Strandby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Strandby Sogn, et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gislum Herred (Aalborg Amt). I Strandby Sogn ligger Strandby Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1664 og indtil 1817 med Bjørnsholm Sogn og Malle Sogn efter 1817 med Farsø Sogn

  • 1564 Christen Nielsen Juul
  • 1596 Anders Nielsen
  • 1602 Christopher Christensen
  • 1636 Laurits Lauritsen Lunde
  • 1656 Anders Hansen
  • 1662 Mathias Willumsen
  • 1701 Iver Enevoldsen Wagaard
  • 1739 Hans Christian Olsen Sadolin
  • 1756 Christopher Heidenreich Frederiksen Busch
  • 1778 Søren Bregnholm
  • 1810 Hans Peter Sadolin
  • 1836 Mathias Anchersen Kirkebye
  • 1849 Mathias Schwartzkopf Randrup
  • 1857 Caspar Nicolai Smith
  • 1868 Jens Michael Peter Kragh

Sognekapellan (hjælpepræster)

Fra 1742 residerende i Strandby, Bjørnsholm og Malle.

  • 1696 Niels Wæver
  • 1696 Iver Enevoldsen Wagaard
  • 1709 Iver Nielsen Iversen
  • 1716 Jens Nielsen Iversen
  • 1726 Mathias Iversen Wagaard
  • 1733 Thomas Blichfeldt
  • 1747 Niels Nielsen Bølle (Juel)
  • 1756 Niels Rostrup Thygesen Lund
  • 1772 Corfits Schurmann Jensen Bang
  • 1775 Søren Bregnholm
  • 1778 Hans Frederik Jensen Bloch
  • 1779 Jacob Pedersen Galthen
  • 1787 Rudolph Abraham Winther
  • 1792 Georg Andreas Barfoed
  • 1799 Ignatius Becher


Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Strandby Sogn omgives af Annekset Farsø, Fovlum Sogn og Limfjorden (Risgaarde Bredn.) samt Slet Herred (Bjørnsholm S.) og Aars Hrd. (Hyllebjærg S.), fra hvilke det skilles ved Trend Aa. Kirken, noget vestl., ligger 3 1/2 Mil N. Ø. for Skive og 2 3/4 Mil S. for Løgstør. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. En Del Krat og Plantage samt Hede. Mod Ø. ligger Sjørup Sø, omtr. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 7861 Td. Ld., hvoraf 1993 besaaede (deraf med Rug 618, Byg 161, Havre 796, Boghvede 41, Spergel 63, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 55, Grøntf. 26, Kartofler 175, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 940, Have 23, Skov 792, ubevokset 270, Moser 32, Kær og Fælleder 553, Heder 1690, Flyvesand m. m. 115, Veje og Byggegr. 111, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 240 Heste, 1154 Stkr. Hornkv. (deraf 553 Køer), 1630 Faar, 539 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 159 Td.; 49 Selvejergaarde [med 129, 91 Huse med 30 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 945 (1801: 356, 1840: 474, 1860: 657, 1880: 894), boede i 181 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 644 af Jordbr., 72 af Fiskeri, 72 af Industri, 27 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Strandby Kirke, ved Landevejen, med Skole, Forskole, Mølle og Købmandshdl. og Byerne: Tandrup; Strandbygaarde, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1897); Grønnerup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897) og Købmandshdl.; Myrhøj, ved Landevejen; Ertbølle med Missionshus (opf. 1887); Risgde. Trendgaard med Mølle og Købmandshdl. Vestergde.; Sjørupgde.; Hovedgaarden Gunderupgd. har 28 Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 980 Plantage, Resten Ager. Andre Gaarde: Stødesholm (Afbyggergd. fra Gunderupgd.), Kjærsgd., Vadgd. (tidligere Præstegd.). Lillemølle.

Strandby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet Hrd.’s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 372. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gunderupgd.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, det første med Bjælkeloft, det andet med en senere indbygget Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (dog ogsaa nogen Al) paa smukt profileret Dobbeltsokkel. Syd- og Norddøren (sidste tilmuret) ere bevarede (i Sydportalen en Dør med Aarst. 1743) ligesom den halvrunde Granitkorbue. Alt i tidlig Tid er Skibet forlænget betydeligt mod V. Taarnet er fra den senere Middelalder, forneden af Granitkvadre, foroven af røde Mursten i Munkeskifte, med Spidsbue ind til det kælderagtige Underrum (paa Taarnet staar: J. P. — G. H. 1741). Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilføjet. Kirken er restaur. 1894-96. Altertavle, med Malerier, og Prædikestol ere i Renæssancestil, sidste bekostet 1639 af Axel Juul til Bjørnsholm. Høj Granitdøbefont. Over Korbuen Mindetavler over Tøger Hofman til Gunderupgaard, † 1692, og Hustru Karen Hemmer, † 1704, begr. i Hvælvingen under Koret. I Kirken 3 Tavler over Viborgbisperne, Provsterne i Gislum Hrd. og Præsterne siden Reformationen. Tre Malmlysekroner fra 1724 og 1725, skænkede af nedenn. Niels Poulsen og Gabr. Hofmann, hvis Ligkister staa i Taarnrummet.

