Testrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Testrup Sogn, et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Testrup Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gislum Sogn. Indtil 1544 fælles med Farsø Sogn, Svingelbjerg Sogn og Vognsild Sogn

  • 1511 Christen Nielsen Selgensen
  • 1543 Laurits Jensen el. Eriksen Borch
  • 1544 Mads Sørensen
  • 1576 Søren Christensen
  • 1584 Peder Nielsen Morsing el. Boddum
  • 1603 Niels Thomsen Wiborg
  • 1611 Mikkel Christensen Wiborg
  • 1634 Søren Mikkelsen
  • 1646 Niels Lauritsen
  • 1674 Christopher Christensen Kragbæk
  • 1704 Peder Frederiksen Kragelund
  • 1704 Peder Olufsen Witt
  • 1728 Michael Pedersen Wittrup
  • 1761 Hans Hansen Harboe
  • 1773 Christian Engelstoft
  • 1783 Mogens Christian Lind
  • 1787 Holger Andreas Wedsted
  • 1793 Jørgen Borch
  • 1799 Jens Wolder
  • 1834 Laurits Peter Larsen
  • 1850 Jens Michael Peter Kragh
  • 1868 Martin Carl Vilhelm Christensen
  • 1876 Caspar Ulrik Christian Kragh

Sognekapellan (hjælpepræster)

Gislum, Testrup, Farsø, Vognsild og Svingelbjerg.

  • 1511 Laurits Jensen el. Erichsen Borch
  • 1543 Peder Thomsen



Følgende beskrivelse af Testrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Testrup Sogn, Anneks til Simested, omgives af dette og Østerbølle Sogn samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.), hvorfra det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil N. N. Ø. for Viborg og 2 1/2 Mil N. V. for Hobro. De noget højtliggende, mod S. bakkede Jorder ere overvejende sandede.

Fladeindholdet 1896: 2086 Td. Ld., hvoraf 722 besaaede (deraf med Rug 209, Byg 67, Havre 297, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 45, Grøntf. 20, Kartofler 38, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367, Have 12, Skov 146, ubevokset 8, Moser 28, Kær og Fælleder 64, Heder 172, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 50 Heste, 402 Stk. Hornkvæg (deraf 183 Køer), 357 Faar, 202 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 47 Td.; 9 Selvejergaarde med 38, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 234 (1801: 75, 1840: 130, 1860: 145, 1880: 226), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomhed, 202 af Jordbr., 16 af Industri, 2 af Handel, 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Testrup med Kirke og Skole. Gaarden Vesterris har 12 3/4 Td. Hrtk., 510 Td. Ld. (i T. og Østerbølle S.), hvoraf 34 Eng, 162 Skov og Plantage, 10 Mose, Resten Ager; et Hus. Kastrup, Gd. (8 Td. H.), Testrupgd. (6 Td. Hrtk.).

Testrup S., en egen Sognekommune, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 318. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, ved Testrupgaard, bestaar af Skib og Kor ud i eet og Apsis, med Bjælkeloft. Oprindl. er Kirken opf. i 1. Halvdel af 15. Aarh. i gotisk Stil af røde Munkesten og bestod af et overhv. Skib, et stort Kor med Apsis, med Bjælkeloft, to vistnok hvælvede Korsarme ved Korets Vestende og et Taarn mod V. Nu staar kun Koret med Apsis og Skibets østl. Hvælving, der benyttes som Forhal. Det øvrige er nedbrudt, vistnok væsentlig 1748, hvilket Aarst. staar paa den nuv. Vestgavl. De to Rundbuer ind til Korsarmene ses endnu, tilmurede. Alle Prydelser fra kat. Tid ere forsvundne. Altertavlen er i Barokstil med et Maleri (Christus i Getsemane); Prædikestol i Renæssancestil fra 1615. De øverste Stolestader ere fra 1721. Den største af Klokkerne gaves af Fr. II 1567 til Viborg Domkirke, da dennes Klokker smeltede ved Branden.

