Vester Vandet Sogn
Vester Vandet Sogn er et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Vester Vandet Kirke og Klitmøller Kirke samt hovedgården Nebel
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Øster Vandet Sogn
- 1542 Peder Jensen Klitmøller
- 1555 Peder Quie
- 1561 Mourits Christensen Møborg
- 1599 Christen Mouritsen Agerholm
- 1637 Peder Christensen Øland
- 1673 Christen Pedersen Agerholm
- 1690 Peder Roaldsen
- 1731 Svend Hansen Hjorteberg
- 1734 Peder Knudsen Riber
- 1766 Mathias Andresen Jensen
- 1768 Michael Bertelsen Langballe
- 1773 Mads Andersen E.
- 1819 Christian Brandt Carstensen
- 1839 Frederik Nicolai Severin Michelsen
- 1852 Niels Vrigsted Hunderup
- 1872 Poul Martin Møller
Følgende beskrivelse af Vester Vandet Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vester-Vandet Sogn omgives af Annekset Ø.-Vandet og Nors Sogn samt Vesterhavet og Hundborg Hrd. (Vang, Enklave af Hundborg S., Sjørring og Thorsted S.). Kirken, mod S. Ø., ligger 1 1/4 Mil N. V. for Thisted. De mod Ø. temmelig højtliggende, mod V. skraanende Jorder ere sandede med Lerblanding, paa sine Steder med Rødler, Kalk og Al i Underlaget. I Sognet ligger den 603 Td. Ld. store Vilsbøl Statsplantage, anlagt 1892 paa et Kalkbjærg med Klitter, og en Del af Statsplantagen Vandet (se S. 251) samt en Del af Nors Sø (se S. 237) og det meste af Vester-Vandet Sø, omtr. 650 Td. Ld. Store Strækninger mod V. dækkes af Hede og Klit. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Klitmøller.
Fladeindholdet 1896: 6259 Td. Ld., hvoraf 688 besaaede (deraf med Rug 119, Byg 101, Havre 275, Bælgsæd 10, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 3, Kartofler 95, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 636, Høslæt, Brak, Eng m. m. 452, Haver 7, Skov 605, ubevokset 200, Kær og Fælleder 106, Heder 1420, Flyvesand 2009, Stenmarker 82, Veje og Byggegr. 54 Td. Kreaturhold 1898: 117 Heste, 624 Stkr. Hornkv. (deraf 286 Køer), og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 127 Td.; 23 Selvejergaarde med 100, 88 Huse med 21 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 788 (1801: 575, 1840: 712, 1860: 672, 1880: 709), boede i 156 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 259 af Jordbr., 256 af Fiskeri, 78 Industri, 33 af Handel, 26 af Skibsfart, 54 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester-Vandet, ved Landevejen, med Kirke; Agerholm med Præstegd., Skole, Mølle og Statstelefonstation; Fiskerlejet og Ladepladsen Klitmøller — 1. Febr. 1890: 98 Huse og 461 Indb. (1801: 336, 1880: 372) —, beliggende ved en lille Bugt af Havet ved det fremspringende Punkt Ørhage, med Kirke, Skole, Stampemølle, Vandmølle, Badehotel, Toldassistentbolig, Redningsstation, Fare-Signalstation for Fiskere og Statstelefonstation; ved Klitmøller staar en Baake; paa Ørhage „Klitmøller Ledefyr“. Tørvekjær Huse, Bleghule, Huse. Skaarupgaard har 16 1/4 Td. Hrtk. (deraf omtr. 6 i Ø.-Vandet og Nors S.), omtr. 250 Td. Ld. Ager, 100 Td. Ld. Hede ved Gaarden og en Del Klit i Statsplantagen V.-Vandet. Andre Gaarde: Nebel, Vilsbøl, Tanderup, Tøfting, Engholm, m. m. Overplantørboligen Søholt i Vilsbøl Plantage.
Fiskeriet beskæftigede ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 102 Fiskere, der med 14 aabne Havbaade og 60 mindre Baade fiskede (Kuller, Torsk, Helleflynder, Makrel og Hummer) for en Værdi af 23,546 Kr.
