Nibe Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nibe Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Nibe Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vokslev Sogn

  • 1518 Niels Pedersen
  • 1562 Jens Nielsen
  • 15?? Anders Bruun
  • 1572 Jacob Sørensen
  • 1584 Anders Gjed
  • 1601 Søren Nielsen Juul
  • 16?? Rasmus . . . .
  • 1610 Laurits Mikkelsen
  • 1641 Niels Pedersen Aalborg
  • 1669 Laurits Nielsen Kraase (Kraas, Krasse, Crasas, Kraser)
  • 1700 Jacob Jørgensen Meulengracht
  • 1706 Jens Thomsen Svane
  • 1711 Jess Pedersen (Lassen)
  • 1714 Peder Mathias Jørgensen Thanch (Tancke)
  • 1723 Marcus Nielsen Alsing
  • 1766 Damianus Christian Andersen Hald
  • 1781 Jens Reiersen
  • 1820 Peter Tetens
  • 1841 Peter Thomsen
  • 1858 Ludvig Daniel Hass
  • 1869 Ovidius Sophus Assens
  • 1875 Edvard Richard Mathias Eller

Ordinerede Catecheter (hjælpelærer) i Nibe

Følgende beskrivelse af Nibe Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nibe Købstad ligger i Hornum Hrd. under 56° 59′ 0,59″ n. Br. og 2° 56′ 18,69″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Vestgavl). Byen ligger venligt ved Nibe Bredn. paa et temmelig jævnt Terræn — højeste Punkt, paa Torvet, 17,3 F., 5,4 M.—, til Dels omgiven af høje Bakker og Plantninger. Afstanden fra Aalborg er omtr. 2 1/4, fra Løgstør 3 Mil (ad Jærnbanen henh. 3,5 Mil, 26 Km., og 7 Mil, 52 Km.). Byens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1300 Al., fra V. til Ø. 800 Al. Hovedaaren er Mellemgade, der mod Ø. fører over Torvet ud til Landevejen til Hobro; fra Torvet gaar mod N. Store Nørregade til Aalborgvejen; mod S. gaa fra Torvet: Skomagergade, Genboløs og Søndergade til Løgstørvejen. Husene ere for det meste i eet Stokværk. Byen er ejendommelig ved sine i Forhold til dens Størrelse ret anselige Købmandsgaarde og sine mange Haver. Byens Købstadsgrund udgjorde Apr. 1900 986,540 □ Al. (omtr. 70 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 561 Td. Ld. Byen havde da 27 større og 16 mindre Gader og Stræder samt 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 235 (Apr. 1900 293, hvoraf 280 paa Bygrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 631 Td. Ld.; deraf vare besaaede 249, Afgræsn., Høslæt, Eng 217, Kær og Fælleder 68, Have 24, Skov 21, Stenmarker osv. 2, Veje og Byggegrunde 50 Td. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 49 Td.; deraf hørte 39 til 16 Gaarde og 9 til 18 Huse; 13 Gaardbrug og 16 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligger Nibe Mølle.

Husenes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 1,807,180 Kr. (Antal af Forsikringer 293).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken (se Vignetten), ved Mellemgade, bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Sidefløj mod S. og ved dennes Vestside et lille Vaabenhus med Halvtag. Kirken er opf. i gotisk Tid af Mursten (overhvidtet). Skibet har oprindl. ogsaa haft en Korsarm mod N., som dog alt i gotisk Tid er bleven nedrevet. De høje, spidsbuede Vinduer ere bevarede baade i Skib og Kor. Indgangen er gennem den spidsbuede Syddør i Skibet; Nordsiden har to, ligeledes oprindelige Døre, en i Skib og en i Kor. Kirken, omtr. 87 F. lang og 34 F. bred, har i Skibet 4, i Koret 2 og i Sidefløjen 2 Krydshvælvinger. Sidefløjen har 2 ulige høje Spidsbuer ind til Skibet (i den laveste var indtil 1897 anbragt et Pulpitur), Vaabenhuset en bred, spidsbuet Portal. Taarnet, med Spidsgavle som de øvrige Gavle, er for den øvre Dels Vedk. ombygget 1733 (paa Vejrfløjen staar: 1741); det overhvælvede Underrum har før haft Spidsbue ind til Skibet, men denne er nu lukket med en tynd Mur, hvori en Dør. Ved en Restauration af det indvendige 1897 fik Kirken lyse Farver og nye Stolestader. Altertavlen, i en rigt udskaaren Ramme (restaur. af Fjeldskov) med Gyldenløves og Hustrus Navne paa Søjlerne, er malet af Anker Lund 1885 (Christus i Emaus). I Sidefløjen hænger et ældre Alterbillede, Nadveren. Anselige Malmalterstager, skænkede af Sophie Amalie Tycho og Jørgen Hansen Tanch. Paa Kalkens Fod staar en Indskrift, ifl. hvilken den er indviet til St. Jodosus 1. Romansk Granitdøbefont; paa Messingdøbefadet staar Aarst. 1700 og Navnene Anders Lauridsen og Karen Søffrensdatter. Prædikestol fra 1706 i Barokstil, skænket af Amtsforvalter Tyge Tomesen og Hustru Geske Blum. Foran Alteret staar et gammelt Jærntralværk. Paa Skibets Nordvæg et Pulpitur med Malerier af Lidelseshist., skænket 1707 af Birkefoged Knud Pedersen. Orgelet staar over Taarnhvælvingen. I Koret Epitafium over Præsten Marcus Alsing, † 1766. I Sidefløjen, hvor der findes nogle Endestykker af Stolestader fra 1589 og 1617 samt nogle Malerier fra et 1861 nedtaget Pulpitur, er et Epitafium over Major Conr. Veideman, † 1681, og Hustru Maren Andreasdatter Giedzmann, † 1719, samt hendes anden Mand, ovenn. Birkefoged Pedersen. Over Pulpituret i Skibet Epitafier over Hamand Wulfeldt (Ulfeld?) „af Churlands Slægt”, † 1661 (4 Aar gl.), og en Poul Christensen og Hustru. I Skibet to Skibe, hvoraf det ene fra 1706, og to Lysekroner, hvoraf den ene fra 1715, i Sideskibet en Lysekrone fra 1684. Over Orgelet en udskaaren Figur, hørende til et Klokkespil, der før har staaet i Forbindelse, med Taarnuret. I Taarnet hænge 3 Klokker.

