Gislum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gislum Sogn, et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gislum Herred (Aalborg Amt). I Gislum Sogn ligger Gislum Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Testrup Sogn. Indtil 1544 fælles med Farsø Sogn, Svingelbjerg Sogn og Vognsild Sogn

  • 1511 Christen Nielsen Selgensen
  • 1543 Laurits Jensen el. Eriksen Borch
  • 1544 Mads Sørensen
  • 1576 Søren Christensen
  • 1584 Peder Nielsen Morsing el. Boddum
  • 1603 Niels Thomsen Wiborg
  • 1611 Mikkel Christensen Wiborg
  • 1634 Søren Mikkelsen
  • 1646 Niels Lauritsen
  • 1674 Christopher Christensen Kragbæk
  • 1704 Peder Olufsen Witt
  • 1728 Michael Pedersen Wittrup
  • 1761 Hans Hansen Harboe
  • 1773 Christian Engelstoft
  • 1783 Mogens Christian Lind
  • 1787 Holger Andreas Wedsted
  • 1793 Jørgen Borch
  • 1799 Jens Wolder
  • 1834 Laurits Peter Larsen
  • 1850 Jens Michael Peter Kragh
  • 1868 Martin Carl Vilhelm Christensen
  • 1876 Caspar Ulrik Christian Kragh

Sognekapellan (hjælpepræster)

Gislum, Testrup, Farsø, Vognsild og Svingelbjerg.

  • 1511 Laurits Jensen el. Erichsen Borch
  • 1543 Peder Thomsen


Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gislum Sogn omgives af Annekset Vonsild, Aars Hrd. (Aars S.), Binderup Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil N. V. for Hobro og 3 1/4 Mil S. S. V. for Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende skarpsandede. Gennem den nordvestl. Del gaar Hobro-Løgstør Banen.

Fladeindholdet 1896: 2920 Td. Ld., hvoraf 998 besaaede (deraf med Rug 242, Byg 116, Havre 479, Boghvede 7, Blandsæd til Modenhed 15, Grøntf. 57, Kartofler 49, andre Rodfr. 33), Afgræsn. 780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 16, Skov 2, Moser 30, Kær og Fælleder 354, Heder 95, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 158 Heste, 729 Stk. Hornkvæg (deraf 296 Køer), 903 Faar, 311 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 84 Td.; 27 Selvejergaarde med 71, 46 Huse med 13 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 465, (1801: 196, 1840: 207, 1860: 313, 1880: 397), boede i 86 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 358 af Jordbr., 23 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gislum med Kirke, Præstegd., Skole og Købmandshdl.; Nyrup. Kjellingtandgde.

Gislum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 341. Lægd. Kirken tilhører to Gaardmænd i Aars Sogn.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. De oprindl. Døre og nogle Vinduer ses; Korbuen er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum, der nu er Forhal og har Spidsbue ind til Skibet, er fra gotisk Tid (se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 95); paa Vestmuren: 1747. Ny Altertavle med Thorvaldsens Christus. Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Lovværk; over Fonten Himmel fra 1726. Malmlysekrone fra 1735. Mindetavler over Præsterne Chrf. Christensen Kragbæk, † 1704, og Peder Witt, † 1728, samt over Forvalter Thom. Sørensen Bregenholm, † 1744, og Hustru. En Tavle fra Reformationsfesten 1717.

Jens Mogensen i Gislum (synes af have været af Adel) nævnes 1468.

I Gislum Præstegd. er Historikeren Laur. Engelstoft († 1851) født 1774.

Herredstinget skal før være holdt V. for Nyrup i Heden, hvor endnu nogle af Tingstenene, omgivne af en Kreds af Sten, ses, senere ved Kirken (se Saml. til j. Hist. I S. 364).

For Reformationen vare Gislum, Vonsild, Farsø, Testrup og Svingelbjærg (se Vesterbølle Sogn) Sogne forenede under een Præst; fra 1544 bleve Farsø, Vonsild og Svingelbjærg udskilte; ifl. Resk. af 1/4 1817 blev Vonsild Anneks til Gislum, medens Testrup kom til Simested (se for øvrigt Testrup Sogn, Rinds Hrd.).


Eksterne Link