Aars Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aars Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Aars Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Aars Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Havbro Sogn dog indtil 1555 også fælles med Giver Sogn og Skivum Sogn

  • 15?? Peder Pedersen Stub
  • 1555 Søren Andersen
  • 1593 Jens Nielsen
  • 1651 Christen Andersen Hobro
  • 1677 Lars Hieronymussen
  • 1703 Marcus Nielsen Holstebro
  • 1713 Vincens Rønbech
  • 1716 Niels Jepsen Colding
  • 1756 Peder Thomsen Lund
  • 1763 Laurits Pedersen Herch
  • 1785 Frederik Gottfred Stampe
  • 1802 David Gottschalck
  • 1829 Gerhard Eskil Toldorph
  • 1846 Laurits Christian Ludvig Lassen
  • 1862 Peter Klein
  • 1871 Otto Johansen Carsten Ottesen
  • 1877 Theophilus Elieser Trolle Barfoe

Følgende beskrivelse af Aars Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aars Sogn omgives af Annekset Havbro, Ulstrup, Blære og Giver Sogne samt Gislum Hrd. (Binderup, Gislum og Vonsild S.). Kirken, mod S., ligger 2 3/4 Mil S. S. V. for Nibe og 4 3/4 Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 195 F., 61 M.) ere sandede og sandmuldede. Østlig i Sognet løber Halkjær Aa, der opstaar af to Bække i Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Løgstør til Hobro samt Hobro-Løgstør Banen og Svenstrup-Nibe-Aars Banen.

Fladeindholdet 1896: 6976 Td. Ld., hvoraf 2078 besaaede (deraf med Rug 461, Byg 201, Havre 973, Boghvede 18, Spergel 74, Blandsæd til Modenhed 15, Grøntf. 109, Kartofler 142, andre Rodfrugter 80), Afgræsning 1453, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1162, Have 30, Skov 26, Moser 118, Kær og Fælleder 558, Heder 1329, Flyvesand 46, Veje og Byggegr. 169, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 311 Heste, 1404 Stkr. Hornkv. (deraf 562 Køer), 1658 Faar, 713 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 186 Td.; 55 Selvejergaarde med 160, 68 Huse med 26 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 915 (1801: 380, 1840: 465, 1860: 507, 1880: 782), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomhed, 642 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 95 af Industri, 35 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Aars, ved Landevejen, stor Landsby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøj- og Landbrugsskole (opr. 1899), Forsamlingshus (opf. 1892), Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for A.-Havbro S. (opr. 14/12 1871; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 134,041 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2527 Kr., Antal af Konti 684), Bank for A. og Omegn (opr. 25/5 1899), Andelsmejeri, Mølle, Bryggeri, Maltgøreri, Maskinbyggeri (særlig Landbrugsmaskiner), Maskinsnedkeri, Farveri, Uldstrikkeri, Bagerier, Købmandsforretninger, Haandværkere, m. m., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Apr., Sept., Okt. og Nov.), Station paa Hobro-Løgstør Banen og Endepunkt for Svenstrup-Nibe-Aars Banen (se S. 381), Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (i A. udkommer Aars Adresseavis; ved Byen et lille Anlæg); Pisselhøj; Tandrup; Tolstrup; Gundestrup (1268: Gunørstorp) med Skole; Sjøstrup, ved Landevejen. Svenstrupgaarde; Vester- og Øster-Ovstrup, Gde. (i Vald. Jrdb.: Ofhogstorp), med Vandmølle; Rævhale, Gd., Pugholm, Gde., Stenild, Gd. (i Vald. Jrdb.: Stenwædlæ wat, ɔ: Stenvejlevad), Dronningholm, Gde., Slemstrup, Gde. Dybvads Vandmølle.

Aars S., een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet Hrd.’s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 368. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Over Syddøren en halvrund Tympanon med Kors. Taarnet er fra gotisk eller tidlig Renæssancetid, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten (paa Muren: 1857 og 1877). Det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er vistnok fra Renæssancetiden. Ny Altertavle med Thorvaldsens Christus i Gibs. Kalk fra 1554. Ny Døbefont af Sandsten. Prædikestol fra 1882 med gammel Himmel over. Paa Stolestaderne Navnene Mette Jørgensdatter og Mette Sørensdatter samt Aarst. 1666. Paa et Panel i Kirkens Vestende staar en Række Navne. I Skibet Series pastorum og et Krucifiks fra Renæssancetiden. Mindetavle over Præsten Lorents Pedersen Herch, † 1750. Ligsten over Provst Jens Nielsen, † 1651, og Hustru. I Vaabenhuset er opstillet en Runesten med Indskrift paa begge Sider: „Asser satte denne Sten efter Val-Toke sin Drot — Stenen her vil stande længe og Val-Tokes Navn vide bære“ (se Antiqv. Tidsskr. 1843-45, S. 177 flg. og Wimmer, Danske Runemindesm. I S. 101 flg.).

Dalsgaard i Aars Sogn nævnes 1509. — Palle Lind pantsatte 1415 Ovstrupgaard til Aars Kirke, som 1434 fik Skøde paa Gaarden af Jes og Per Mortensen. — Fru Maren Krag til Rævhale nævnes 1654. — Slemstrup blev 1652 af Jfr. Elsebe Sandberg solgt til Henrik Bille og 1654 mageskiftet til Peder Harbou, hvis Hustru Maren Mund døde her 1661. Sønnerne Peder og Claus H. skrev sig 1666 og 1682 hertil; men i alt Fald den sidste havde kort før sin Død 1667 skødet Gaarden til den bekendte Guldmager Vald. Daa.

I et Tingsvidne af 1492 fortælles, at i Bondekrigen under Chrf. af Bayern „Piisselhøw og Slemstrup bleve brændte, da blev Rwnslycke ogsaa brændt, og var her Orlog og Krig i Landet, da det blev brændt“ (D. Mag. 3. R. III S. 261).

I Rævemose ved Gundestrup fremdroges 1891 i 1 1/2 F. Dybde et pragtfuldt, interessant Sølvkar fra den ældre Jærnalder (vistnok 1. Aarh. e. Chr.). Det er omtr. 1 1/3 F. højt, 2 F. 2 T. i Gnmst. og er samlet af flere Stykker: en lav Kumme, paa hvis Bund der ligger en kredsrund Plade, og til hvis Rand der er føjet en lodret opstaaende Overdel, bestaaende af en ind- og udvendig Række firkantede Plader, der have været forbundne indbyrdes og med Kummen ved Jærnbaand og foroven baaret et Kantbeslag med Bæreringe. Pladerne ere prydede med graverede eller opdrevne Figurer, der gengive dels formentlige Guder og Gudinder, dels forskellige Scener (Dyrekampe, Krigeroptog m. m.) og Dyr, alt blandet mellem hinanden uden Orden. Karret, der vistnok er forfærdiget her i Landet, har sikkert været benyttet ved religiøse Ceremonier; det har været hensat i Mosen som Offergave til Guderne, forsætlig skilt i sine enkelte Bestanddele. En af de firkantede Plader og det meste af Kantbeslaget manglede (se S. Müller, i Nord. Fortidsminder I S. 35).

Ved Tolstrup er der fredlyst 3 ret anselige Gravhøje.

I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at naar Præsten enten i Aars eller Havbro døde, skulde de to Sogne sammenlægges.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Aars_Sogn&oldid=8998"