Mariager Købstad Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 14. jun 2019, 20:52 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Mariager Købstad Sogn var et sogn i Hobro-Mariager Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Mariagerfjord Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I sognet ligger Mariager Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

I perioden 1681 til 1808 indimellem fælles med Hem Sogn og Sem Sogn hvor hjælpepræsterne blev brugt.

  • 15?? Hans . . .
  • 15?? Christen Lauritsen Loemann el. Laumann el. Lachmann
  • 1582 Niels Christensen Sollgaard (Suelgaard)
  • 1602 Laurits Jensen Trane
  • 1618 Hans Jacobsen Abel
  • 1648 Niels Christensen Aarslew
  • 1671 Hans el. Johan Frederik Hyphoff
  • 1704 Peder Christensen Wivebroe
  • 1704 Pontus Henriksen Sparre
  • 1720 Philip Henrik Samuelsen Friedlieb
  • 1740 Samuel Philipsen Friedlieb
  • 1769 Niels Bjørn Tødseleuf
  • 1779 Hans Jørgen Adolphsen Jæger
  • 1782 Morten Balvig
  • 1808 Frederik Christian Bergmann
  • 1828 Henrik Christensen Seerup
  • 1838 Johan Carl Johansen
  • 1847 Carl Vilhelm Boesen
  • 1854 Carl Christian Wittrup
  • 1863 August Frederik Christian Ussing
  • 1872 Andreas Peter Rohde

Sognecapellaner (hjælpepræster)

  • 15?? Lars Jensen Trane
  • 16?? Christen Pedersen
  • 1615 Anders Ibsen
  • 16?? Hans Grønfeld
  • 16?? Peder Gudum
  • 1632 Christen Jørgensen Seerup
  • 1637 Mads Olsen Storm
  • 1653 Jens Høstmark
  • 1670 Johan Christensen Skipper (Stangerum)
  • 1691 Niels Christensen Gjørding
  • 1698 Henrik Galt
  • 1721 Henrik Jørgensen Finchenhoff
  • 1727 Arrild el. Arnold Pedersen Kruse
  • 1735 Nicolai Jensen Reiersen
  • 1741 Hans Larsen Pedersen Lessøe
  • 1741 Jochum Klog
  • 1751 Jørgen Pedersen Kofod
  • 1753 Johan Larsen Bruun
  • 1757 Jørgen Sørensen
  • 1766 Jørgen Schaarup
  • 1778 Christian Ehrenfried Carstensen
  • 1784 Andreas Wulf Meinert
  • 1785 Peter Jensen
  • 1791 Daniel Grønbech
  • 1796 Edvard Ulriksen Røring
  • 1800 Frederik Christian Bergmann

Catechet i Mariager.

  • 1816 Christian Engelbreth Friderichsen

Følgende beskrivelse af Mariager Købstad Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Mariager Købstad ligger i Onsild Herred under 56° 38′ 52,80″ n. Br. og 2° 35′ 8,61″ v. L. for Kbh. (beregnet for Arbejdsanstaltens østligste Punkt af Tagryggen paa Midtpartiet). Den ligger meget smukt ved en lille Bugt paa Mariager Fjords Sydside paa et noget kuperet Terræn, rundt omgiven af høje, til Dels skovklædte Banker, hvorfra der er vide Udsigter over Byen og Fjorden; særlig gælder det den omtr. 2000 Al. S. Ø. for Byens Midte liggende Hohøj, 352 F., 110,5 M., med trigon. Station; ogsaa fra Møllebakken („Dahlerups Bænk“) Ø. for Byen er der god Udsigt. Paa Vejen S. Ø. i Byen er der 105,7 F., 33 M., ved Kirken 53,5 F., 16,8 M., ved Havnebroen 2,2 F. Afstanden fra Hobro er 1 3/4, fra Randers 2 3/4 og fra Aalborg 6 Mil. Byens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1300, fra V. til Ø. 900 Al. De 3 Gader Østergade, Teglgades Bakke og Fuglesangsgade løbe sammen paa det lille Torv; den første fører mod N. Ø. ud til Hadsundvejen, mod S. kommer man ud til Randers- og Hobrovejen; fra Vestergade fører en Markvej langs Stranden til den smukke Vesterskov. Flere af Gaderne ere stejle; Husene ere smaa og lave, for det meste omgivne af Haver. Ejendommelige ere Løvportene ved Indgangen til Byen (se Vignetten). Af gamle Bygninger er der kun faa.

