Ræhr Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 6. jun 2020, 21:33 af Irenest (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ræhr Sogn,et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Hillerslev Kirke og den nu forsvunde herregård Nørtorp

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hansted Sogn og Vigsø Sogn

  • 1518 Poul Crani el. Cruni el. Raff (Refs)
  • 1555 Kjeld Nielsen el. Andersen (Chetillus Nicolai)
  • 1597 Niels Pedersen Morsing
  • 1625 Peder Pedersen Holstebroe
  • 1649 Hans Nielsen Schaarup (Skaarup)
  • 1676 Laurits Christensen Koch
  • 1683 Jens Pedersen Povelstrup
  • 1708 Mads Andersen Thorup el. Torup
  • 1718 Josias Christensen Kornbech
  • 1750 Niels Nielsen Raae
  • 1784 Frants Mathias Thestrup Hopp
  • 1794 Petrus Janus Kruse
  • 1798 Tidemand Lend
  • 1803 Børge Pontoppidan
  • 1817 Peder Michelsen Schinnerup
  • 1834 Erhard Christian Bagger
  • 1843 Niels Olsen
  • 1845 Peter Holm
  • 1857 Johan Peter Jensen
  • 1864 Peter Falk Rønne
  • 1873 Niels Andreas Buchwaldt
  • 1877 Niels Helle Georg Nielsen

Følgende beskrivelse af Ræhr Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rær Sogn, paa Hanstholm, omgives mod V. og Ø. af Annekserne Hansted og Vigsø (hvori det har et Enklave), i øvrigt af Tved Sogn og Vesterhavet (Vigsø Bugt). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil N. for Thisted. De mod N. højtliggende (Hjærtebjærg, 214 F., 67 M., med trig. Station), mod S. jævnt skraanende Jorder ere sand- og muldblandede med Kalk. Mod S. en Kærstrækning (Kjærtoft med den omtr. 10 Td. Ld. store Rær Sø), Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted.

Fladeindholdet 1896: 4616 Td. Ld., hvoraf 1080 besaaede (deraf med Rug 389, Byg 147, Havre 347, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenhed 36, Kartofler 142, andre Rodfrugter 9), Afgræsning 1274, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Moser 60, Kær og Fælleder 117, Heder 1276, Flyvesand 340, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 83, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 126 Heste, 653 Stkr. Hornkvæg (deraf 317 Køer), 1651 Faar og 289 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 145 Td.; 44 Selvejergaarde med 122, 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 704 (1801: 390, 1840: 512, 1860: 610, 1880: 623), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 375 af Jordbr., 140 af Fiskeri, 94 af Industri, 21 af Handel, 14 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Rær, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Mølle og Statstelefonstation; Nytorp, ved Landevejen; Saarup. Gaarde og Huse: Pugdal, Hamborg, Borup, Hedegaarde; Fiskerlejet Febbersted (om Fiskeriet se S. 235). Hjærtebjærg, Huse, Savbjærg, Huse (i et Enklave); Torp, 2 Gde. (henh. 8 og 7 Td. Hrtk.) med Mølle. Hjærtebjærggd., Højbjærggd.

Rær S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 560. Lægd. Kirken tilhører en Del af Beboerne.

Kirken, ifl. D. Atl. tidligere kaldet Hellig Kors Kirke, bestaar af Skib og Kor med Apsis og Vaabenhus mod S. Den østl. Del af Skibet og Koret ere opf. i romansk Tid, paa en smukt profileret Sokkel af hugne Granitkvadre og for Vestgavlens, noget af Nordmurens og Indersidernes Vedk. af smaa Limsten („Havsten“). Det interessanteste Parti er Apsis (ombygget 1878 under Ledelse af Arkitekt F. Uldall), der er udstyret med slanke, til Dels snoede Halvsøjler, som hvile paa rigt, ejendommeligt formede Fodstykker (se Løffler, Uds. over Danm. Kirkeb. S. 115, og Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 243). Den halvcirkelformede Korbue er af Limsten. En stor Rundbue deler Skibet i to Dele, hvoraf den østl. atter ved Rundbuer har staaet i Forbindelse med to Korsarme. Den nordl. blev nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh. (der ses endnu store Rester af den under en Dynge af Murgrus), den sydl. i Beg. af 19. Aarh. (Grundstenene ses endnu), og Vaabenhuset opførtes væsentlig af dens Materiale, huggen Kamp. I Skibets vestl. Del ere de oprindl. Døre bevarede; over den tilmurede, nordl. Dør er en Tympanon med Bladornament. Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Altertavlen (ombygget i Renæssancetiden) er et Alterskab i gotisk Stil fra 1500. Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra Renæssancen. Klokken er støbt 1453 af Petrus de Randrusia. — Paa Kirkegaarden er 1800 af tidligere Hovbønder paa Nørtorup rejst et Granitmonument (restaur. 1879) for Byfoged og Auktionsdirektør O. Lemvigh († 1834) med Indskriften: „Den redelige og kyndige Embedsmand, den retskafne Dommer og ærlige Bondeven, O. L., som udvirkede, at vi bleve Selvejere“.

