Karup Sogn (Viborg Amt)
Karup sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Karup Kirke. Efter 1970 har Karup Sogn fået tilført Kølvrå med mere fra Grove Sogn i Ginding Herred (Ringkøbing Amt). Fra Resen Sogn i Fjends Herred (Viborg Amt) har sognet fået tilført Åhuse.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Karup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Karup Sogn, Anneks til Frederiks, omgives af dette og Torning Sogn, Hids Hrd. (Kragelund S.), Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa, og Fjends Hrd. (Resen S.). Kirken, mod N. V., ligger 3 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder (Gammellund Bjærg, 206 F., 65 M.), der høre til Alheden, ere sandede med store Hedestrækninger. I nogle Dalstrøg løbe Aaresvad Aa, Haller Aa og Vallerbæk, alle Biaaer til Skive Aa. Langs Aaen er der Enge, der i den nyeste Tid betydelig ere forbedrede og udvidede ved Engvandingsanlæg. Mod N. gaar Landevejen fra Viborg til Karup.
Fladeindholdet 1896: 4659 Td. Ld., hvoraf 698 besaaede (deraf med Rug 292, Byg 22, Havre 172, Boghvede 76, Spergel 56, Blandsæd til Modenh. 7, Kartofler 66, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 461, Have 6, Moser 5, Kær og Fælleder 285, Heder 1806, Veje og Byggegrunde 75 Td. Kreaturhold 1898: 97 Heste, 380 Stkr. Hornkv. (deraf 202 Køer), 585 Faar, 135 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 32 Td.; 12 Selvejergaarde med 18, 42 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 300 (1801: 111, 1840: 187, 1860: 221, 1890: 259), boede 1890 i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 195 af Jordbrug, 20 af Industri, 8 af Handel, 14 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Karup, ved Landevejen og Karup Bro, der fører over Aaen, med Kirke, Skole, Købmandshdl., Vandmølle og Kro; Vallerbæk med Skole, Missionshus (opf. 1898), Andelsmejeri (Hedenshaab) og Vandmølle; Bøgelund. Gaarde: Stordal, Majlund.
Karup S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 66. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib, opf. i sen gotisk Tid af røde Munkesten i Munkeskifte med 3 Hvælvinger, og Vaabenhus mod V., opf. i ny Tid af smaa, røde Mursten. Skibets Østmur er nyere. Begge de spidsbuede Døre, med Tympana, som i nyeste Tid ere genindsatte paa deres Plads, ere tilmurede. Kirken er kun en Levning af en i katolsk Tid anselig Bygning, kaldet St. Marie eller Vor Frue Kirke. Skibet har strakt sig længere mod Ø., afsluttet af en femsidet Apsis, i alt med 7 Hvælvinger; mod N. og S. var der Korsarme, mod S. et Vaabenhus og mod V. et Taarn med Spir. Grunden til, at der her kunde rejse sig en saa anselig Kirke, var, at Karup i Middelalderen var et berømt Valfartssted med en hellig Kilde, der besøgtes af Pilegrimme og syge i Mængde, og der tilflød Kirken rige Gaver; saaledes skænkede en Adelsmand Jes Quie og hans Hustru Margrethe 1486 en sølvforgyldt Kalk, som Fr. III 1652 ombyttede med den, der nu findes i Kirken, medens den oprindelige indsendtes til det af Kongen oprettede Kunstkammer (nu er den i Nationalmus.). Oprindelsen til Kildens Ry for Hellighed skyldes efter Sagnet en blind, som ifl. en Drøm badede sig i den og efter Paakaldelsen af Jmfr. Maria fik sit Syn igen, hvorefter der først opførtes et Kapel og senere Kirken. Efter Reformationen forfaldt den efterhaanden (1578 udgik Befaling til at skaffe Sognefolket Mursten og Tømmer til det forfaldne Taarn, 1589 Kongebrev om, at Spiret paa Taarnet, som Fr. II kort før sin Død havde befalet opsat paa sin Bekostning, nu skulde gøres færdigt og tækkes med Bly, thi Menigheden havde ikke Raad til at fuldføre det); 22/2 1714 blev Taarnet ødelagt ved Lynild. Da St. Jørgensen til Avnsbjærg 1744 havde faaet Kirken overdraget af Kongen, nedbrød han Apsis, den østl. Del af Skibet, de to Korsarme og Resterne af Taarnet. Kun faa Ting ere tilbage fra Kirkens Stortid. Altertavle (med Indskr. fra 1745 om Kirkens Omændring) og Prædikestol ligesom Skrifte- og Degnestol ere opsatte af St. Jørgensen. Granitdøbefont med Døbefad fra 1537. Af de 12, i Aaret 1505 forfærdigede Korstole (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. Pl. 12) er der nu kun to tilbage; de øvrige ere dels gaaede til Grunde, dels komne til andre Kirker, saaledes til Sjørslev (se S. 738). Indv. i Sydmuren sidder et Vievandskar af Granit, maaske det eneste i Landet, der har sin oprindl. Plads. I Sydportalens Blinding er indsat en til Dels ødelagt Ligsten over Johannes Avonis presbyter et provisor, † 1480 (Hovedet er nedad!). Gammel jærnbeslaaet Kirkeblok. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1525. Et Monstranshus og nogle Helgenbilleder findes nu i Viborg Museum (se S. 565), andre i Domkirken (S. 590) og i Sjørslev Kirke (se S. 738). Alteret er restaureret 1900, ved hvilken Lejlighed ogsaa nogle Kalkmalerier paa Hvælvingerne fandtes (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 31).