Gunderupgaard ejedes 1443 af Ture Ranke, hvis Enke Fru Anne 1470 gav Gods i Fredbjærg til Farsø Kirke. Siden kom den til Kronen, der 1573 mageskiftede den, Strandbygd. og Kjærsgd. til Rigsr. Bjørn Andersen, der efterlod dem til Døtrene Sidsel og Margrethe. Sidsel B. ægtede 1588 Godslev Budde til Rødslet, der gjorde G. til Herregaard, men senere solgte G., Kjærsgd. og halve Strandbygd. til Gude Galde, hvis Enke Helvig Marsvin 1632 solgte dem til Jmfr. Rigborg Arenfeldt, der 1633 købte den anden Halvdel af Strandbygd. af Joh. Brockenhuus. Kjærsgd. blev da beboet af en fattig Adelsmand Svend Fredberg. Jmfr. Rigborg, der kort efter ægtede Axel Juul, efterlod sine Gaarde til sin Søn Niels J., der 1668 mistede G. (43 og 171 Td. Hrtk.) ved Indførsel, som hans Frænde Axel Iversen Juul gjorde hos ham for en Gæld paa 11,135 1/2 Rd.; men Axel Juul solgte straks G. (21, med Gods i alt 166 Td. Hrtk.) for 6524 Rd. til Assessor Peder Sørensen Hofman i Randers. 1687 ejedes den af Kancelliassessor Peder Hiort, derpaa af Tøger Hofman, † 1692, og Hustru (se under Kirken), 1709 af Niels Poulsen (g. m. Gertrud Hofman), † 1745, hvis Arvinger 1746 overdroge den for 19,000 Rd. til Kapt., senere Oberst Jens de Poulsen (se S. 139), der 1756 solgte G. (31, med Tiender og Gods i alt 381 Td. Hrtk.) til Thom. Lund. Denne skødede den (31, i alt 345 Td. Hrtk.) til Etatsr. H. Chrf. Rosencrone, hvis Søn Marcus Gerh. Greve R. 1794 solgte G. med Tiender og Bøndergods (31, 24 og 260 Td. Hrtk.) m. m. for 34,000 Rd. til Iver Kjærulf. Senere har den bl. a. i mange Aar været ejet af Familien Weinschenck, fra 1866 af Ivar K. W., indtil den 1885 ved Tvangsaukt. solgtes til Landmandsbanken i Kbh., der har ladet store Hedestrækninger beplante. — Hovedbygningen, der brændte 1715, blev genopbygget 1716 i 3 Fløje af Bindingsværk i 1 Stokv.; af den midterste, Hovedfløjen, staar nu kun den vestl. Del, medens Resten ombyggedes af Grundmur i 1899; Sidefløjene ere ombyggede i 1894 og 1896. Paa Gaardens Mark tæt ved Aaen ligger den gamle, nu fredlyste Borgplads, Voldene, en firkantet Plads (280x440 F.), omgivet paa 3 Sider af dobbelte, lave Volde, hvorimellem en Grav, der strækker sig om alle 4 Sider. Der siges, at Godslev Budde først vilde have bygget Gaarden der, men opgav Planen og opførte den paa det nuv. Sted.

Strandbygaard ejedes 1435 af Laur. Nielsen, 1443 og 1499 af Mikkel Lauridsen (Saltensee); senere er den bleven udskiftet i 4 Bøndergaarde.

Om Vadgaard, der blev Præstegaard 1564 og var det indtil 1870, se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 401 flg.

Paa Gunderupgaards Mark N. V. for Vadgaard skal der have staaet et Kapel; ved Gravning er der fundet Menneskeben (se ovenanførte Sted S. 404). I Nærheden har der været en hellig Kilde, Kapelkilde.

Ertbølle har tidligere ligget omtr. 1/4 Mil østligere og hed da Ildrup; Bygningstomter, Brønde osv. vise dens Plads. — Ved Ertbølle hæver ud mod Limfjorden den isolerede, af Moler bestaaende Knude Ertbølle Hoved sig.

I Sognet er der fredlyst 8 Gravhøje, deriblandt ved Risgaarde den anselige Grønhøj og Skjelhøj og ved Tandrup de to Tvillinghøje. Ved Ertbølle findes en Køkkenmødding, en af Landets anseligste, fra den ældre Stenalder, oprindelig henved 225 Al. lang, men efterhaanden er mere end 1/3 bortført. Den bevarede Del er indtil 30 Al. bred og Skallagets Tykkelse indtil 3 Al. Ved Undersøgelser af Nationalmus. 1893-97 er der fremdraget over 8500 Oldsager og omtr. 20,000 Dyreknogler (af vilde Dyr og Hunde). Et 75 Al. langt Stykke af Dyngen blev fredlyst 1894.

I katolsk Tid tilhørte Strandby Kirke Vitskøl Kloster, hvis Munke havde Ret til med Bispens Samtykke at udnævne en Vikar til Kirken (se D. Mag. I S. 139), der tillige var Rektor ved Klosterets Latinskole. Efter Reformationen var Sognet et Pastorat for sig, men fik fra 1664 Bjørnsholm og Malle til Annekser; ved Reskr. af 25/10 1805 bleve disse eet Pastorat for sig, og Strandby fik Farsø til Anneks.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Strandby_Sogn&oldid=8790"