Jerne Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Jerne Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Jerne Kirke. Efterhånden som Esbjerg udvidedes, blev der udskilt en række nye sogne fra Jerne Sogn. Dette drejer sig om Vor Frelsers Sogn (slutningen af 1800-tallet), Zions Sogn (1912-14), Treenigheds Sogn (1961), Grundtvigs Sogn (1968) og Kvaglund Sogn (1977).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skads Sogn

  • 15?? Palle . . . .
  • 1569 Jørgen Pallesen Jerne
  • 1590 Hans Jørgensen Jerne
  • 1592 Palle Jørgensen Jerne
  • 1637 Hans Jensen Hersleb (Hersleff)
  • 1654 Jørgen Olufsen Alslev
  • 1659 Bent el. Bernt Jacobsen el. Jepsen Warde
  • 1672 Hans Pedersen Bartsker
  • 1701 Maturin Caspersen Carstensen (Castesen)
  • 1748 Johannes Tobias el. Tobiesen Bøtcher
  • 1776 Niels Lang
  • 1789 Niels Bønnelykke
  • 1827 Søren Spandet Hjort
  • 1835 Gabriel Koch
  • 1858 Michael Rodevald Gjørup


Følgende beskrivelse af Jerne Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Jerne Sogn omgives af Annekset Skads, Brøndum og Guldager Sogne, Esbjærg Købstad og Købstadsjorder, Vesterhavet (Fanø Bugt) og Tjæreborg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Esbjærg. De temmelig jævne Jorder med enkelte Bakker ere sandede og grusede, enkelte Steder lerblandede. Af større Plantager nævnes Jerne Pl., anlagt 1902, 130 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Esbjærg-Lunderskov Banen og den vestjydske Længdebane samt Landevejene fra Esbjærg til Varde og til Kolding.

Fladeindholdet 1901: 4422 Td. Ld., hvoraf 1903 besaaede (deraf med Rug 366, Byg 223, Havre 600, Boghvede 132, Spergel 7, Blandsæd til Modenhed 181, Grøntf. 62, Kartofler 116, andre Rodfr 193, andre Handelspl. 23), Afgræsn. 1098, Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 48, Skov 16, Mose og Kær 140, Heder m. m. 328, Veje og Byggegr. 103, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 233 Heste, 990 Stkr. Hornkv. (deraf 699 Køer), 807 Faar, 547 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 205 Td.; 71 Selvejergde. med 174, 68 Huse med 28 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1453 (1801: 489, 1840: 566, 1860: 688, 1890: 992), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 96 levede af immat. Virksomh., 687 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 105 af Industri, 24 af Handel, 6 af Skibsf., 6 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet: Byerne: Jerne (c. 1340: Jarnæ, Jærnæ, Jærn) med Kirke, Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1889) og Mølle; Vognsbøl (1445: Wonsbøl, 1488: Wogensbyll) med Esbjærg Vandværk (se S. 714); Spangsbjærg; Boldesager (Baldersager) med Skole (2 Bygninger) og Ølbryggeri; Kvaglund; Novrup; Veldbæk med Skole; Maade med Teglværk; Gammelby med Teglværk; Uglvig; Tovrup. Lykkegaarde. Paa Jerne, Boldesager og Gammelby Marker ligge Forstæder til Esbjærg.

Jerne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skads Hrd.’s Jurisdiktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 33b. Kirken tilhører 23 Mænd i Jerne og Esbjærg.

Den ret anselige Kirke, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel ved Korets Sydside. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Apsis, med Halvkuppelhvælv. og Dobbeltsokkel, synes noget senere tilbygget. I den senere Middelalder overhvælvedes Skib og Kor, ligesom Taarnet (oprindl. af Granit), Vaabenhuset, af Granit og Mursten, og Kapellet, væsentlig af Granitkvadre, tilføjedes, alle med Bjælkeloft. Ved en Restauration i 1890 (Arkitekt: Axel Møller) ommuredes bl. a. Taarnet og Sydmuren, en nordl. Indgang i Koret tilmuredes, og alle Vinduerne bleve rundbuede. Der fandtes Rester af Kalkmalerier fra c. 1480 (se M. Petersen, Kalkm. S. 4). Altertavle i Barokstil fra 1653 med Malerier, deribl. Nadveren. Romansk Granitdøbefont. Smuk Prædikestol i gotisk Stil med Himmel i Renæssancestil (restaur. 1890). I Skibet Epitafium over Præsten Maturin Castensen, † 1747; hans og fleres Kister stod før i Kapellet (skal tidligere have været Sakristi), men nedsænkedes 1890 urider Gulvet. I Kirkens Vestende staar et kat. Alterskab. — Paa Kirkegaarden en middelalderlig Ligsten med 3 Kors samt Bogst. KLCD og Aarst. 1594 (senere indhuggede?).

I Spangsbjærg har ligget en adl. Sædegaard, der 1429 tilhørte Lyder Esbernsen, saa Ingeborg, Jep Jensens Efterlev.; 1624 solgte Fru Mette Skram, Christen Krags, Spangsbjærg og S. Mølle til Jørgen Krag.


Eksterne Link