Voldum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Voldum Sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Galten Herred (Randers Amt). I sognet ligger Voldum kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Rud Sogn

  • 15?? Jens Lauritsen
  • 1583 Hans Jensen Bruun
  • 1592 Laurits Pedersen
  • 1618 Søren Andersen
  • 1630 Anders Bøgvad
  • 1642 Jens Christensen
  • 1660 Knud Jensen Smerup
  • 1688 Laurits Rasmussen Schalstrup
  • 1720 Laurits Lauritsen
  • 1722 Christian Vilhelm Jensen Lund
  • 1733 Niels Nielsen Schive
  • 1764 Mathias Pedersen Mohr
  • 1796 Laurits Christian Buhmann
  • 1832 Anton Frederik Christian Lauritsen
  • 1860 Nis Christian Kattrup
  • 1869 Hans Lyder Roed Müller

Følgende beskrivelse af Voldum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Voldum Sogn omgives af Annekset Rud, Halling Sogn, Sønderhald Hrd. (Skader, Krogsbæk, Lime, Mygind, Hørning og Aarslev S.), hvorfra det for en Del skilles ved Alling Aa og dens Biaa Rosenholm Aa, samt Ølst Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (Bavnehøj, 269 F., 84,5 M.) ere overvejende kalk- og muldblandede Lerjorder, med Enge mod N. En Del Skov (Mygind Sk., Dyrehave). Fra S. til N. løber Skader Aa gennem Sognet.

Fladeindholdet 1896: 3556 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 231, Byg 293, Havre 607, Blandsæd til Modenh. 97, Grøntf. 17, Kartofler 32, andre Rodfr. 119, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 787, Høslæt, Brak, Eng m. m. 760, Have 48, Hegn 8, Skov 324, Moser 76, Kær og Fælleder 10, Heder 14, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste, 1063 Stkr. Hornkv. (deraf 617 Køer), 616 Faar, 709 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 322 Td.; 5 Selvejergd. med 153, 30 Arvefæstegd. med 131, 4 Fæstegd. med 24, 47 Huse med 11 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 590 (1801: 474, 1840: 544, 1860: 577, 1890: 599), boede 1890 i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh., 357 af Jordbr., 79 af Industri, 11 af Handel, 2 af Skibsf., 93 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Voldum med Kirke, Præstegd., Skole, „Voldum Hospital“ (ved Kirkens Kor, bygget af Oberst Hans Friis, dot. med 4000 Kr. 1710 af Storkansler Grev C. Reventlows Enke Sophie Amalie Hahn, for 6 Lemmer, der foruden Fribolig aarl. faa ca. 75 Kr.; Hospitalet skal ombygges), „Den Oppen-Schildenske Stiftelse“ (opr. 1875, til 8 Lemmer), Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,850 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 2708 Kr., Antal af Konti 311), Vandværk og Telefonst.; Hvalløse; Rigtrup. Hovedgaardene Clausholm har 92 Td. A. og E. Hrtk. og 13 1/2 Td. Skovskyld, omtr. 1860 Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 1160 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 30 1/2, af Arvefæstegods 282 Td. H.; og Schildenseje: 42 1/2 Td. H., omtr. 400 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager, begge under Fideikommisgodset Clausholm, ved Clausholm Mølle, Kalkbrænderi og Teglværk. Mellemmølle, Vandmølle. Til Fideikommisgodset Clausholm, der indbefatter Hovedgaardene Clausholm, Schildenseje og Sophie-Amaliegd. (Todbjærg S.), hører saml. Hrtk. 327 Td., hvoraf fri Jord 144 1/2, indtaget til Skov 20 1/2, Bøndergods 30 1/2, Bankaktier 7000 Kr., i Fideikommiskapitaler omtr. 298,400 Kr. foruden aarl. Arvefæsteafgift af bortsolgt Gods 2254 Td. Byg. Hovedgaardenes Tilligg. udgør 1560 Td. Ld. foruden 1163 1/2 Td. Ld. Skov.