Byens Købstadsgrund var 1901 omtr. 50 Td. Land, Markjorderne omtr. 754 1/2 Td. Ld., og der var 8 Gader og Stræder og 1 større og 1 mindre Torv. Husenes Antal var 116, hvoraf 96 paa Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 854 Td. Ld.; deraf vare besaaede 347, Afgræsn. 186, Høslæt m. m. 164, Kær og Fælleder 3, Haver 17, Skov 38, Heder 32, Stenmarker 29, Veje og Byggegr. 33 Td. Hartk. var 1/1 1895 41; deraf hørte 34 til 11 Gaarde og 6 til 30 Huse; 5 Gaarde og 9 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge, foruden Pleje- og Arbejdsanstalten, Epidemihuset og Skovpavillonen, Mariagergaard, omtr. 8 Td. Hrtk., og Marenmølle. Ved kgl. Approb. af 14/8 1795 bleve 36 Td. Ld. af Byens Fællesjorder bortsolgte til nogle af Byens Indb. mod en aarl. Afgift, Resten er udskiftet til Grundene ifl. Resol. af 3/8 1847.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/11 1900 894,316 Kr. (Antal af Forsikringer 130).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, mod S. V. i Byen, en Rest af den tidligere meget anselige Klosterkirke (se Landsognet), der opførtes af røde Mursten i gotisk Stil og fuldendtes i 2. Halvdel af 15. Aarh., er nu en Slags Korskirke med 4 omtr. lige lange Korsarme samt Taarn mod V.; den udv. Længde fra V. til Ø., med Taarnet, er 70, Bredden 18 Al.; fra N. til S. er Længden omtr. 50, Bredden 22 Al. Som alle Birgittinernes Kirker bestod den oprindl. af et Langhus, der har været over 90 Al. langt (godtgjort ved Undersøgelser af Prof. J. B. Løffler 1895), hvortil sluttede sig mod V. et Kor, til hvis Vestside atter var føjet et slankt Taarn, saa at Kirken i alt har haft en Længde af 120 1/2 Al. og en Bredde af 50 Al. Langhuset var ved to Rækker, ved Spidsbuer forenede Piller — 4 fritstaaende, ottekantede og to Vægpiller i hver Række — delt i et Midtskib og to Sideskibe, alle tre omtr. lige brede og samlede under et fælles Tag, ligesom de mod Ø. afsluttedes af en fælles Gavl, hvis store Murflade kun afbrødes af 3 spidsbuede Vinduer med Murpiller imellem, men uden Dør, idet Indgangene til Kirken vare mod N. og S. i Sideskibene helt mod Ø. nær ved Østgavlen. Kun mod Ø. ud til Kirkegaarden laa en Del af Kirken frit, idet den i øvrigt mod N. og S. var begrænset henholdsvis af Nonnernes og Munkenes Gaard. Langhuset havde 3 Rækker Krydshvælvinger, 5 Fag i hver, der i Midtskibet havde en Højde af omtr. 40 Al., medens Sideskibene kun vare 25 Al. høje, ligesom Korets to Hvælvinger. Maaske have Højkirkens Mure, der altsaa ikke vare synlige udefra paa Grund af det fælles Tag, været prydede med Blindinger over Spidsbuerne, der forbandt Pillerne. I det hele taget har Kirken vistnok i arkitektonisk Henseende været rigere udsmykket, end det ellers var Tilfældet ved Birgittinerkirkerne, hvilket de endnu bevarede Rester af den oprindl. Bygning tyde paa. Inde i Kirken har der langs Østgavlen og Sideskibenes Ydermure omtr. 6 Al. fra Gulvet været en Omgang eller Pulpiturer (som i Maribo Kirke, se III S. 113), der hvilede paa lave Piller og flade Buer. Paa Omgangen mod Ø. har maaske det saakaldte Jomfrukor for Nonnerne været, idet der her har været Indgang fra Nonnegaardens østl. Længe. Pladsen under Omgangens Hvælvinger har vistnok været optaget af