Forskel mellem versioner af "Havbro Sogn"

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning
(Præster tilknyttet sognet)
(Præster tilknyttet sognet)
 
Linje 26: Linje 26:
 
*1846 Laurits Christian Ludvig Lassen
 
*1846 Laurits Christian Ludvig Lassen
 
*1862 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287066&tree=NSD Peter Klein]
 
*1862 [http://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I287066&tree=NSD Peter Klein]
*1871 Otto Johansen Carsten Ottesen
+
*1871 [https://www.danskeaner.dk/Tng/getperson.php?personID=I195999&tree=NSD Otto Johansen Carsten Ottesen]
 
*1877 Theophilus Elieser Trolle Barfoe
 
*1877 Theophilus Elieser Trolle Barfoe
  

Nuværende version fra 17. okt 2018, 11:19

Historisk info om Havbro Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Aars Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Havbro Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Aars Sogn dog indtil 1555 også fælles med Giver Sogn og Skivum Sogn

  • 15?? Peder Pedersen Stub
  • 1555 Søren Andersen
  • 1593 Jens Nielsen
  • 1651 Christen Andersen Hobro
  • 1677 Lars Hieronymussen
  • 1703 Marcus Nielsen Holstebro
  • 1713 Vincens Rønbech
  • 1716 Niels Jepsen Colding
  • 1756 Peder Thomsen Lund
  • 1763 Laurits Pedersen Herch
  • 1785 Frederik Gottfred Stampe
  • 1802 David Gottschalck
  • 1829 Gerhard Eskil Toldorph
  • 1846 Laurits Christian Ludvig Lassen
  • 1862 Peter Klein
  • 1871 Otto Johansen Carsten Ottesen
  • 1877 Theophilus Elieser Trolle Barfoe

Følgende beskrivelse af Havbro Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Havbro Sogn, Anneks til Aars, omgives af dette, Ulstrup, og V.-Hornum Sogne samt Gislum Hrd. (Farsø og Vonsild S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 3/4 Mil S. Ø. for Løgstør og 3 1/4 Mil S. V. for Nibe. De ujævne Jorder ere sandede og sandmuldede, enkelte Steder med Lerunderlag. Ved Sydvest- og Vestgrænsen løber Trend Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Hobro.

Fladeindholdet 1896: 3107 Td. Ld., hvoraf 1215 besaaede (deraf med Rug 240, Byg 156, Havre 523, Spergel 31, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 71, Kartofler 75, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 484, Høslæt, Brak, Eng m. m. 762, Have 21, Skov 17, ubevokset 10, Moser 25, Kær og Fælleder 498, Hegn 5, Heder 23, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste, 970 Stkr. Hornkvæg (deraf 490 Koer), 556 Faar, 655 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 126 Td.; 30 Selvejergaarde med 110, 45 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 484 (1801: 214, 1840: 277, 1860: 319, 1880: 444), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomh., 392 af Jordbr., 4 af Gartneri, 34 af Industri, 8 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Havbro (Nørre- og Sønder-H.), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1885), Bageri og Planteskole; Jelstrup, ved Landevejen. Hovedgaarden Mølgaard har omtr. 26 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 400 Eng og Kær, 20 Plantage, 3 Have, Resten Ager; til Gaarden høre udmærket Tørveskær og 1/8 Td. Hrtk. Fæstegods. Lyngborg Huse, Annekshuse. Havbrogde., Torsgde. og Bandsholm, Gde. og Huse.

Havbro S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 369. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mølgd.

Kirken (1517 kaldet St. Karens Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen, eet Vindue og begge Døre ere bevarede (Norddøren tilmuret). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og af Mursten, er fra gotisk Tid. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Ny Altertavle med et Maleri (Paaskemorgen, Kopi). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1882. I Skibet et Krucifiks. Paa Korvæggene er der fundet Rester af Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 52).