1. Kirken kaldtes i Middelalderen „St. Justs” eller „St. Jodosi Kapel”. Efter et Sagn (se D. Atl. V S. 9) skal den være bygget og bekostet af en lybsk Skipper efter et Løfte, han havde givet; men efter en skriftlig Optegnelse skal St. Justs Kapel i Nibe være grundlagt af en Præst blandt Gildebrødrene i Guds Legems Lav i Aalborg, Hr. Lokke. Kapellet eller Kirken har vel haft Relikvier af denne Helgen; thi at den har været Valfartskirke, ses af flg. Vers: „Af Pilgrim-Reise kommer intet godt, — Det kommer dem stundom selv til Spot; — Somme gaae til Sanct Jost i Nibe — Og Somme til Sanct Lambert i Ribe; — Til Essenbæk Kilde gaae og Somme — Det kommer Ingen af dem til Fromme“ (Reformationsskr.: Peder Smed og Atzer Bonde).

Den gamle Kirkegaard er planeret. Den nye Kirkegaard, 2 Td. Ld., indviet 28/10 1828, udvidet 1867, ligger mod S. uden for Bygrænsen.

Ved Kirken, der ejes af Grevsk. Lindenborg siden 1683, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst for Vokslev Sogn.

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Torvet, er ombygget 1872 i to Stokv. af røde Mursten efter Tegn. af Arboe; over den med Søjler smykkede Indgang staar: „Med Lov skal Land bygges“. Det ejes af Amtskommunen med 4/5 og Købstaden med 1/5 og indeholder bl. a. en Retssal, en Byraadssal, Plads for 11 Arrestanter og Arrestforvarerens Bolig. Paa Raadhuset findes et Oliemaleri, Portræt af Fr. VI.

Det kommunale Skolevæsen omfatter to Skoler: Borgerskolen, i Mellemgade, opf. paa den gamle Præstegaards Plads, i 1 Stokv. af gule Mursten (1900 opføres en ny Bygning ved Realskolen); den havde 1/2 1900 2 Lærere og 1 Lærerinde, 5 Klasser og 134 Elever. Realskolen, i Nordre Strandgade, er opf. 1890 af røde Mursten i 1 Stokv.; den har Dimissionsret og havde 1/2 1900 3 Lærere og 2 Lærerinder, 5 Klasser og 83 Elever. Det kommunale Skolevæsen bestyres af en Skoleinspektør, der tillige er Førstelærer. Desuden er der en 1877 opr. teknisk Skole, med Lokale i Mellem-Strandgade (35 Elever), og 3 Privatskoler, af hvilke den ene er en Haandgerningsskole for Piger.

Fattighuset, ved Tyvedalsgade, i 1 Stokv., har Plads for 24 Lemmer. Sygehuset, ved Søndergades Forlængelse, i 1 Stokv., har Plads til 10 Patienter. — Stiftelsen Til C. P. Høygaards Minde, mod Ø. ved Bygrænsen, en Bygning af røde Mursten i 1 Stokv. med to smaa Gavle, er opf. 1882, udvidet 1896, af Apoteker A. M. Nielsen og afgiver Fribolig for 4 Enker og 6 trængende Personer eller Ægtepar.