smaa Kapeller. Paa Nordsiden kendes kun eet, opf. ifl. Testam. af 1495 af Holger Eriksen Rosenkrantz; paa Sydsiden vides at have ligget 4, opf. af Lars Mogensen (Løvenbalk) til Tjele, Jens Madsen (Munk) til Visborg, Erik Ottesen Rosenkrantz og Jens Olufsen til Bustrup, alle ligeledes fra 15. Aarh.; desuden har der været et St. Annæ Kapel (maaske det samme som det, der i Kolderup-Rosenvinge, Gl. d. Domme I S. 98, kaldes Otte Krumpens og hans Broders Kapel). I Koret mod V., Munkekoret eller, som det senere kaldtes, „Domkirken“, stod i den katolske Tid Højalteret; men efter Reform. flyttedes dette til Langhusets Østende, der saaledes blev Kor. Efter at Kirken efter Klosterets Nedlæggelse Aar 1588 var bleven Byens Sognekirke, høres der flere Gange om Restaurationer, saaledes 1603, da Kirkens Overdel var nedblæst, og efter Krigen 1627—29, da de kejserlige havde anrettet store Ødelæggelser, ligeledes 1694 og 1699. Men dens Brøstfældighed blev trods Udbedringerne til sidst saa stor, at der under Fr. IV var Tale om at nedbryde den og bruge Materialet til at bygge en mindre Kirke. Planen blev dog dengang opgiven, navnlig ved Provst Ph. H. Friedliebs Mellemkomst, og der blev endog tilvejebragt Penge til Restaurationsarbejder, særlig til Styrkning af Ydermurene, der vare svækkede ved Klosterbygningernes Nedbrydning (se Lands.). En Storm 21/1 1737 svækkede dog yderligere Bygningen; 1775 maatte Vestgavlen ombygges, og da Kirken helt truede med at styrte sammen, udgik 19/10 1787 kgl. Befaling om at ombygge den. Paa dette Tidspunkt stod Kirken væsentlig i sin oprindl. Skikkelse med takkede Endegavle og med svære Murpiller mellem de slanke, spidsbuede Vinduer (i Pillen i Nordøsthjørnet var Vindeltrappe op til Rummet over Hvælvingerne) samt med de oprindl. Indgangsdøre, hvoraf den sydl. var Hovedindgang. Hvælvingerne under Omgangen benyttedes til Dels Den smagløse, barbariske Ombygning, hvortil Midlerne tilvejebragtes bl. a. ved Tilskud fra alle Landets Kirker, udførtes 1788—89 under Ledelse af Bygmester Andr. Kruse, Horsens, og bestod i, at man nedrev Midtskibets og Sideskibenes 4 østl. Hvælvingsfag og ved den nye Østgavl opførte et lille, uanseligt Kor med fladt Loft, saaledes at dette sammen med „Domkirken“ og Sideskibenes tilbagestaaende vestl. Hvælvingefag kom til at danne det nuv. Kors, medens Midtskibets vestlige Hvælving, der nu altsaa danner Midtpartiet i Korset, fik fladt Loft, en Forandring, der dog vistnok ikke skyldes „Ombygningen“, idet denne Hvælving alt var styrtet ned længe før. Tillige nedtoges den øverste Del af Taarnet (omtr. 15 Al.), der var 56 1/2 Al. højt og ragede 23 Al. op over „Domkirken“, men kun 4 1/2 Al. over Langhusets Tagrygning, og hvis oprindl. spidse Spir i Tidens Løb var blevet afløst af et Sadeltag med Gavle i Ø. og V.; vistnok nu fik det det nuv. firsidede, spidst tilløbende Blytag. Hovedindgangen, over hvilken en Indskrift mælder om „Ombygningen“, henlagdes til den nordl. Korsfløjs Nordside; et Stykke af den gamle Omgang her er nu omdannet til Vaabenhus; det tilsvarende Stykke i den sydl. Korsfløj gjordes 1874 til Ligkapel. Det ældre Murstensgulv blev 1873—74 erstattet med et Flisegulv. Saaledes staar Kirken og venter paa sin Restauration.

