Em Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Em Sogn er et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland), indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Em Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vrå Sogn og indtil 1835 med Serritslev Sogn

  • 1537 Anders Andersen Kaae ell. Ugla
  • 1584 Oluf Andersen Krag
  • 1625 Jens Jensen Sallingholm ell. Sallingboe
  • 1646 Niels Iversen
  • 1648 Peder Pedersen Husbond
  • 1672 Laurits Nielsen Dalin ell. Dahlin ell. Dall
  • 1694 Peder Pedersen Holst
  • 1714 Jørgen Jensen Bergh
  • 1737 Henrik Jensen Stampe
  • 1765 Anders Jørgensen Bergh (Berg)
  • 1788 Peder Hassing
  • 1835 Frederik Severin Brønsted
  • 1853 Edvard Emil Gottlieb
  • 1862 Niels Peder Krarup
  • 1874 Jacob Andreas Jacobsen

Kapellan (hjælpepræster)

I Vrå, Em og Serritslev (fra 1743 residerende)

  • 1544 Søren Svendsen
  • 1578 Søren Nielsen
  • 15?? Daniel Jensen
  • 1620 Oluf Danielsen Chrysostomus
  • 1671 Jens Pedersen Husbond
  • 1672 Laurits Nielsen Dalin ell. Dallin ell. Dall
  • 1675 Jens Pedersen Husbond
  • 1677 Jens Sørensen Koch
  • 1691 Peder Christensen Hjardemaal
  • 1703 Søren Larsen Aalborg
  • 1706 Niels Jørgensen Mygind
  • 1713 Peder Jensen Fruegaard
  • 1714 Enoch Lauritsen Dalin ell. Dall
  • 1733 Anders Mouritsen Nors
  • 1734 Jørgen Ottesen Mørch
  • 1738 Christian Jensen Agerholm
  • 1745 Rasmus Hansen Bang
  • 1784 Severin (Søren) Møller
  • 1792 Laurits Høy Blich
  • 1798 Erik Begtrup Holst
  • 1800 Jens Brøndlund Wejse
  • 1815 Jens Aabel
  • 1830 Holger Andreas Bondorf Obel
  • 1831 August Ferdinand Hornemann

Følgende beskrivelse af Em Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Em Sogn, Anneks til Vraa, omgives af dette, Vejby, Børglum, Stenum, Tolstrup og Serridslev Sogne. Kirken mod N. Ø., ligger 1 3/4 Mil S. S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere til Dels af samme Beskaffenhed som Hovedsognets. Paa en Del af Østgrænsen løber Stenvad Aa. Gennem Sognets østl. Del gaar Vendsysselbanen.

Fladeindholdet 1896: 1489 Td. Ld., hvoraf 596 besaaede (deraf med Rug 154, Byg 85, Havre 229, Spergel 16, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 280, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 5, Skov 3, Moser 58, Kær og Fælleder 101, Heder 65, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 116 Heste, 535 Stk. Hornkvæg (deraf 343 Køer), 467 Faar og 411 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 20 Selvejergaarde med 54, 37 Huse med 14 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 350 (1801: 184, 1840: 237, 1860: 298, 1880: 352), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 295 af Jordbr., 19 af Industri, 1 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Em (udt. Æm) med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbanehpl.; Vollerup, Em Udflyttergaarde, Møllehuse.

Em S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette, ssmt under 5. Udskrivningskr.’ 515. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd (de samme som Vraa).

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Af et oprindeligt Vindue og af Norddøren ere Rester bevarede, ligeledes er bevaret den halvrunde Granitkorbue. Murene ere i den senere Middelalder omsatte, til Dels med Mursten (maaske paa Grund af en Brand, af hvilken der endnu ses Spor). Taarnet er opført i gotisk Tid af røde Munkesten. Underrummet, der adskilles fra Skibet ved en Væg, hvori en Dør, er Vaabenhus; baade dette og Kirken have fladt Loft. Altertavle og Prædikestol (den sidste med Aarst. 1603) ere i Renæssancestil; i Altertavlens Midtparti en Niche, hvori Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdøbefont paa muret Fod. Den meget lille Klokke er fra 1567.

Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Kirken skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Vraa Kirke; 1558 toges Bestemmelsen tilbage, men Sognet blev Anneks til Vraa, og „for at der hver Søndag kunde blive Prædiken i Vraa, Serridslev og Em Kirker”, paabødes det at ansætte en Kapellan.


Eksterne Link