Vrå Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Vrå Sogn er et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland), indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Vrå Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Em Sogn og indtil 1835 med Serritslev Sogn

  • 1537 Anders Andersen Kaae ell. Ugla
  • 1584 Oluf Andersen Krag
  • 1625 Jens Jensen Sallingholm ell. Sallingboe
  • 1646 Niels Iversen
  • 1648 Peder Pedersen Husbond
  • 1672 Laurits Nielsen Dalin ell. Dahlin ell. Dall
  • 1694 Peder Pedersen Holst
  • 1714 Jørgen Jensen Bergh
  • 1737 Henrik Jensen Stampe
  • 1765 Anders Jørgensen Bergh (Berg)
  • 1788 Peder Hassing
  • 1835 Frederik Severin Brønsted
  • 1853 Edvard Emil Gottlieb
  • 1862 Niels Peder Krarup
  • 1874 Jacob Andreas Jacobsen

Kapellan (hjælpepræster)

I Vrå, Em og Serritslev (fra 1743 residerende)

  • 1544 Søren Svendsen
  • 1578 Søren Nielsen
  • 15?? Daniel Jensen
  • 1620 Oluf Danielsen Chrysostomus
  • 1671 Jens Pedersen Husbond
  • 1672 Laurits Nielsen Dalin ell. Dallin ell. Dall
  • 1675 Jens Pedersen Husbond
  • 1677 Jens Sørensen Koch
  • 1691 Peder Christensen Hjardemaal
  • 1703 Søren Larsen Aalborg
  • 1706 Niels Jørgensen Mygind
  • 1713 Peder Jensen Fruegaard
  • 1714 Enoch Lauritsen Dalin ell. Dall
  • 1733 Anders Mouritsen Nors
  • 1734 Jørgen Ottesen Mørch
  • 1738 Christian Jensen Agerholm
  • 1745 Rasmus Hansen Bang
  • 1784 Severin (Søren) Møller
  • 1792 Laurits Høy Blich
  • 1798 Erik Begtrup Holst
  • 1800 Jens Brøndlund Wejse
  • 1815 Jens Aabel
  • 1830 Holger Andreas Bondorf Obel
  • 1831 August Ferdinand Hornemann

Følgende beskrivelse af Vrå Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vraa Sogn omgives af Annekset Em, Vejby, Sejlstrup, Rakkeby, Vrejlev og Serridslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere overvejende meget gode, muldede, med Ler og Mergel til Underlag. Ved Østgrænsen løber Rakkeby Aa, ved en Del af Vestgrænsen Stenvad Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hjørring til Aalborg og Vendsysselbanen.

Fladeindholdet 1896: 3921 Td. Ld., hvoraf 1630 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 422, Byg 229, Havre 588, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 184, Grøntf. 116, Kartofler 38, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 886, Haver 28, Skov 4, Moser 108, Kær og Fælleder 302, Heder 123, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 304 Heste, 1537 Stk. Hornkvæg (deraf 1052 Køer), 1044 Faar, 1039 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 184 Td.; 51 Selvejergaarde med 141, 142 Huse med 42 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1221 (1801: 509, 1840: 593, 1860: 819, 1880: 980), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv: 90 levede af immat. Virksomhed, 771 af Jordbr., 184 af Industri, 46 af Handel, 60 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Vraa Kirke og nærved: Præstegd., og Stationsbyen Vraa med Skole, Folkehøjskole (opr. 1872 i Stenum, 1890 flyttet hertil), Baptisternes Forsamlingshus (opf. 1893), Sparekasse for V.-Em Sogne (opr. 6/2 1871; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 349,476 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 23,712 Kr., Antal af Konti 1007), Lægebolig, Gæstgiveri, Afholdshjem, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation, Postekspedition og Valgsted for Amtets 4. Folketingskr. Byerne: Nørre-Vraa med Skole; Sønder-Vraa med Mølle. Saml. af Gde og Huse: Borup (1370: Botorp) med Mølle, Boruphede, Stenvad med Mølle, Gadehuse, Vesterhede med Teglværk, Foldbjærg Huse, en Del af Grønnerup (Resten i Vrejlev S.). Gaarde: Vestergd., Østergd., Store Bundgd., m. m. Ved Landevejen Vrejlev Kro.

Vraa S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 516. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid, af tilhugne Kvadre paa en Sokkel med Skraakant. Murene i Koret og i Skibets sydl. Del ere senere omsatte, til Dels med Mursten. Et af de oprindelige Vinduer og den firkantede Norddør ere bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Det brede Taarn er opf. i gotisk Tid (maaske paa en tidligere Tilbygning), forneden af Granitkvadre fra Vestgavlen samt af Munkesten, foroven er det i ny Tid ommuret. Taarnrummet, der adskilles fra Skibet ved en Mur, hvori en Dør, er delt i to Dele, af hvilke den ene er Materialhus, medens der i den anden staar en Del Trækister uden Indskrifter. Vaabenhuset er af store Mursten. Altertavlen bestaar af en Ramme fra 18. Aarh., i hvis Midte er anbragt et godt udskaaret Felt fra 15. Aarh. (Gravlæggelsen). Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil med Tornekrandsernes, Bjørnernes, Lungernes og Ulfstandernes Vaabener. I Taarnrummet et Epitafium over Præsten Mag. Jørgen Jensen Berg, † 1737, og Hustru. I Skibet et Krucifiks. Klokken (indtil 1836 i et Træstillads paa Kirkegaarden), med ulæselig Indskrift, er fra Midten af 15. Aarh.


Eksterne Link