Udskaaren egetræsmalet Altertavle fra 17. Aarh. med Nadveren i Midtfeltet og Apostlene ved Siderne, bekostet af Borgmester Hans Nielsen Drostrup og hans Svigersøn Licentiat Nicolaus Broberg i Aarhus, stafferet 1694 af Niels Kall, Præst i Als (Indskrifterne ere nu forsvundne); et udsk. Træbillede af Christus med Tornekronen, i Legemsstørrelse, som tidligere fandtes ved Alteret, er nu anbragt i et Rum bag dette. Paa Alteret to 7armede Lysestager, skænkede 1899 af Oberst Voss, Fredericia. Et sjældent Alterklæde, formentlig broderet af Nonner, er fra Kirken. Udskaaren Prædikestol, staff. 1724 af Severin Benzon til Havnø og Hustru (restaur. 1874). Døbefont af gotlandsk Sandsten fra 1892, efter Tegn. af Prof. J. B. Løffler; den afløste en Font af Træ, der var skænket midt i 18. Aarh. af Etatsr. Math. Thestrup til Mariagerkloster. Orgelet, i „Domkirkens“ Vestende, er fra 1801 (Orgelbygger Peerstrup). I Midtpartiet hænge 3 Lysekroner fra 1746, 1755 og 1789. Desuden findes i Kirken fra katolsk Tid en „Christi Grav“, ɔ: en Trækiste med tagformet Laag og indeni en Kristusfigur, samt et stort Trækrucifiks (6 Al.), der skal have staaet over Alteret. I Koret hænger et Epitafium over de to sidste Abbedisser i Mariager Kloster, Sidsel og Hilleborg Lykke, † 1582 og 1585, med deres malede Billeder (restaur. 1892 af Nationalmus.); i Præstens Værelse bag Alteret en Mindetavle over Rektor og Legatstifter Laur. Mortensen Hassing, † 1734; hans Ligsten ligger i Koret under Døbefonten. Af de mange Ligsten, der tidligere dækkede Gulvet, reddedes en Del ved Ombygningen 1788; ved Gulvets Omlægning 1873—74 bleve de indsatte i det indvendige af Murene, medens Gravhvælvingerne undersøgtes og Ligene nedsattes i en Gravhvælving, der midt i 18. Aarh. blev indrettet i Midtskibets Vestende. Der findes Ligsten bl. a. over den sidste kat. Bisp i Børglum, Styge Krumpen, † 1551, med Billede (se Danm. Riges Hist. III S. 50; et Lig, der var indtørret som en Mumie, og hvis Træk lignede Billedet paa Stenen, laa længe i en aaben Kiste og forevistes de besøgende som Bispens, indtil det 1873 nedsattes i den nævnte Gravhvælv.), over Rigsmarsk Otte Krumpen, † 1569, og hans to Hustruer Drude Krummedige og Anne Lykke, med deres Billeder, over de ovennævnte Jens Madsen (Munk) til Visborg, med Hustru, og over Laur. Mogensen (Løvenbalk) til Tjele, † 1500, med Hustru (se Løffler, Gravst., Pl. XXXI), over Kirstine Høg, † 1542 (g. 1. m. Lave Brock til Estrup, 2. m. Peder Lykke til Demstrup m. m.), og over Gertrud Lykke, † c. 1583, Søster til de to ovfr. nævnte Abbedisser. Paa Kirkegaarden ligger desuden Brudstykket af en Sten fra omtr. 1480 over Johannes Johannis, „Presbiter in Jælingh“. I Kirken er ogsaa bevaret en lille Sten af rød Granit med Indskriften: „Her ligger thif Krumpen Slecht“, der har siddet over Krumpernes Kapel (se ovfr.). Paa en Pille i den nordl. Korsfløj staar malet et Vaaben og: „Velbørdig Mand Thord Deign, som hidgaf gott Gozs, hans Siel Gud bevar“; det var før malet paa en Pille i Koret, men ommaledes (forvansket) ved Ombygningen. Om Thord Degn har været begravet i Kirken, er dog tvivlsomt (Han levede paa Vald. Atterdags Tid, var Landstingshører og Ejer af Bjerregaard i det nedlagte Hov Sogn (s. d.) og døde, længe før Kirken blev færdig (rigtignok kan hans Lig senere være ført hertil fra Glenstrup Klosterkirke eller fra den nedrevne Hov Kirke). Man har før antaget ham for Forfatter til det bekendte Tillæg til Jydske Lov, „Thord Degns Artikler“, men det er sandsynligt, at Forfatteren er Thord Litle (se Saml. til j. Hist. II S. 230 flg.). Af andre, der have hvilet i Kirken, nævnes Borgm. Hostrup fra Hobro (Epitafium), Overhofmester Henning Chrf. Holstein, † 1753 (i Forhallen findes Epitafium over ham saavel som over J. A. Brask til Kjellerup, med Hustru), Etatsr. H. Folsach til Gjessinggd., † 1758, Etatsr. Math. Thestrup, † 1769 (hans Epitafium hænger i Kirken), og Kmhr. Frands Thestrup, † 1796. Udv. i Østgavlen ere indmurede to Sten (maaske fra Hov Kirke eller Glenstrup Kl.), den ene med to Løver, den anden med en Christusfigur; de sad før paa hver Side af den nordl. Dør. Ved Gavlen staa tillige nogle Stensøjler, Kapitæler osv., der skulle være fra Hov Kirke eller fra St. Peders Kirke i Mariager. Af Kirkens 3 Klokker er den saakaldte Tiklokke, med Majuskelindskriften: Magister Nicolaus me fecit, fra den tidligere Middelalder (sidste Halvdel af 13. Aarh.?). (Litt.: Artikler i Danske Magasin VI, særlig S. 236. flg. H. Dahlerup, Mariager Kl. og Bys Hist., S. 65 flg. S. Bergsøe, Optegn. fra M. Kirke, i Saml. til j. Hist. VI S. 128 flg. F. Uldall, Klokkerne i M. Kirke, i Randers Amtsavis, 3/2 1873).