Gaarden Torp tilhørte Dronning Margrethe, som 1401 gav Hr. Jens Due den i Forlening. Han maa dog senere have erhvervet Ejendomsret til den, thi den gik i Arv i hans Slægt, Sønnen Hr. Bonde Due 1430, dennes Søn Mikkel 1442, hvis Datter Else ægtede Hr. Anders Munk, † 1504, der med hende fik T. Deres Sønner Niels Munk, Bonde Due og Svend Munk ejede T. 1504 og 1525, men døde alle barnløse, hvorefter T. kom til deres Søster Maren, g. m. Mikkel Krabbe, der synes at have afhændet T. til sin Broder Niels Krabbe, med hvis Datter Karen Eiler Lykke tilgiftede sig Gaarden. Den tilfaldt saa deres Sønner Erik Lykke og Niels Lykke, † 1575, dennes Søn Jakob L. og Datter Anne, † 1645, g. m. Claus Maltesen Sehested, hvis Datter Sophie ægtede Stiftsbefalingsmand i Aalborg Erik Juel til Hundsbæk, Fader til Niels Juel, der siges at have tilbragt en Del af sin Barndom paa T. 1661 købte Raadmand i Randers Thomas Poulsen T. af Erik Juels Kreditorer, deribl. Peder Lange, Jørgen Seefeld og Fru Anne Skeel, Manderup Dues, der havde faaet Udlæg i den. Den havde da 96 Td. Hrtk., men 1668 ejede Thøger Hofman ved Indførsel 37 1/2 Td. Hrtk. af den. 1684 solgte Nic. Ægidisen til sin Fætter Hans Aug. v. Pagelsen til Nørtorp 1/3 af T.; Justitsr. v. Pagelsen døde 1723, og hans Enke Charl. Am. Span ægtede 1725 Justitsr., Landsdommer Chr. Braem († 1752), der 1729 paa Skifte efter hende fik udlagt T. mod at betale en Del af Boets Gæld. Han solgte 1749 N. (52, 40 og 229 Td. Hrtk.) for 18,000 Rd. til Jens Pedersen Clementin, † 1763, hvis Dødsbo 1764 skødede den for 21,000 Rd. til hans Enke Karen Hastrup, g. 1765 m. Kancellir. Joh. Nic. Scavenius, der 1766 solgte N. for 24,500 Rd. til Jørgen Mygind, som bortsolgte en stor Del af Godset og døde 1791. Af hans Dødsbo købte Jens Christensen Søegaard N. med Ml. for 8450 Rd., og af ham købte Peder Skaarup 1806 N. Hovedparcel for 3000 Rd. Ved Jordernes Udstykning i Slutn. af 18. Aarh. opstod Byen Nytorp. — Torp Voldsted (fredlyst), en firsidet Plads, omgiven af indtil 10-11 F. høje Volde og uden om Grave (den vestl. er nu forsvunden), vises endnu ved Foden af en stejl Bakkeskrænt; der ses Spor af, at Gaarden har bestaaet af 3 Fløje; omtr. midt paa Voldstedet ses Rester af en Brønd. N. V. for Voldstedet er der fundet Spor af gamle Bygninger.

I Sognet har der ligget et Kapel; men ethvert Spor af det er forsvundet (et Sted kaldes endnu „Kapelhus“; se Vigsø Kirke). Ved Kapellet har været en hellig Kilde.

Ved Nørtorp er Gravhøjen „Hjærtebjærg Høj“ fredlyst.


Link