Mølgaard var 1406 en Del af Hr. Erik Iversen Lykkes mødrene Arv. I 16. Aarh. ejedes den af Jak. Seefeld til Visborg, som 1581 mageskiftede den til Laurids Munk til Nysum († 1601), der saa herefter tog Ophold paa M., som tilfaldt Sønnerne Niels og Søren Munk. Dog vare de ikke Eneejere, thi de afkøbte før 1616 deres Morbroder Niels Mund en Søsterlod i Gaarden, hvilken deres Moder Karen Mund og hendes anden Ægtefælle Ernst Diede havde i Brug, og 1618 oplod Ernst Diede dem sin Hustrus Halvpart i Gaarden. Disse Brødre ejede M. til deres Død henh. 1652 og 1666, og 1667 solgte saa Christen Nielsen Munk M. (9 Td. Hrtk.) med 1 Gd. og 2 Bol til Claus Harbou til Slemstrup, der straks efter udlagde den for Gæld til sin Svoger Anders Schiøning i Havbrogd., † 1693, hvis Enke Else Pors ægtede Chr. Daniel v. Stoltzig, der 1717 solgte M. til Anders Kjærulf til Bjørnsholm, med hvis Datter Andrea Kirst. Gaarden kom til Konferensr. Henrik Hielmstierne; han solgte 1749 M. (11, 16 og 257 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Wulff Casp. v. Lüttichau, hvis Enkes Dødsbo 1775 skødede den (11, 36 og 221 Td. Hrtk.) for 16,750 Rd. til Lieutn. Fr. Rubeck Chr. Bülow („Herregaardsslagteren“, † 1819), der 1774 havde ægtet Eva Louise Lüttichau og 1796 solgte M. (11, 63 og 305 Td. Hrtk.) for 39,000 Rd. til Hans Juul Glud, som 1803 skødede den for 51,000 Rd. og 100 Dukater til Peder Kjeldsen, † 1846, hvis Familie endnu ejer den; den nuv. Ejer, Chr. Kjeldsen, fik den 1880 (efter at Bøndergodset var delt mellem Arvingerne; det er senere bortsolgt) for omtr. 180,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. i Slutn. af 18. Aarh., bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv., dels af Grundmur, dels af Bindingsværk; den nuv. Ejer har tilbygget en Kvist paa Midtfløjen. (Om Mølgd. se Saml. til j. Hist. VI S. 81 flg.).

Havbrogaard ejedes 1401 af Lille Munk, 1454 af Gunde og Søren Munk, 1471 af Peder Munk, 1502 af Søren Munk, 1542 og 1565 af Peder Munk, 1577 af Niels og Jens Munk; sidstnævnte døde 1636, og H. kom saa til hans Datter Anne, g. m. Niels Munk til Mølgd., † 1652, og deres Søn Laurids M., † 1677; denne sidstes Søn Bagge M. ejede endnu 1687 H., men maa have skilt sig ved den, thi 1698 blev H. Sædegaard (12 Td. Hrtk.) af Mads Jensen Brøndum og Hustru Else Marie Pedersdatter Dons solgt til Paul Lauridsen fra Hammelmose; 1699 udgav de dog et nyt Skøde paa den til Mag. Chr. Christensen Stistrup, Provst og Præst i Ullis. Else Dons havde arvet H. efter Anders Schiøning til Mølgd. Siden kom den til And. Kjærulf ved Indførsel hos dens dav. Ejer Jens Jensen, men Kjærulfs Dødsbo solgte den 1737 ved Auktion til Borgmester H. Himmerich Grotum i Aalb. († 1768) for 282 Rd.; han solgte den (12 og 49 Td. Hrtk.) til Student Peder Bering i Viborg, der 1779 solgte den (12 og 62 Td. Hrtk.) for 4500 Rd. til Bülow til Mølgd., der lagde den ind under denne Gaard.

Paa Bandsholm boede 1663 Fru Anne Munk fra Havbro, hvis Frænke Jfr. Mette Harbou døde her 1672, 1673 Fru Annes Sønnesøn Niels Munk, 1675 hendes Svigersøn Just Christensen. 1795 var den en Bondegaard paa 5 Td. Hrtk. under Mølgd.

Torsgaard ejedes 1488 af Christen Grøn, 1498 og 1532 af Gunde Nielsen Munk, 1625 af Anders Friis, der havde forlenet den bort til den under Ørndrup nævnte Poul Jakobsen (S. 515), men 1626 solgte den til Hr. Mogens Kaas.


Eksterne Link