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Den ejede ved Udg. af 1900 9350 Kr. i Kapitaler og 35 Td. Byg som aarl. Kanon samt 28 Td. Rug, 96 Td. Byg og 74 Td. Havre, der ligesom ovenn. Kanon betales med Penge efter Kapitelstakst.

Kirkegaarden, ved Kirken, har 1894 ved Erhvervelsen af et Areal fra Mariagerkl. faaet en betydelig Udvidelse, saa at den nu er 4 Td. Ld. (Paa Kirkegaarden skal der tidligere have ligget noget, der hed „Marenborg“).

Raadhuset, ved Torvet, 1 Stokv., med Indskriften: „Var ej Lov i Landet, havde den mest, som mest maatte gribe,“ er opf. 1821—22 og indeholder, foruden nogle mindre Lokaler, en Byraadssal og en Tingstue; i den sidste et Oliemaleri af Chr. V. Bag ved Raadhuset er 1860 opf. et Arresthus med 7 Arrester, deribl. en Fællesarrest. Raad- og Arresthuset ejes af Byen med 1/6 og Amtet med 5/6.

Den kommunale Borgerskole, Vestergade, to Stokv. af røde Mursten, er opf. 1893 paa en af Prof. Christen Rovsing († 1889) m. fl. skænket Grund (Arkitekt: Achen); den havde ved Udg. af 1900 2 Lærere og 2 Lærerinder, 5 Klasser og 141 Elever (den tidligere Skolebygning, af Bindingsværk, paa Vestergade, var en gammel Kapellanbolig). En teknisk Skole, opr. 1895 af Haandværkerforeningen, har Lokale i Borgerskolen. Desuden er der et Par smaa Pogeskoler.

Byens Fattighus, Vestergade, 1 Stokv., er opf. 1843; det har 8 Lejligheder. — Epidemihuset, mod S. Ø., uden for Byen, er opf. af Byen, som ejer 1/100, og Amtet; det har 12 Senge. — Pleje- og Arbejdsanstalten, mod S. Ø. uden for Byen paa Sødes Bakke, er opf. 1866—67 af Byen, der ejer 1/100, og Amtet og bestaar af en Tvangsafdeling, en Arbejdsafdeling og en Plejeafdeling for syge og aandssvage; Plads til 43 Lemmer. Bygningerne bestaa af en Hovedfløj og 2 Sidefløje, alt i 1 Stokv. af gule Mursten (Arkitekt: Herholdt).

Posthuset og Telegrafstationen ligger i Kirkegade; Toldbodbygningen, ved Havnen, er opf. 1822. Præstegaarden, i Fuglesangsgade, Embedsbolig fra 1868, er den tidligere Herredsfogedbolig; den har en 100 Al. lang Façade og gamle, hvælvede Kældere. By- og Herredsfogedbolig og Kontorer samt Byens Arkiv ere indrettede i den tilbagestaaende Del af Klosterbygningerne (se Lands.). Paa Hj. af Torvet og Kirkegade ligger en stor Bindingsværksbygning (Hotel Mariager) omtr. fra 18. Aarh.’s Midte. I Fuglesangsgade er der under et Par Steder hvælvede Kældere, maaske Levninger af tidligere Adelsgaarde.

