Vokslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Vokslev Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Vokslev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Nibe Sogn

  • 1518 Niels Pedersen
  • 1562 Jens Nielsen
  • 15?? Anders Bruun
  • 1572 Jacob Sørensen
  • 1584 Anders Gjed
  • 1601 Søren Nielsen Juul
  • 16?? Rasmus . . . .
  • 1610 Laurits Mikkelsen
  • 1641 Niels Pedersen Aalborg
  • 1669 Laurits Nielsen Kraase (Kraas, Krasse, Crasas, Kraser)
  • 1700 Jacob Jørgensen Meulengracht
  • 1706 Jens Thomsen Svane
  • 1711 Jess Pedersen (Lassen)
  • 1714 Peder Mathias Jørgensen Thanch (Tancke)
  • 1723 Marcus Nielsen Alsing
  • 1766 Damianus Christian Andersen Hald
  • 1781 Jens Reiersen
  • 1820 Peter Tetens
  • 1841 Peter Thomsen
  • 1858 Ludvig Daniel Hass
  • 1869 Ovidius Sophus Assens
  • 1875 Edvard Richard Mathias Eller

Følgende beskrivelse af Vokslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vokslev Sogn, Anneks til Nibe Købstad, omgives af Nibe Købstadsjorder, Sønderholm, Ø.-Hornum, Veggerby og Bislev Sogne samt Limfjorden. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1/2 Mil S. Ø. for Nibe og 2 1/4 Mil S. V. for Aalborg. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (højeste Punkt Rishøj, 331 F., 104 M.) ere overvejende sandmuldede med Ler- og Kalkunderlag. En Del Hede mod S. Ø. Fra S. til N. løber Binderup Aa. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nibe til Aalborg, Hobro og Løgstør samt Svenstrup-Nibe-Aars Banen.

Fladeindholdet 1896: 6695 Td. Ld., hvoraf 2631 besaaede (deraf med Rug 534, Byg 362, Havre 970, Bælgsæd 3, Spergel 222, Blandsæd til Modenhed 25, Grøntf. 205, Kartofler 273, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1493, Høslæt, Brak, Eng m. m. 895, Have 27, Skov 66, ubevokset 12, Moser 9, Kær og Fælleder 489, Heder 899, Veje og Byggegr. 157, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 391 Heste, 1555 Stkr. Hornkvæg (deraf 893 Køer), 1762 Faar, 744 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 371 Td.; 67 Selvejergaarde med 339, 4 Fæstegd. med 20, 41 Huse med 10 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse, omtr. 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890; 854 (1801: 506, 1840: 678, 1860: 819, 1880: 830), boede i 149 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 655 af Jordbrug, 80 af Industri, 62 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vokslev (Vald. Jrdb.: Waxlef), ved Hobrovejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897) og Sparekasse (opr. 15/1 1880; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 56,217 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 4921 Kr., Antal af Konti 171); Grysted med Skole og Teglværk; Gjelstrup med Mølle; Binderup med Vandmølle og Jærnbanehpl.; Taarup; Klæstrup. Hovedgaarden Pandum har 34 3/8 Td. Hrtk., 765 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 34 Granskov, 9 1/3 Have og Gaardspl., 45 Græsningsjord, Resten Ager; til Gaarden høre Afbyggergaarden Krybily (45 Td. Ld.), Afbyggerstedet Pandum Brohus (30 Td. Ld.) og 6 Arbejderhuse. Saml. af Gde. og Huse: Simested med Skole, Rodstrup, Harild, Klæstruplund, Østergd., Lyngbjærggd., Dalsgde. (tidligere Præstegd., se S. 396). Den smukt beliggende Hulemølle (eller Gudsgift) med Kalk- og Teglværk.

Vokslev S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.’s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 376. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Døre (Norddøren nu tilmuret) og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede. I gotisk Tid opførtes Korsarme mod N. og S. af hugne Sten, med Spidsbue ind til Skibet; den sydl. Korsarm blev nedbrudt 1815. Noget senere end Korsarmene blev Kirken overhvælvet, og samtidig opførtes Taarnet væsentlig af Mursten, men med enkelte Skifter af Kvadersten fra Skibets Vestgavl, og Vaabenhuset. Det overhvælvede Taarnrum, nu Materialhus, havde tidligere Spidsbue ind til Skibet. Kirken er sidst bleven restaureret 1891. Altertavle med et moderne Maleri (Christus med Brødet og Vinen). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol, skænket 1589 af Chrf. Mikkelsen. Orgel, skænket 1898. Klokke fra 1508. I Koret findes Kalkmalerier fra omtr. 1600, forestillende forskellige Bygninger (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 54).

Pandum tilhørte Vitskøl Kloster, men ejedes 1421 af Malte Nielsen, dog vistnok kun i Sameje med flere, thi 1461 oplod Mogens, Christen og Niels Mikkelsen (Tornekrands) til Las Maltesen og hans Broder deres Ejendom i Pandum, som 1475 ejedes af en yngre Malte Nielsen, der 1489 solgte P. og P. Mølle til Bispen af Viborg. Dog pantsatte hans Søn Niels Maltesen af „Spitrup“ endnu 1500 P. til Mads Jonsen Viffert, som 1501 oplod Bispen dette Pant. Biskop Niels Glob forlenede Gaarden til sin Frænde Palle Pedersen Glob, der endnu 1505 havde den, og derefter havde dennes Søn Christiern G. den vistnok, til den ved Reformationen kom til Kronen, hvorpaa den blev givet i Forlening til forskellige, sidst til Oberst Chrf. Hvas. 1584 var den nylig brændt. 1652 solgtes den af Kronen til Samuel v. Surch, men kom paa ny til Kronen, som 1662 solgte den til Ove Juel, hvorefter den var forenet med Lundbæk indtil 1805, da den (106 Td. Hrtk. Bøndergods) solgtes til Justitsr. Bassesen, der frasolgte Godset. Senere blev den købt af Grosserer Poppe fra Hamburg, der 1840 solgte den til E. Cordes; denne solgte 1890 Gaarden (1888 vurderet til 250,000 Kr.) til sin Svigersøn, den nuv. Ejer, M. C. C. Bjerregaard. — Hovedbygningen, der vistnok er opf. efter Grevens Fejde, bestod oprindelig af 3 Egebindingsværksfløje. Den ene Fløj nedreves 1885; det øvrige er 1897 underbygget med Grundmur og har Kvist. I den 8 Td. Ld. store, meget smukke Have findes en Del sjældne Træer og Buske.

Til Lyngbjærggaard skrev sig 1416 Tord Timmesen (Abildgaard). — Klæstruplund (Klæpstorplund) skødedes 1401 af Nis Jensen til Dronn. Margrethe og var da en Hovedgaard, pantsat til Peder Andersen Munk (se S. 460), der oplod Dronn. Margrethe sin Arveret. — I Vokslev, hvor Vald. Sejr ejede en Gaard, boede 1568 en Fru Maren Høg. — Gudsgift Mølle tilhørte 1440 Viborg Domkapitel, til hvilket den formodentlig var givet i Sjælegift eller Sjælegave.

I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Vokslev_Sogn&oldid=8657"