Rud Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Rud Sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Galten Herred (Randers Amt). I sognet ligger Rud kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Voldum Sogn

  • 15?? Jens Lauritsen
  • 1583 Hans Jensen Bruun
  • 1592 Laurits Pedersen
  • 1618 Søren Andersen
  • 1630 Anders Bøgvad
  • 1642 Jens Christensen
  • 1660 Knud Jensen Smerup
  • 1688 Laurits Rasmussen Schalstrup
  • 1720 Laurits Lauritsen
  • 1722 Christian Vilhelm Jensen Lund
  • 1733 Niels Nielsen Schive
  • 1764 Mathias Pedersen Mohr
  • 1796 Laurits Christian Buhmann
  • 1832 Anton Frederik Christian Lauritsen
  • 1860 Nis Christian Kattrup
  • 1869 Hans Lyder Roed Müller

Følgende beskrivelse af Rud er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rud Sogn, Anneks til Voldum, omgives af dette, Halling, Ødum, Hadbjærg, Galten og Ølst Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærkt lerede og lermuldede. Gennem den vestl. Del gaar Landevejen fra Randers til Aarhus.

Fladeindholdet 1896: 2355 Td. Ld., hvoraf 1052 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 196, Byg 229, Havre 494, Blandsæd til Modenhed 35, Grøntf. 6, Kartofler 11, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 710, Høslæt, Brak, Eng m. m. 477, Have 14, Skov 22, Moser 20, Kær og Fælleder 6, Heder 8, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898 : 208 Heste, 805 Stkr. Hornkv. (deraf 392 Køer), 427 Faar, 203 Svin og 24 Geder, Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 21 Selvejergd. med 128, 11 Arvefæstegd. med 78, 42 Huse med 4 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 445 (1801: 296, 1840: 412, 1860: 423, 1890: 472), boede 1890 i 85 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 325 af Jordbr., 59 af Industri, 4 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Rud Kirke, paa en Banke, med Skole, og Byerne: Nielstrup med Andelsmejeri (Enighed) og Telefonst.; Bramstrup; Hallendrup. Drostrupgaarde; Stobdrupgde. Alstrupgaard med Vandmølle har 22 1/2 Td. H. og 2 1/8 Td. Møllesk., 227 1/2 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 8 Skov, 3 Have, Resten Ager; til Gaarden høre desuden et Hus og et Teglværk.

Rud S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 375. Lægd. Kirken tilhører Clausholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Granitsokkel med Skraakant. Korbuen, flere Vinduer (tilmur.) og begge Døre (Nordd. tilmur.), med interessante Overliggere, ere bevarede. Flere Ombygninger, navnlig 1722 og 1877-78; 1888 opførtes Vaabenhuset af røde Mursten i rom. Stil. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil; paa den sidstes Fod et udsk. Billede: Gud med den korsfæstede foran sig, en Rest af den kat. Altertavle i Skader Kirke. Granitdøbefont med Dobbeltløver.

I Nielstrup har ligget en Hovedgaard, hvortil skal have hørt Gods, som grænsede til Randers Fjord. — Ogsaa i Alstrup har været en Hovedgaard, som blev tildømt Essenbæk Kloster 1406; 1744 var den en Bondegaard (15, før 23 Td. H.) under Clausholm. — At det S. 899 nævnte Nielstrup Sogn ikke har ligget her, viser et Dokum. af 1445, hvori nævnes en Gaard „i Nielstrup i Rude Sogn.“



Eksterne Link