeloft — ere fra romansk Tid, dog med Spor af Overgangsstil, af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Den nordl. Portal, med Rundstave og en Dobbeltløve paa Overliggeren, benyttes endnu, idet det i den senere Middelalder tilbyggede Vaabenhus, af Mursten, er opf. foran den; Syddøren er tilmuret. Flere oprindl. Vinduer (til Dels tilmurede), med rige Profiler, og Granitkorbuen ere bevarede. Ved Middelalderens Slutn. tilbyggedes Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af store Mursten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har før været højere. Altertavle (den korsfæstede) i en gotisk Ramme. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder paa Kummen. I Skibet Ligsten over Præsten Søren Hansen Viborg og ovenover Rester af et Epitafium over ham, † 1666, og Hustru og Børn. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1500.

Hvanstrup tilhørte 1494 Erik Pallesen, 1543 Niels Elbek, senere Iver Lykke, med hvis Datter Helvig H. kom til Christen Munk, der 1683 skødede den til Christen Mikkelsen, † 1703, hvis Søn Jens Christensen († 1716) arvede den (16, med Gods i alt 73 Td. Hrtk.). Enken Helle Dor. Mortensdatter Sneld solgte den 1717 for 3950 Rd. til Andr. Thembsen, der 1719 solgte den for 3990 Rd. til Mogens Brøndum, † 1731. 1735 blev H. solgt af Broderen Mads Brøndum for 2000 Rd. Kr. og 500 Rd. Kur. til Christen Meisling, der 1742 skødede den til Mathias Lasson til Bjørnsholm, der 1756 solgte den (16, 35 og 91 Td. Hrtk.) til Jakob Colding, som 1758 solgte den for 9800 Rd. gr. Kur. og 10 Speciesdukater til Majorinde Stattlænder, † 1760, hvorefter den 1762 blev købt af Forpagteren, Christen Bierum, der 1768 solgte den til Major Hans Vilh. Kaalund, † 1777, hvis Enke Anne Elisab. Lüttichau 1781 solgte H. for 11,000 Rd. til Kancelliassessor Nic. Math. Høst, der straks transporterede den til sin Svigermoder Maren Andersdatter Qvistgaard, Peder Damgaards Enke, der 1783 skødede den for 8650 Rd. til sin Brodersøn Jens Qvistgaard. Senere ejedes den af hans Svigersøn Kapt. Jelstrup; hans Enke skødede den 1827 til Aalborg Fattigvæsen, der ved Auktion 1829 solgte den for 11,961 Rd. til And. Stenild fra Rugtved og Christen Andersen Nørgaard, der s. Aar solgte den med Hornum og Ulstrup Kirker for 7961 Rd. til Godsforv. Spliid. Han afhændede den 1847 for 46,000 Rd. til Jak. Scavenius Ejlersen, der 1861 solgte den for 60,000 Rd. og en aarl. Livrente paa 700 Rd. til A. G. P. Wetche, som 1891 solgte den for 150,000 Kr. til Sønnen, den nuv. Ejer P. A. W. — Hovedbygningen, til Dels opf. omtr. 1840, bestaar af 3 grundmurede Fløje i 1 Stokv.; den ene Fløj, Økonomibygningen, er opf. 1885.

I Fandrup boede 1677 (og endnu 1693) Fru Anne Munk, Enke efter Niels Munk til Havbro; hun solgte den af hende paaboede Halvgaard i Fandrup til Mag. Søren Sevel i Viborg.

Fredbjærg var oprindl. en Selvejerbondegaard, hvis Ejer Jens Jensen Fredberg 1450 adledes af Chr. I med en Stormstige i Vaabenet. Den tilhørte derefter hans Efterkommere (Christen F., Jens F. 1520, Jens F., † 1566 under Gotland, Poul F. 1580, Jens F. 1608, Poul og Niels F. 1633). Niels F. pantsatte F. til sin Svoger Jørgen Pors (Børialsen), der arvede Part i den efter sin Hustru Else Fredberg, og sin San Jens Pors. Den arvedes af hans Barn Poul P., Anne P., g. m. Claus Harbou, der 1676 skrev sig til F., og Else P., g. m. Anders Schiøning. Sidstn. udkøbte 1688 sin Svoger Poul Pors; 1667 havde han alt afkøbt sin Svigerfader en Halvpart i Gaarden (8 Td. Hrtk.), hvis Hovedgaardsfrihed han 1688 frasagde sig. — Paa en anden Gaard i Fredbjærg boede 1660 Laurids Munk. Den blev siden af And. Schiøning mageskiftet til Poul Pors, der 1681 solgte den til sin Søster Else Pors. Vistnok den samme Gaard solgte Poul Pors 1694 til Chr. Mikkelsen i Hvanstrup.

Støttrup var tidligere en Hovedgaard, der 1543 og 1577 ejedes af Poul Vognsen, 1577 af Sønnen Vogn Poulsen, begge af Slægten Benderup, 1579 og 1581 af en Fru Inger. 1677 og 1683 tilhørte den Christen Munk, men 1795 var den to Bøndergaarde (8 Td. Hrtk.) under Mølgd. — Holmgaard blev 1680 af Niels Poulsen solgt til Albert Schade og var da et Bol. — Ebdrupgaard ejedes 1471 af Erik Bugge og 1618 af Ernst Diede. — Dammergaard blev 1509 af Tyge Jensen Seefeld solgt til Viborg Stift. — Marbjærggaard i Farsø Sogn nævnes 1509.

I Fredbjærg, der navnlig i 17. og 18. Aarh. har lidt stærkt af Sandflugt, som siges at være begyndt fra Myrhøj By og Hede i Strandby Sogn, har før været en Kirke, hvor efter Sagnet to adelige Jomfruer en Søndag efter Messen stak deres Elskere ihjel. Til Bod gav de deres Gaard til Præstebolig, og den blev kaldet Taarup. Kirken blev nedbrudt og Byen lagt til Farsø Kirke (se D. Atl. VI S. 548). Paa en Ejendom i Fredbjærg vises endnu Stedet, hvor den har staaet.

Farsø og Vonsild hørte indtil 1544 til Gislum Pastorat. Da bleve de et eget Pastorat med Svingelbjærg (Vesterbølle S., Rinds Hrd.); Præsten boede før i Vonsild, men fra omtr. 1480 blev Taarup Præstegaard; ved Resk. af 25/10 1805 blev Farsø Anneks til Strandby (se S. 531).

Ved Fredbjærg er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Farsø de 3 Kirkebækshøje.


Link