Øster Vandet Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Øster Vandet Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Øster Vandet Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vester Vandet Sogn

  • 1542 Peder Jensen Klitmøller
  • 1555 Peder Quie
  • 1561 Mourits Christensen Møborg
  • 1599 Christen Mouritsen Agerholm
  • 1637 Peder Christensen Øland
  • 1673 Christen Pedersen Agerholm
  • 1690 Peder Roaldsen
  • 1731 Svend Hansen Hjorteberg
  • 1734 Peder Knudsen Riber
  • 1766 Mathias Andresen Jensen
  • 1768 Michael Bertelsen Langballe
  • 1773 Mads Andersen E.
  • 1819 Christian Brandt Carstensen
  • 1839 Frederik Nicolai Severin Michelsen
  • 1852 Niels Vrigsted Hunderup
  • 1872 Poul Martin Møller

Følgende beskrivelse af Øster Vandet Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Øster-Vandet Sogn, Anneks til V.-Vandet, omgives af dette og Nors Sogn samt af Hundborg Hrd. (Skinnerup og Torsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3/4 Mil N. V. for Thisted. De særlig mod N. noget højtliggende Jorder ere for det meste sandblandede, ofte med Ler. Nogen Hede mod S.; lidt af Statsplantagen Vandet (se S. 251). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Klitmøller.

Fladeindholdet 1896: 1966 Td. Ld., hvoraf 679 besaaede (deraf med Rug 118, Byg 71, Havre 291, Boghvede 28, Bælgsæd 6, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 89, Kartofler 51, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 548, Høslæt, Brak, Eng m. m. 255, Skov 31, Heder 392, Flyvesand 36, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 70 Heste, 412 Stkr. Hornkvæg (deraf 122 Køer), 637 Faar og 92 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 113 Td.; 16 Selvejergaarde med 106, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 234 (1801: 134, 1840: 167, 1860: 205, 1880: 258), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 120 af Jordbr., 5 af Gartneri, 48 af Industri, 1 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Øster-Vandet, ved Landevejen, med Kirke og Skole. Holme, Gde.; Hjardalshuse. Sandgaarde.

Ø.-Vandet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 566. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre (Gavlene ere dog nu af Mursten). Syddøren er bevaret, Norddøren tilmuret; der er Spor af de oprindl. Vinduer paa Nordsiden. Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilbygget. Kirken har Bjælkeloft. Alterbilledet (Kopi af C. Blochs: Opstandelsen, i Jakobskirke, Kbh.) er malet 1899 af A. C. Andersen i Thisted. Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet en Lysekrone fra 1797. Klokken hænger i en Stabel ved Vestgavlen. I Korgavlen en middelalderlig Ligsten med Kors og en menneskelig Figur paa hver Side.

Ved Ø.-Vandet er fredlyst den 10 F. høje Vigshøj.


Link