V.-Vandet S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 567. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor (udv. ud i eet, men indv. adskilte ved Korbuens Mur) med Apsis og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor med Apsis, er fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel (Vestgavlen er dog af Mursten). Skibet har Bjælkeloft, Koret og Apsis Hvælvinger (ommurede i Nutiden). Af Norddøren og de oprindl. Vinduer findes kun faa Spor; Syddøren er bevaret i det senere, af Mursten tilbyggede Vaabenhus. Flere Sten i Murene have fordybede Mærker (en Sten med Triskele, se Løffler, Uds. osv. S. 22). Smukt Alterbord af Granit med en mægtig Dækplade (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 242). Ny, udskaaren Altertavle i romansk Stil fra 1882 (efter Tegn. af Arkit. Uldall). Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet to Lysekroner, den ene fra 1552 er en Kopi (Originalen i Nationalmus.), den anden ophængt over Bertel Langballe til Nebel, † 1744, og Hustru, af deres Børn. I Apsis Marmorligsten med Portrætfigurer over Kjeld Krabbe til Nebel, † 1550, Hustru og Søn Jak. K. I Korbuen Mindetavle over Mikkel Langballe til Nebel, † 1711, og Hustru. I Koret Epitafium over Provst Peder Knudsen Riber, † 1765, og Hustru. Klokken, i en Træstabel paa Kirkegaarden, er støbt 1462 til „St. Nicolai Kirke i Vestervandvid, da Johs. Torkildsen var Sognepræst“. Paa Kirkegaarden Ligsten over Provst Nicolai Eeg, † 1819, og Hustru.
Klitmøller Kirke, der bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod S., er opf. 1871-72 af røde Mursten væsentlig i Spidsbuestil efter Tegn. af Murermester Hyldahl, Thisted. Altertavlen (Christus stiller Stormen) er malet og skænket af Dronn. Louise. Messingalterstagerne ere 1589 skænkede til Thisted Kirke af Anders Nielsen og Hustru Maren Griis; Døbefadet er ogsaa fra Thisted Kirke. Paa Kirkegaarden Mindesmærke over Barken Slejpners Besætning og 4 Fiskere, der druknede Nov. 1892.
Nebel, tidligere en Hovedgaard, blev 1376 af Biskop Svend af Børglum og en Del Riddere og udnævnte Voldgiftsmænd tilkendt Ebbe Strangesens Enke Elina og benævnes da Nybbyl (Suhms Hist. af Danm. XIV. S. 31 flg.). Imidlertid angives N. ogsaa at have været Stamsædet for den Slægt Friis, der førte et paa en Bjælke siddende Egern, idet Ratlof Friis, der levede 1334, hans Søn Johan F. 1370, dennes Søn Ratlof F., † 1463, og hans Søn Godske F., † 1495, skulle have ejet den. 1546 nævnes Kjeld Krabbe til N., der vilde fratage Vester-Vandet Kirke St. Nicolaus Mølle. Senere ejedes den af den ødsle Fru Elsebe Skram, Esge Billes, men 1633 var den delt i to Gaarde, Vester N. og Øster N., og blev da af Gunde Lange solgt til Niels Harbou, † 1649, hvis Enke Anne Lunov ejede N. endnu 1667. Datteren Ingeborg Harbou ægtede en Kornet Joh. Addesen v. Buchfeldt, der 1675 solgte N., maaske til Mikkel Langballe, som ejede Gaarden 1682 og 1708 skødede N. Sædegaard (11 Td. Hrtk.) til sin Søn Bertel L., † 1744, hvis Søn Student Hans Nic. L. 1746 skødede N. (formedelst Sandflugt modereret til 7 Td. Hrtk.) med 2 Huse for 300 Rd. til Provsten Peder Knudsen Riber, † 1765, hvis Enke Petronelle Kirst. Søltoft 1779 solgte N. (11 Td. Hrtk.) for 1500 Rd. til sin Broder Johs. Chr. Søltoft. 1791 ejedes den af Jens Christensen Søegaard, der 1792 ved Auktion solgte den for 1800 Rd. til Peder Taabel.
Nebel, Vilsbøl og Agersbøl vare Byer, der ere blevne ødelagte af Sandflugten.
Fra Klitmøller, der med sine Møller ligger ejendommeligt mellem Klitterne, har der i sin Tid været drevet betydelig Skudehandel (se S. 204). Det første Aktstykke, hvori denne Handel omtales, er en Ansøgning fra K. og Strandmændene paa Hanstholm af 1665, hvorefter Handelen bevilges dem ifl. kgl. Brev af 24/9 1666. Denne Handel, især paa Hamburg og Norge, var i sin Tid lige saa stor, om ikke større end den, der dreves fra Thisted. Endnu 1769 havde K. 13 Skuder, ved Beg. af 19. Aarh. var der 7, 1841 6, og nu er Handelen helt ophørt; hvad der især gjorde det af med den, var først Krigen 1807-14 og dernæst Aggerkanalens Aabning, da det blev ulige lettere at føre Varerne til Thisted (se anførte Artikel i Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 211 flg.).
Ved Vester-Vandet er der fredlyst 16 anselige Gravhøje; 9 af dem udgøre en særdeles smuk samlet Gruppe, 3 andre ligge paa Række tæt sammen.
