Tved Sogn (Thisted Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tved Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Tved Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nors Sogn

  • 15?? Hans el. Henrik Olufsen
  • 1555 Jacob . . .
  • 1568 Hans Jacobsen
  • 15?? Mikkel Larsen el. Lauritsen
  • 1595 Jens Nielsen
  • 16?? Christen Villadsen
  • 1624 Jens Pedersen
  • 1641 Kjeld Christensen (Nielsen?)
  • 1660 Anders Kjeldsen Nors el. Northusen
  • 1675 Anders Nielsen Lyngbye
  • 1701 Johan Johansen Thorson (Torsong)
  • 1722 Conrad Nielsen Hildebrandt
  • 1733 Hans Christian Johansen Begtrup
  • 1759 Bent Nielsen Curtz
  • 1780 Anders Eriksen Hvass
  • 1809 Knud Christian Høyer
  • 1841 Jørgen Gantzel Blicher Dreyer
  • 1848 Andreas Peter Prior
  • 1875 Johan Philip Emil Madsen

Følgende beskrivelse af Tved Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tved Sogn, Anneks til Nors, omgives af dette, Hillerslev, Kaastrup, Hundstrup, Hjardemaal, Vigsø, Rær og Hansted Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. for Thisted. De højtliggende og bakkede Jorder (Rosbjærg, 157 E., 49 M.) ere i det hele stærkt sandblandede; den vestl. Del er opfyldt af Hede og Flyvesand; mod Ø., hvor Storaa løber, findes en større Kærstrækning, hvori Gasbjærg, 39 F., en helt jævn, omtr. 2 Td. Ld. stor, mulddækket Kridtbakke, ligger. En Del af Statsplantagen Tved (se S. 236). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted.

Fladeindholdet 1896: 3765 Td. Ld., hvoraf 756 besaaede (deraf med Rug 259, Byg 126, Havre 228, Bælgsæd 23, Blands. til Modenh. 35, Grøntf. 10, Kartofler 72), Afgræsn. 974, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Haver 3, Moser 123, Kær og Fælleder 99, Heder 981, Flyvesand 241, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1898: 114 Heste, 565 Stkr. Hornkvæg (deraf 234 Køer), 969 Faar og 184 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 105 Td.; 29 Selvejergaarde med 83, 49 Huse med 20 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 402 (1801: 252, 1840: 332, 1860: 361, 1880: 358), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 292 af Jordbr., 23 af Industri, 10 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Tved Kirke med Skole, ved Landevejen, og Byerne: Sønderby og Nørby, begge ved Landevejen; desuden en Del af Ballerum (Resten i Kaastrup S.) med Skole og Mølle. Havreland, Gde. og Huse. Gaarde: Smedegaarde, Skjelsgaard med Mølle, Langgaard, Kjærgaard m. m.

Tved S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 562. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken, ejendommeligt beliggende i Klitten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindl. Vinduer og Nord- og Syddøren (sidste tilmuret) ere bevarede. Taarnet med Pyramidetag, forneden væsentlig af Granit, foroven af Mursten (med Aarst. 1773 og 1799 samt Bogstaverne P K D B.), og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavle i Renæssancestil fra 1686; Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont med Dyre- og Planteornamenter paa Kummen. To Gravtræer i Taarnrummet med rige Udskæringer, ere nu forsvundne. I Vaabenhusets Gulv to romanske Ligsten med Korsfigurer. Klokke fra 1498. (Se Ill. Tid 5/12 1875).

Skjelsgaard tilhørte 1429 Vestervig Kloster. — Kjærgaard i Tved nævnes 1462. — 1660 nævnes Laur. Lunov til Søndertved.



Link