Børglum Herred
Børglum Herred var en del af det tidligere Hjørring Amt, fra 1970-2006 Nordjyllands Amt, og nu Region Nordjylland.
Herredet hørte i middelalderen under Vendsyssel, senere under Børglum Len og fra 1660 under Åstrup, Sejlstrup, Børglum Amt indtil det i 1793 kom under Hjørring Amt.
I Børglum Herred ligger følgende sogne:
- Brønderslev Sogn
- Børglum Sogn
- Em Sogn
- Furreby Sogn
- Hæstrup Sogn
- Jerslev Sogn
- Lyngby Sogn
- Mylund Sogn
- Rakkeby Sogn
- Sejlstrup Sogn
- Serritslev Sogn
- Stenum Sogn
- Tise Sogn
- Tolstrup Sogn
- Tårs Sogn (Taars)
- Vejby Sogn
- Vrejlev Sogn
- Vrensted Sogn
- Vrå Sogn (Vraa)
- Øster Brønderslev Sogn
- Øster Hjermitslev Sogn
Følgende beskrivelse af Horns Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Børglum Herred begrænses mod Ø. af Dronninglund og Horns Hrd., mod N. af Vennebjærg Hrd., mod V. af Vesterhavet og Hvetbo Hrd. og mod S. af Aalborg Amt (Kjær Hrd.). Den største Udstrækning fra V. til Ø. er 4, fra N. til S. 3 1/4 Mil. Den østl. og nordøstl. Del er for det meste højtliggende og bakket, idet den hører til Højvendsyssel (højeste Punkt Søhedens Bakke, 358 F., 112 M.), hvorimod Landet mod V. og S. er lavtliggende og næsten helt jævnt, kun med enkelte Bakkepartier. Mod V. findes der et mere eller mindre bredt Bælte af Flyvesand; men i øvrigt er der i disse Egne store Kær- og Engstrækninger, navnlig mod S., hvor de gaa over i den store Vildmose, hvis mindre, nordl. Del hører til Herredet. Jorderne ere overvejende sandede og sandmuldede, den nordl. og midterste Del høre til de frugtbareste Egne i Amtet. Af de mange Aaer mærkes Uggerby og Liver Aa, der løbe mod N., og Ry Aa, der søger ud til Limfjorden. Paa Skov er det fattigt (i alt 981 Td. Ld.). Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (gnmstl. 25 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 97,894 Td. Ld. (9,81 □ Mil, 540,6 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 3883 Td. Folketallet var 1/2 1890 23,601 (1801: 9760, 1840: 13,900, 1860: 18,188, 1880: 22,046). I gejstlig Henseende udgør det sammen med Hvetbo Hrd. eet Provsti (Taars, Rakkeby og Lyngby Sogne høre dog til Vennebjærg Hrd.’s Provsti), i verdsl. Hens. hører det under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds (Tise, Tolstrup, Stenum, Em, Serridslev og V.- og Ø.-Brønderslev samt Jerslev Sogne) og 1. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Børglum Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Burlunhæreth, hørte i Middelalderen til Vendsyssel, senere til Børglum Len og fra 1660 til Børglum Amt (se i øvrigt S. 6).
Der er i Herredet talt omtr. 600 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje; kun 200 ere dog ret vel bevarede, 200 ere mere eller mindre ødelagte og Resten sløjfet; 20 ere (indtil 1/1 1900) fredlyste. De fleste findes i de østl. Sogne (i Jerslev 145, Taars 120, Tolstrup 60, Vrejlev 55., V.- og Ø.-Brønderslev hver 50 og Serridslev 45).
Litt.: A. Thurah, Kort Beretn. om Jerslef-Herreds Kirker, Kbh. 1732. — J. M. Jensen, Om Navnegivning i Nutiden i B. Hrd., i Bland. til Oplysn. om d. Sprog, II, S. 47 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd., af Bahnson og Røndahl, 1884.