S. for Byen ligger det smukke Anlæg Munkholm, omtr. 4 Td. Ld., til Dels ifl. Gavebrev af 17/2 1839 skænket Byen af Etatsraad, Overtoldinspektør F. M. Tetens. I Anlægget, der støder lige op til den Mariagerkloster tilhørende Skov Himmelkold, er en Mindestøtte for ham, rejst 1876 af Byens Borgere, og en Udsigtspavillon. Paa Bakkerne langs Østergade er der 1871 paa Borgm. H. Dahlerups Initiativ anlagt en Plantage. Ogsaa Fuglesangsbakken mellem Byen og Arbejdsanstalten har Kommunen ladet beplante 1872—76, ligesom den 1898 har ladet opføre en Skovpavillon (Arkitekt: Olivarius) ved Munkholm. — Paa Østergade er 1877 bygget en Granitniche med Metalløvehoved (efter Tegn. af J. V. Dahlerup), hvorigennem en af de to Smaabække, der løbe gennem Byen, har Udløb. Ø. for Byen ligger den smukke Maren Finds Dal.

Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 917 (1801: 414, 1840: 564, 1860: 680, 1890: 761). Det er Landets mindste Købstad, naar Sandvig paa Bornholm regnes sammen med Allinge. Erhverv 1890: 122 levede af immat. Virksomhed, 90 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 26 af Fiskeri, 3 af Søfart, 249 af Haandværk, 147 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, 35 nøde Almisse, og 12 vare i Fængsel (mærk Arbejdsanstalten). — Byen har et meget lille Opland, Handel og Haandværk er kun ringe. De nedennævnte Tal give selvfølgelig ikke et Billede af Omsætningen i selve Byen, da Tolddistriktet ogsaa omfatter Hadsund samt Cementfabrikkerne „Cimbria“ og „Dania“.

Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 37,209 Pd., Kaffe 3605 Pd., Sukker 1848 Pd., Stenkul 2816 Td. og 42,171,342 Pd., Kokes 2,757,084 Pd., Metaller og Metalvarer 23,133 Pd. samt Tømmer og Træ 1026 Clstr. og 3021 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udskibedes til indenlandske Steder uden for Jylland samt til Udlandet bl. a.: fra Cementfabrikkerne „Cimbria“ og „Dania“ 107,979 Td. Cement samt fra de s. Fabrikker og fra Aamølle 10,032 Td. Raakridt og 1219 Td. slemmet Kridt.

Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 38 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 566 Tons, deraf 5 Dampskibe paa 174 T. og med 113 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 164 og udgik 128 Skibe med henh. 16,570 og 1317 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 836 og udgik 888 Skibe (deraf henh. 349 og 347 Dampsk.) med henh. 5915 og 22,649 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser, 32,361 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 156, i alt 32,517 Kr. (3758 mindre end i 1898).

I Mariager holdes aarl. 4 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Juli med Kreaturer, 1 i Okt. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag 1. og 3. Torsdag i hver Maaned med Kreaturer.

Af industrielle Anlæg i Byen nævnes et Andelsmejeri, et Hvidtølsbryggeri og en Sodavandsfabrik; i Omegnen ligge flere Teglbrænderier foruden de ovenn. Fabrikker.

Kreaturhold 1898: 62 Heste, 176 Stk. Hornkvæg (deraf 133 Køer), 152 Faar, 103 Svin og 13 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Onsild og Gjerlev Herreder, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Skolevæs. og e) for Brolægnings- og Vejvæsen.

Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 10,815 (deraf Grundsk. 1187, Hussk. 728, Formue- og Lejlighedssk. 8626, lignet paa Menigheden 274), Afgifter efter Næringsloven 779, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 741, Indtægter af Aktiver 979, Skolekontingent 157 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 178, til Amt 141, til Amtsskolefond 235, Byens Bestyrelse 478, Fattigvæs. 1273, Alderdomsunderst. 1436, Skolevæs. 3702, Rets- og Politivæs. 813, Medicinalvæs. 754, Gader og Veje 421, Belysn. 273, offtl. Renlighed 35, Brandvæs. 165, Lystanlæg 100 og afløst Højtidsoffer 626 Kr. Kommunen ejede 31/12 1899 i Kapitaler 12,688 og i faste Ejendomme 56,403 og skyldte bort 32,827 Kr. Under Byraadet var Legater til Beløb af 7075 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 5 6/10 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 203,900 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 193,550 Kr.