Voldum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 374. Lægd. Kirken tilhører Clausholm.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde omtr. 53, Bredde 13 Al.), Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken er hovedsagelig opf. 1606 af Peder Brahe og Hustru samt Svigersøn Otte Marsvin — efter at den gamle Kirke var revnet en Søndag under Gudstjenesten og derpaa falden ned om Natten — i Renæssancestil af store, røde Mursten med Fyld i Murene fra den gamle, af Fraadsten opf. Kirke. Vaabenhuset, af røde Mursten med Kamgavl og Blindinger, og den vestl. Del af Skibet, som er det hvælv. Underrum af et Taarn, der ligesom Vaabenhuset har været senere Tilbygning, ere dog Rester af den gamle Kirke. Paa Korgavlen, med Kamme og Blindinger, staa Bygherrernes Navnetr. og Aarst. 1606. Kirken har, foruden den ældre vestl. Hvælving, 5 Hvælvinger, der stamme fra 1606. Det nuv. Taarn, der er noget yngre, har Pyramidetag; Underrummet, hvortil kun er Adgang udefra, har været Gravkapel, men staar nu tomt. Det Indre udmærker sig ved sit rige Snitværk i Barokstil paa Inventariet og sine smukke Ligsten. Den udsk. Altertavle, med Nadveren i Midten, Prædikestolen, der bæres af Moses, Stolestader og Herskabsstol ere skænkede 1678 af Oberst Hans Friis. Udsk. Døbefont af Træ; det ældre Døbefad har Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Vaaben og Aarst. 1570. Den mindste Klokke, uden Indskr., fra den senere Middelalder, synes at have tilhørt en anden Kirke. I Korvæggen er 1899 opsat to Ligsten (for i Gulvet), 1) over Rigshofm. Mogens Gøye, † 1544, med hans to Hustruer, Mette Albrechtsd. Bydelsbak og Margr. Clausd. Sture, og 2) over hans Søn Axel Goye, † 1537, med hans udhuggede Billede. I Korgulvet Ligsten over en anden Søn, Eskild G. til Gunderslevholm, † 1560, og Hustru Sidsel Bryske, og over Otte Gyldenstierne, † 1551, og Hustru Helvig Gøye. I det ældre Taarnrum staa 3 Marmorkister med Lig af Math. Wilh. Huitfeldt, † 1803, og Hustru samt Berthe Grevinde Moltke, f. Huitfeldt, † 1787.

