Skads Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Skads Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Skads Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Jerne Sogn

  • 15?? Palle . . . .
  • 1569 Jørgen Pallesen Jerne
  • 1590 Hans Jørgensen Jerne
  • 1592 Palle Jørgensen Jerne
  • 1637 Hans Jensen Hersleb (Hersleff)
  • 1654 Jørgen Olufsen Alslev
  • 1659 Bent el. Bernt Jacobsen el. Jepsen Warde
  • 1672 Hans Pedersen Bartsker
  • 1701 Maturin Caspersen Carstensen (Castesen)
  • 1748 Johannes Tobias el. Tobiesen Bøtcher
  • 1776 Niels Lang
  • 1789 Niels Bønnelykke
  • 1827 Søren Spandet Hjort
  • 1835 Gabriel Koch
  • 1858 Michael Rodevald Gjørup


Følgende beskrivelse af Skads Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Skads Sogn, Anneks til Jerne, omgives af dette, Tjæreborg, Sneum, Nykirke, Grimstrup, Nebel, Brøndum og Guldager Sogne. Kirken, noget vestl., ligger henved 1 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Esbjærg og 1 3/4 Mil S. S. Ø. for Varde. De højtliggende, bakkede Jorder (Mølhøj, 113 F., 36 M., med trig. Station) ere sandede og grusede med en Del Hede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Esbjærg til Varde, Kolding og Ribe.

Fladeindholdet 1901: 5958 Td. Ld., hvoraf 1845 besaaede (deraf med Rug 425, Byg 202, Havre 681, Boghvede 68, Blandsæd til Modenh. 157, Grøntf. 16, Kartofler 99, andre Rodfr. 197), Afgræsn. 1263, Høslæt, Brak, Eng m. m. 912, Have 7, Skov 30, Mose og Kær 137, Heder m. m. 1675, Veje og Byggegr. 78, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 1038 Stkr. Hornkv. (deraf 668 Køer), 963 Faar, 399 Svin og 13 Geder. A. og E. Hrtk. 1895: 181 Td.; 65 Selvejergde. med 156, 67 Huse med 25 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 718 (1801: 348, 1840: 421, 1860: 541, 1890: 677), boede i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 522 af Jordbr., 74 af Industri, 17 af Handel, 1 af Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skads (Skadst; 1299: Skastath, c. 1340: Skasteth), ved Landevejen, med Kirke; Arndrup (Andrup), ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1902); Briksbøl med Skole; Oksvang; Lunde (ved Byen et Egekrat) med Skole; Sadderup; Smørpøt; Solbjærg; Tude; Knude. Trekanten, Gde.

Skads S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 34. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den høje, anselige Kirke, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og stort Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre med iblandet Tuf, med profileret Gesims og Sokkel dels med Skraakant, dels med Hulliste. I tidlig Tid er Koret forlænget mod Ø. og Skibet mod V. Flere oprindl. Vinduer, Korbuen, de to Døre og en Dør paa Korets Sydside ere bevarede (sidste atter aabnet 1890). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, med hvælv. Underrum, nu væsentlig af Mursten (oprindl. af Granit), tilføjedes. Paa Korgavlen et Stenbillede af St. Huberts Hjort. Ved en Restauration 1890 (Arkitekt: Estrup) nedbrødes et middelalderligt Vaabenhus mod S., af Granitkvadre, og Taarnrummet blev Forhal, med Indgang fra S. I Koret er der fundet Rester af Kalkmalerier fra c. 1480. Altertavle fra 1620 med Malerier. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1618. Gravmæle over Jørgen Bruun til Krogsgd., † 1759, og Hustru (deres og andres Kister have indtil 1857 staaet i et adskilt Rum i Kirkens Vestende), og et andet over Lambert Hansen, † 1788, og Hustru. Ligsten over Ungkarl Hans Christensen, † 1742. Den meget smukke Klokke er støbt 1702 af Claus Asmussen i Husum. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 88 flg.).

Oksvang var fordum en Hovedgaard, som tilhørte Ribe Bispestol og ved Reformationen tilfaldt Kronen. Niels Jensen af O. c. 1400, Markvard Juel af O. 1488, Henrik Stampe af O. 1539 og Fru Marine Spend, Hans Munks, 1543 havde den i Forlening af Bispestolen. Kronen solgte den 1544 til Fru Marines Søn Chrf. Munk, der faa Aar efter solgte den til sin Broder Jørgen M., hvis Søn Fr. Munk var Gaardens sidste Ejer (se under Krogsgd, S. 755); 1636 hørte den ind under Krogsgd. Ved den østl. Side af Byens Mark har der været et Voldsted.

Mod N. i Sognet ved de to Tinghøje har Herredstinget været holdt, indtil der 1637 opførtes et Tinghus; 1747 fik Skads Hrd. fælles Tinghus med Malt-Gjørding Hrdr. (se Vejrup S., Gjørding Hrd.).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Skads_Sogn&oldid=4406"