Et Brand- og Politikorps, oprettet 1820, tæller omtr. 100 Mand.

I Sparekassen for M. og Omegn, opr. 5/11 1853, var 31/3 1899 Spar. Tilgodeh. 474,806 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 22,722 Kr., Antal af Konti 852. — I Landbosparekassen for M. og Omegn, opr. 15/12 1888, var 31/3 1899 Spar. Tilgodeh. 277,684 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5675 Kr., Antal af Konti 334. — I Banken for M. og Omegn, opr. 17/10 1897, er Aktiekapit. 30,000 Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 130,403, Vekselkontoen 84,726 Kr.

Da Vigen danner en naturlig Havn, har der aldrig været andet end en Skibsbro, der 1804 ombyggedes og indrettedes væsentlig, som den nu er. Havnen er fra 5 til 14 F. dyb, Bolværkernes Længde 538 F., Havnepladsenes Størrelse omtr. 8300 □ Al.; 1895 anlagdes en Baadehavn, 3—4 F. dyb. Havnevæsenet bestyres af et Havneudvalg, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 3 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnen ejede 1/1 1900 i Penge 6445 og i Ejendomme og Løsøre 2550 Kr.; Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 2000 Kr. Se S. 824.

I gejstl. Hens. danner Mariager eet Pastorat med østre og vestre Lands.

Mariager hører til 9. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Randers Amtstue- og Mariager Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskreds’ 425. Lægd.

Ved Mariager Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Toldassistenter samt 3 Strandkontrollører, henh. ved Hurup, Hadsund og Alsodde, ved Postvæsenet 1 Postmester, som tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Byen staar i Forb. med de jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab, i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne ved Fjorden.

Historie. Byen har vistnok oprindl. været en Landsby, der maaske har tilhørt Glenstrup Kloster og senere, efter at dette var ophævet, gik over til Mariager Kloster (s. d.); men man ved intet om Byen før dette Klosters Oprettelse, ja den nævnes endog først 1434, da Hans Valtersen tilskødede Klosteret sin Gaard der. Om ikke sin Oprindelse skylder den Klosteret i alt Fald sin Fremvækst, især efter at dette havde faaet Brev paa en fri Havn ved Fjorden, da handlende og Haandværkere bosatte sig i Klosterets Nærhed og Skibsfart efterhaanden blev den lille Bys Hovederhverv, om det end kun var smaa Skibe, der kunde besejle Fjorden; navnlig var Udførselen fra Omegnens Teglværker og Kalkbrænderier ret betydelig i Beg. af den nyere Tid; Chr. III lod hente store Skibsladninger Kalk til Kolding og andre Steder, Fr. II og Chr. IV til Kronborg, Frederiksborg og Kjøbenhavn, ja der skete endog Udførsel til Tyskland. Ogsaa Folk, der søgte Klosteret, droges til Byen; saaledes vides enkelte adelige at have haft Gaarde i Byen. Købstadsprivilegier fik den dog vistnok først ved Brev af 23/5 1592, der gav Indb. Ret til at bruge saadan Handel og borgerlig Næring og Købstadfrihed, som andre Købstæder i Riget nyde, navnlig samme Privilegier som Hobro (de ældre Privilegier af 1449 og senere, der anføres i D. Atl., lyde paa Klosteret). Indtil 1592 har M. vel indtaget en Stilling omtr. som Flække, om end den ofte er bleven behandlet som Købstad; saaledes havde den 1457 et Byting, og 1486 nævnes baade Byfoged og Byskriver; 1536 opføres den ogsaa blandt Landets Købstæder, der sendte Afsendinge til Kjøbenhavn, og i de flg. Aar er der flere Eksempler paa noget lign. For øvrigt vedblev den længe at staa i Afhængighedsforhold til Klosteret, til hvilket den foruden Jordskyld og Kornafgift maatte yde Hoveri indtil 1631 eller 1634. Byen havde for øvrigt fra gammel Tid sin egen Kirke, St. Peders Kirke, der vistnok har været Sognekirke for den oprindl. Landsby og laa omtr. paa Hj. af Teglgades Bakke og Kirkegade. Den er maaske bleven nedbrudt, efter at Klosterkirken var bleven Sognekirke; endnu paa Resens Tid (1677) stod dog Taarnet, hvori Byens Stormklokke hang; men 1729 var det forsvundet. Paa Pladsen er der fundet Murbrokker. Byen har ogsaa i Middelalderen haft et Hospital for fattige (først nævnt i et kgl. Brev af 1490), senere kaldet „Kærlingegaarden“ eller „Hr. Erik Ottesens fattige Folks Gaard“ (Erik Ottesen Rosenkrantz gav Gods til Hospitalet 1496 og 1503). I den katolske Tid har det vistnok været knyttet til Klosteret, efter Reformationen stod det under Lensmændene. Det nævnes sidste Gang 1650. Hvor det har ligget, vides ikke (maaske paa den nuv. Kirkegaard eller paa Teglgades Bakke). Byens Øvrighed var en Borgmester og 5 Raadmænd; ved Forordn. af 28/1 1682 blev de sidstes Antal indskrænket til 2, ved Reskr. af 13/10 1682 endog kun til en Byfoged. Først 1868 fik M. atter Borgmester og Raad.