Clausholms (Klaxholm) ældste kendte Ejer var Hr. Ove Nielsen 1314-48, hvis Søn Lage Ovesen til C. var en af Hovedmændene for det jydske Oprør 1368. Med hans Datter Ide kom C. til Niels eller Jens Jensen Brock, dræbt 1404 af Jens Nielsen (Løvenbalk) til Avnsbjærg, hans Søn Lage Jensen, † 1435, dennes Søn Hr. Axel Lagesen, † 1498, hans Datter Pernille Brock, g. m. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, deres Søn Laurids Albrechtsen, † 1500 som Slægtens sidste Mand, og Datter Mette Bydelsbak, g. m. Rigshofm. Mogens Gøye, † 1544, som opførte en ny Hovedbygning, hvorpaa C. deltes mellem hans Børn Albert G., † 1558, og Ellen G., g. m. Mourids Olsen Krognos; af Godset tilfaldt der hende 83 Gaarde og Bol og 3 Moller. Efter hendes Død 1565 blev Gaarden atter samlet i Familien Gøyes Besiddelse (først Oluf Mouridsen Krognos, † 1573, og derefter Chrf. Gøye, † 1584) og kom derefter til Peder Brahe, g. m. Margr. Gøye, deres Datter Mette B., g. m. Otte Marsvin til Dybæk; disses Datter Helvig Marsvin, g. m. Oberst Hans Friis, † 1697, som efter eget Sigende tappert forsvarede C. mod Svenskerne 1658; efter Helvig Marvins og hendes Datter Christiane Barbara Friis’ Død (henh. 1678 og 1679) delte Hans Friis C. med Svigersønnen Brigadér Joh. Rantzau, der 1684 havde gjort Indførsel i C. (166, 32 og 151 Td. H.) for 40,440 Rd., som Svigerfaderen var ham skyldig, men for hvilken Sum han alt 1683 havde solgt Gaard og Gods til Storkansler Grev Conr. Reventlow († 1708). Den havde 1685 95, 32 og 1044 Td. H. 1712 bortførte Fr. IV fra C. Conr. Reventlows Datter Anna Sophie, den senere Dronn., og 1718 købte han C. af hendes Moder Sophie Am. Hahn. Efter Fr. IV’s Død 1730 blev Anna Sophie forvist til C., † der 1743. Aaret efter solgtes C. (193, 88 og 934 Td. H.) for 61,000 Rd. til Justitsr. Chr. v. d. Maase, † 1753, hvorefter C. (95, 88 og 949 Td. H.) solgtes 1758 for 80,000 Rd. til Gehejmer. Math. Wilh. Huitfeldt († 1803), der 1800 afhændede C. (195, 88 og 1126 Td. H.) for 250,000 Rd. til sin Svigersøn, Gehejmekonferensr. Hans Heinr. Friccius v. Schilden, der 1805 antog Navnet v. Schilden-Huitfeldt og døde barnløs 1816, efter at han havde oprettet et holstensk og et jydsk Fideikommis af sine Ejendomme. Det jydske Fideikommis (opr. 4/8 1810), der bestod af C., Schildenseje, oprettet til Hovedgaard 1809, og Sophie Amaliegaard, en tidligere Skovriderbolig, bestemte han for Enken, † 1819, hvorefter det tilfaldt hans Broderdatter Rosalie v. Schilden, 1. g. m. Herm. v. Schilden til Horst († 1819), og 2. m. C. R. A. v. Oppen, preuss. Major, optaget i dansk Adel 1834 med Navnet Oppen-Schilden († 1872). Efter at Besidderinden af det holst. Fideikommis var død 1859, gik det over til Rosalie v. Oppen-Schilden, medens det jydske Fideikommis tilfaldt den nuv. Besidderinde, Sophie Magdalene Baronesse Berner-Schilden-Holsten til Baroniet Holstenhus (se III S. 658). — Af Mogens Gøyes Bygning er intet tilbage, uden hvad der af Sten og Tømmer er anvendt ved den 1699, i Rokokostil opf. Hovedbygning, der staar paa s. Plads,. Den bestaar af en Midtfløj (indv. 127 F.), der ligger i V.-Ø., to nordl. Sidefløje (hver 102 F.) og 2 sydl. Sidefløje (hver 31 F.), alle af svær Grundmur i 2 Stokv. paa høj Granitsokkel med Kældere (hvælv. under Midtfløjen og Nordfløjene) og afvalmede Gavle. Midtfløjens Nordfaçade har et fremspringende Midtparti, der rager op over Tagskægget og har Frontespice samt høj Stentrappe op til Hovedindgangen; over Døren, med Halvsøjler af blaa gotlandsk Sten, ses Reventlows Marmorbuste og en latinsk Indskr. med Aarst. 1699 (Sydfaçaden har haft et lign. Midtparti). Midtfløjen og de to Nordfløje ere opf. af Reventlow, de to Sydfløje af Fr. IV 1722-23 (under Landkonduktør J. D. Planitz’ Ledelse), til Dels af Sten fra Dronningborg Slot (se S. 816); de fleste Sten ere dog købte paa Ryomgd. Borggaarden, mod N., der til Dels er brolagt med tilhugne Granitsten fra Dronningborg, har mod N. været lukket af en senere nedreven Mur, hvori der var to Jærngitterporte. Det Indre er helt bevaret, som det var i Dronning Anna Sophies Tid, med prægtige Stuklofter (i 12 Værelser; et kuppeldannet Stukloft i Riddersalen, Midtfløjens 2. Stokv., er senere nedtaget), til Dels af C. H. Brenno, Stuk over Kaminer og Døre, Gobelinstapeter (i 2 Værelser), Væg- og Loftsmalerier, hvoraf et forestiller Anna Sophies Bortførelse fra C., osv. Et Kapel, indrettet af Reventlow i 2. Stokv. i Vestfløjen mod N. og rigt udstyret af Dronningen, er nu ubenyttet. Over de brede, vandrige Grave, der omgive Bygningen, fører mod N. fra Borggaarden en med Lindetræer beplantet Dæmning (tidligere var der en Vindebro, som 1735 afløstes af en fast Egetræsbro med 4 Statuer „i Morians Lignelse“ med Lygter paa Hovederne) over til „Ridestaldgaarden“, begrænset af to Bygninger i Ø. og V., af røde Mursten i to Stokv. med Gennemkørselsporte; de, ligesom en Del af Ladebygningerne, bleve 1719 af Kongen indrettede til Barakker for 3 Rytterkompagnier. S. for Hovedbygningen forer over Graven en Træbro til Haven, der er anlagt paa Terrasser („Voldene“), oven over hvilke ligger Ladegaarden, der af Fr. IV ombyggedes fra Bindingsværk til Grundmur, til Dels af Sten fra Dronningborg. (Se Kommissionsforretn. over Cl. 4/9 1743, og Rytterdistr. Kontorskopibøger 1720 flg., i Rigsarkivet).

Imellem Voldum og Clausholm skal der have staaet et Kapel; nogle Marker der kaldtes endnu paa D. Atl.’ Tid „Kapelsagrene“. — Voldum Birk bestod fra 1472 til 1668, senere Clausholm Birk til 1820, da det ophævedes.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Voldum_Sogn&oldid=6725"