Kilden, Vor Frue Kilde, er nu udtørret, men en grøn Plet paa Marken viser endnu dens Plads. Sagnet siger, at den blev tør, da en Mand havde vasket en blind Hest i den.
I Forbindelse med Kirken stod et Hospital, hvis Forstander Præsten i alt Fald til Tider var. Det nævnes første Gang 1480 og er næppe meget yngre end Kirken. Af Forstanderne nævnes den ovenn. Johs. Avonis 1480, Hr. Anders Nielsen 1484-87, Hr. Jens Ouszen 1489 (?), Hr. Peder Clementsen 1511, Hr. Mourids Poulsen 1525 og Hr. Søren 1537. Det var Hr. Mourids, som iværksatte det i det satiriske Skrift: „En Samtale mellem Peder Smed og Atser Bonde“ omtalte Bedrageri med et Helgenbillede (i et Hul i Figurens Hoved fyldte han Vand, som sivede ud gennem Øjenhullerne; se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 738 flg., 3. R. III S. 187 flg. og 4. R. I S. 552 flg.). Overhovedet var det vel Valfartsstedet, som betingede Hospitalets Stiftelse og Eksistens. Det bestod endnu 1537, thi da førte Forstanderen Trætte om en Gaard i Ungstrup; men snart efter er det sikkert ophævet.
Et Kapel i eller ved Karup nævnes 1482, maaske det samme som et 1499 uden Stedsbetegnelse nævnt „St. Margrethes Kapel“, som man dog ogsaa har gættet paa, skulde være det samme som Graa Kapel (se S. 750).
At Karup paa Grund af disse Forhold i sin Tid har været en ret anselig By, er vel utvivlsomt (at den har været Købstad, og at der er holdt Herredage her, er der dog intet, som bekræfter); den havde sin egen Birkeret indtil 1637, da Kongen lagde Birket ind under Lysgaards Herredsting. Navne som Bøgelund og Majlund vise, at Sognet tidligere har haft Skov, og det har været langt mere bebygget end nu. Aar 1487 nævnes Vestergaard, Østergaard, Kjelgaard, Skyttegaard i Karup, Hallers Byggested og et øde Byggested hedder Jlskov.
Ved Karup ligger paa en et Par hundrede Kvadratal. stor Flade en Mængde Diger, Forhøjninger og Fordybninger, vistnok Vidnesbyrd om ældre Opdyrkninger. — Ved Karup er der fredlyst en Gravhøj.
Begyndelsen til Engvandingsanlæggene ved Karup Aa gjordes af Bonden Jens Stoulund i Beg. af 19. Aarh. og ere senere fortsatte af Hedeselskabet, der fra 1866 har anlagt flere Kanaler, saaledes Vallerbæk, Overskov, Klelund, Ludvigs og Karupmølles Kanal.
Karup var tidligere Anneks til Torning Sogn (1553 fik Sognepræsten i Karup Brev om, at Kronens Gaard i Torning sønden op til Kirken maatte lægges til en Præstegaard til Karup Kirke), indtil det ved Reskr. af 17/8 1787 blev Anneks til Frederiks Sogn. — Bisp Ejler stadfæstede 1485, at Karup Kirke maatte være Sognekirke, hvad den i øvrigt fra ældre Tid, ifl. Tingsvidne fra 1487. havde været.