Testrupgaard var sikkert oprindl. en adelig Sædegaard; 1399 nævnes en Adelsmand Jacob Hemmingsen af „Teztorp“. Senere kom den under Viborg Bispestol, og 1432 skal Bisp Herman have indrettet den til et Hospital, som Bisp Torlav omtr. 1439 indviede til St. Karen (undertiden kaldes det ogsaa St. Søren i Testrup). I Spidsen for Hospitalet stod en Forstander, der tillige var Præst for Testrup Kirke og Gislum Pastorat; fra 1511 til 1535 vare efter hinanden Chr. Nielsen, Villads, Mester Chr. Puszel, Jørgen Ebbesen, Erik Høg og Ib Lauridsen Forstandere (dog boede her 1503 tre Adelsmænd: Niels Juel, Thomes Skadeland og Ebbe Simonsen [Udsøn], 1532 Niels Juels Enke Fru Marine Nielsdatter). Til Hospitalets Fremvækst bidrog ikke lidet den nærliggende St. Sørens Kilde, en meget besøgt Valfartskilde. Ved Testrup holdtes endvidere aarl. Markeder, saaledes Dal Marked, der holdtes i Markedsdal S. V. for Kirken (ifl. Testrup, se Saml. til j. Hist. I S. 363, laa den i Østerbølle Sogn); 1556 henlagdes disse til Hannedal, 1561 og paany 1574 til Hobro. Efter Reform. faldt Gaarden til Kronen, men vedblev endnu en Tid at være Hospital; 1542 fik Svend Juel Brev paa den mod at „besørge de fattige syge Mennesker med god Værelse, Sengklæder o. a.“; 1545 skænkede Chr. III den til Viborg alm. Hospital (se S. 568), der 1699 solgte den (12 Td. H.) og af Testrup By (i alt 43 Td. H.) for 1366 Rd. til Poul Lauridsen. Den ejedes 1717 af Hans Wassard († 1720), hvis Enke 1751 solgte den (13 og 157 Td. H.) til Jak. Joh. Colding, der 1754 solgte den til H. Chrf. Rosenørn til Nøragergd. Hans Halvbroder Gehejmer. M. G. Greve Rosencrone solgte den 1800 for 100,000 Rd. til Kancellir. Tolstrup og Ritm. Schuchardt, af hvilke førstn. solgte sin Part til Landsdommer Fønss. Nuværende Ejer er G. Hansen. — Hospitalet har ligget ved den vestl. Ende af Kirken; i Slutn. af 18. Aarh. saas endnu Rudera. En omtr. 1860 ved Testrupgd. fremgravet Ruin (40 X 20 F.), med tykke, indtil 5 F. høje Mure af røde Mursten, er mulig en Rest af Hospitalet.

Kastrup og Vesterris vare fordum adelige Gaarde. Som Ejere af den første nævnes 1500 Laurids Skadeland, 1505 Jørgen Skadeland, siden Pors Nielsen af Slægten Børialsen, Søn Niels Pors 1595, Søn Jørgen Pors, der siges for Armod at have forladt Kastrup. Det maa være sket før 1637, thi da solgte Fru Ellen Marsvin den til Hr. Mogens Kaas. 1462 nævnes en Væbner Nis Jensen i Vesterris, 1546 Bertel Andersen i V., Væbner, derefter dennes Søn Laurids Bertelsen Hørby 1580, hvis Enke Anne Skade ægtede Peder Munk, der ogsaa skrev sig til V. Sammen med Laurids Bertelsen skrev Jørgen Harbou sig 1580 til V. Mulig der dog har været to Steder af dette Navn, thi 1618 skødede Fru Sophie Ulfstand V. „i Hornum Herred“ til Iver Juul, der 1623 afbrød denne Gaard og lagde Jorderne under Lundbæk.

Ved Testrup er der fredlyst 1, ved Vesterris 16 Gravhøje, deribl. den anselige Rishøj med to hosliggende, ganske lave Høje.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Testrup_Sogn&oldid=8011"