Nors Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nors Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Nors Kirke og gården Søgaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tved Sogn

  • 15?? Hans el. Henrik Olufsen
  • 1555 Jacob . . .
  • 1568 Hans Jacobsen
  • 15?? Mikkel Larsen el. Lauritsen
  • 1595 Jens Nielsen
  • 16?? Christen Villadsen
  • 1624 Jens Pedersen
  • 1641 Kjeld Christensen (Nielsen?)
  • 1660 Anders Kjeldsen Nors el. Northusen
  • 1675 Anders Nielsen Lyngbye
  • 1701 Johan Johansen Thorson (Torsong)
  • 1722 Conrad Nielsen Hildebrandt
  • 1733 Hans Christian Johansen Begtrup
  • 1759 Bent Nielsen Curtz
  • 1780 Anders Eriksen Hvass
  • 1809 Knud Christian Høyer
  • 1841 Jørgen Gantzel Blicher Dreyer
  • 1848 Andreas Peter Prior
  • 1875 Johan Philip Emil Madsen

Følgende beskrivelse af Nors Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nors Sogn omgives af Hansted Sogn, Annekset Tved, Hillerslev Sogn, Hundborg Hrd. (Skinnerup S.), Ø.- og V.-Vandet Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod S. Ø., ligger 1 Mil N. for Thisted. De højtliggende, mod Ø. jævnt skraanende, mod V. mere bakkede Jorder (højeste Punkt Isbjærg, 179. F., 56 M.) ere for Agerjordens Vedk. muldede, med Underlag af Hvidler og Kridt; men omtr. 1/3 af Arealet dækkes af Hede og Klitter. I Sognet ligger en Del af den 1900 anlagte, 1255 Td. Ld. store Statsplantage Tved samt flere Søer, saaledes Blegsø, omtr. 70 Td. Ld., Tormaal, 25 Td. Ld., Hykjær 25 Td. Ld., Sokland og største Delen af den 900 Td. Ld. store Nors Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted.

Fladeindholdet 1896: 6865 Td. Ld., hvoraf 1397 besaaede (deraf med Rug 300, Byg 213, Havre 532, Bælgsæd 37, Blandsæd til Modenh. 156, Grøntf. 8, Kartofler 120, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 1492, Høslæt, Brak, Eng m. m. 527, Have 7, Moser 66, Kær og Fælleder 12, Heder 2380, Flyvesand 642, Stenmarker m. m. 118, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 114 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 1113 Stk. Hornkv. (deraf 471 Køer), 1415 Faar og 354 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 260 Td.; 64 Selvejergaarde med 223, 88 Huse med 37 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 806 (1801: 511, 1840: 596, 1860: 729, 1880: 853), boede i 172 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 568 af Jordbr., 16 af Fiskeri, 112 af Industri, 8 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nors med Kirke, Præstegd., Skole og Biskole, Forsamlingshus (opf. 1875), Missionshus (opf. 1896) og 2 Møller (Nors og Vindbjærg); Vorring; Hinding med Skole. Lek, Nors Havreland og Skaaruphede, Huse. Hovedgaarden Søgaard har 18 1/2 Td. Hrtk., 700 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 400 Hede og Klit, Resten Ager. Andre Gaarde: Øster-Skaarup, Skibstedgd., Diggaard, Øregd., Neder-Hindinggaarde, m. m.

Nors S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 563. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.

Kirken (se Vignetten S. 231) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Taarnet, med firsidet, pyramideformet Tag, er ligeledes af Granit, efter Sigende ombygget 1796 af Materiale fra den nedbrudte Torup Kirke (dens Kirkegaard ses endnu). Paa flere Sten i Taarnet er der indhugget Figurer (deribl. et Vaaben med Tavlbrædt), ligesom der i Kirkens Ydermure er indsat Ligsten, deribl. en fra tidlig Middelalder (se Løffler, Gravst. Pl. XII). Norddøren og nogle af de oprindl. Vinduer ere bevarede; i Vestgavlen en Granitportal. Vaabenhuset (tidligere hvælvet) er af Munkesten. Skib og Kor, hvis Bue bæres af profilerede Gesimser, have fladt Loft. Kapellet (tidligere Sakristi), med Hvælving og blindingsprydet Gavl, er væsentlig af Granit. Kirkens Sydside er til Dels ombygget 1890-91. Alterbord af Granit med Relikviegemme; Altertavlen i en romansk Ramme (Arkitekt: F. Uldall) er malet 1884 af A. Dorph (Opstandelsen). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Kumme i Firkløverform. I Kapellet staar en af et forgyldt Gitter omgiven Kiste; paa Væggen hænger et Epitafium over Oberst Thom. Thomsen til Ullerupgd., † 1749. Under Kapellet er der Gravhvælving, hvori ere begravede flere af Søgaards Ejere. Series pastorum.