Nogen større By blev den dog aldrig, og dens Tilbagegang begyndte allerede tidlig, vistnok endnu før den blev Købstad, hvad der skyldtes dels Klosterets Nedlæggelse som Forsørgelsesanstalt for adelige Kvinder, idet de adelige Familier da snart flyttede bort fra Byen, dels et Par store Ildebrande, 22/6 1573 og 1583, dels Kalkbrændingens Aftagen, efterhaanden som de omliggende Skove ødelagdes ved den skaanselsløse Forbrug af Brændsel; i Beg. af 18. Aarh. var den næsten helt standset. Efter Branden 1583 skal næppe Halvdelen af de brændte Huse være bleven genopført, og Grundene udlagdes til Haver, Marker og Enge. Ogsaa den Omstændighed, at Landevejen mellem Randers og Aalborg, som fra gammel Tid gik over M. og gjorde Byen til det vigtigste Færgested over Fjorden, blev forlagt over Hadsund, vistnok i 1. Halvdel af 17. Aarh., har skadet den. I 17. Aarh. kom nye Ulykker over den lille By. Under Krigene var den besat af Fjender, saaledes 1627-29 af de kejserlige; 28/10 1629 gav Kongen en Del brandlidte Frihed for Skat og Tynge, og dette gentoges 1636 for nye brandlidte. Efter Krigen 1657-60, i hvilken M. utvivlsomt har lidt meget, flyttede mange bort fra Byen; 1672 var der 370 Indb.; 1680 oplyste Borgerne i en Ansøgning til Kongen, at der i de sidste Aar var brændt 16 Gaarde og 43 Huse, og at i alt 123 Ejendomme stode ødelagte eller ubeboede. I de flg. Aar var næsten al Næring ophørt, bl. a. fordi Toldstedet 1680 var blevet forlagt til Hadsund (se under Hobro, S. 825), og Fattigdommen var overordentlig stor. Efter en ny Brand 1687 gav Kongen Byen Frihed for Skatter i 10 Aar. Atter i den nordiske Krig led den; 1732, 1764 og 1/12 1775 var der nye Brande; dertil kom ødelæggende Kvægsygdomme (1746-47 døde 148 Stkr. Hornkvæg). Aar 1769 havde Byen 402, 1787 393 Indb.; 1775 havde den kun eet Skib. Først op i 19. Aarh. er Byen kommen noget til Kræfter og har taget Del i Landets almindelige Opkomst, om den end er vedbleven at indtage den beskedne Plads som Landets mindste Købstad; Hobro og Hadsund ere dens lykkelige Konkurrenter. — I 1808 var en Afdeling spanske Tropper indkvarteret i M.; 1864 var den en Tid besat af Preusserne.

En Latinskole, der grundlagdes af Chr. III, ophævedes 1739. Skolen laa N. for Kirken; en Rest af den, Graverboligen, staar endnu.

Litt.: H. Dahlerup, M. Klosters og Bys Hist., Kbh. 1882. — V. Greibe, Hobro, M. og Hadsund, Kbh. 1900.

Eksterne Link