Søgaard ejedes 1400 af en Fru Kirsten, 1482 af Lars Johansen Rød, 1494 af Niels Rød, 1516 af Anne Ovesdatter, Lars Johansens Efterleverske, og hendes Sønner Joh. og Ove Lauridsen og Svigersøn Erik Spend, sidstnævntes Enke Fru Anne 1540, hendes Søn Anders Spend 1536, Ove Lauridsen Rød 1541, Hans Ovesen Rød 1572, Niels Stygge 1568 (ved Rettertingsdom af 1604 tildømtes den Mogens Juel, † 1605, som Kautionist for den dav. Ejer Niels Stygge), Christen Prip 1609, hvis Søn Iver Prip 1625 solgte S. til Otte Lunov, men 1627 købte den tilbage for atter 1629 at sælge den, nu til Chrf. Gersdorff. Siden tilhørte den Erik Juel og efter ham Jørgen Lykke (da 28 Td. Hrtk.). 1701 blev den (21 Td. Hrtk.) af Mette Olufsdatter, sl. Assessor Henr. Jørgensens til Visborggd., tilskødet Provsten i Refs Hrd. Peder Nielsen, † 1719, hvis Enke Martha Andersdatter Lyngby 1724 solgte S. til Bertel Langballe til Nebel, † 1744. Derefter beboedes den af Bønderfolk og blev delt; 1805 blev den atter samlet. Senere ejedes den i mange Aar af P. Holst; 1883 gik den for 130,000 Kr. over til Sønnen Christen S. H., som nogle Aar efter mageskiftede den til Jens Nielsen fra Mors; kort efter gik den over til Sagfører O. Lykke i Thisted, der 1897 solgte den for 100,000 Kr. til de nuv. Ejere Hagensen til Ullerupgd. og Svend Boyer af Skinnerup. — Hovedbygningen, een Længe af Grundmur, er opf. 1858. V. for den nuv. Gaard ses Antydning af Grave, ligesom der skal være fundet Bygningsrester, der tyde paa, at Gaarden er brændt.

Mogens Borre i Hinding nævnes 1468. 1599 oplod Claus Mund til Kongen sin Hustru Kirsten Harbous Arvegods, Worminggaard i Nors S.

Den i D. Atl. omtalte St. Eline Sten — en Helleristningssten fra Oldtiden med skaalformede Fordybninger — findes næppe mere.

S. for Nors er fredlyst en Gravhøj, Thorshøj.

Egnen er rig paa de for Kridtlagene (særlig hvor disse træde nær til Overfladen) ejendommelige Jordfaldshuller (se S. 198), der staa i Forbindelse med underjordiske Huler (smlgn. Karstdannelsen i Østerrig). Det er disse Jordfaldshuller, der bevirke de mærkelige Fænomener ved den dybe, fiskerige Nors Sø (45 F. o. Havet), paa hvis Bund, ligesom ved Strandkanten, der findes saadanne Huller, der virke som underjordiske Hæverter, saa at Søen snart kan være næsten udtørret, snart, naar de underjordiske Kanaler tilstoppes, kan have en saa høj Vandstand, at de omliggende Jorder oversvømmes. I 19. Aarh. ere flere Dele af Søen, der har gaaet helt op til Kirkegaarden, og som siden 1835 har Afløb (Nors Aa) til Vesterhavet gennem en gravet Rende, tørlagte.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Nors_Sogn&oldid=5837"