Jærnbanestationen, ved Havnen, for Svenstrup-Nibe-Aars Banen, er opf. 1899. Posthuset og Telegrafstationen ere i Stationsbygningen, Toldkamret, udvidet 1878, ved Jærnbanestationen.

Af andre Bygninger nævnes den 1898 opf. Præstegaard, ved Aalborgvejen, det 1880 opf. Apotek, ved Mellemgade, og et Afholdshjem, ved Nordre Kildegade. — I Priorgade ligger den saakaldte Priorgaard (helt ombygget); Sparekassen har en ny opf., 2 Stokv. høj Bygning i Skomagergade.

Byens største Mærkelighed i sin Slags er Nibe Kilde, bestaaende af to større og et mindre Bassin og omgiven af huggen Kamp; Kilden giver omtr. 1000 Td. Vand i Døgnet.

Byen har to Lystanlæg ved Kysten S. („Sønderbakken”) og N. for Byen („Nordre Anlæg”), henh. 1/2 og 3 Td. Ld., samt N. for Byen den 22 Td. Ld. store Skal Plantage, anlagt 1876, med Pavillon („Sommerlund”) og smuk Udsigt over Byen og Fjorden.

Indbyggerantallet var 1/2 1890 1473, Nov. 1899 1650 (1801: 1044, 1840: 1193, 1860: 1319, 1880: 1493). Erhverv 1890: 189 levede af immateriel Virksomhed, 48 af Jordbrug, 12 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 28 af Søfart, 522 af Industri, 318 af Handel, 267 af forsk. Daglejervirksomh., 52 af deres Midler, 17 vare under Fattigvæs. og 3 i Fængsel. Om Sildefiskeriet, der tidligere har været Byens Rigdomskilde, men nu næsten helt er ophørt, se S. 396. Nu fiskes der mest Aal; 1899 fiskedes fra 19 Baade for 6200 Kr. Aal og for omtr. 2000 Kr. Sild.

Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 81,909 Pd., uldne Manufakturvarer 1422 Pd., Kaffe 13,862 Pd., Salt 37,462 Pd., Sukker 5269 Pd., Stenkul 140,000 Pd., Metaller og Metalvarer 58,875 Pd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet 2575 Td. Kartofler. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 3645 Pd. Kød, 45,384 Pd. Tang, 15,277 Pd. Lærred.

Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 8 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 262,2 Tons; deraf 1 Dampskib paa 12,6 T. og 12 H. Kraft (1900 er Dampskibet udgaaet). Fra Udlandet indkom 45 og udgik 45 Skibe med henh. 1173 og 213 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 54 og udgik 62 Skibe med henh. 960 og 895 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 16,288 og Krigsskatten af Vareindførselen 579, i alt 16,867 Kr. (2943 Kr. mere end i 1897).

I Nibe holdes aarl. 5 Markeder: 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i Apr. med Kreaturer, 1 i Sept. med Kvæg, Faar og Heste, samt 1 i Okt. og Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Mand. og Fred., 2. og 3. Mand. i hver Maaned med levende Kreaturer.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Spritfabrik (21 faste Arbejdere, aarl. Produktion: 1,1 Mill. Potter; hermed er forbundet et stort Avlsbrug og Fedestalde til 130 Kreaturer), 1 Dampvæveri (32 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 500,000 Meter Bomuldstøj), 1 Damp-Savskæreri, 1 mekanisk Værksted for Bygningsarbejder, 1 Cementstøberi, 1 Dampbadeanstalt, 1 Ølbryggeri, m. m.; Mariendals Kalk- og Teglfabrik i Veggerby Sogn (Aktiekap. 100,000 Kr. ) har Domicil i Nibe.

Kreaturhold 1898: 104 Heste, 147 Stkr. Hornkv. (deraf 115 Køer), 68 Faar, 126 Svin og 10 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Skriver samt Herredsfoged og Skriver i Hornum Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdomsunderst., f) for Legater, g) for Mark-, Brolægnings-, Vej- og Vandvæs., h) for Brandvæs., i) for Sygehuset, k) for Sundhedsplejen, l) for Bygninger, m) for Valg, n) for Sebbersundsbroen (s. d.).

Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,277 (deraf Grundsk. 424, Hussk. 2499, Formue- og Lejlighedssk. 20,354), Afgifter efter Næringsloven 1593, Indtægt af Aktiver 5101, Tilskud til Alderdomsunderst. 1962, Skolekontingent 2465, private Jærnbanebidr. 3675, Stats- og Amtstilskud til Realskolen 1100 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 390, til Amt 294, til Amtsskolefond 383, Byens Bestyrelse 1113, Fattigvæs. 5124, Alderdomsunderst. 3923, Skolevæs. 10,423, Rets- og Politivæs. 2122, Medicinalvæs. 504, Gader og Veje 7839, Belysning 338, offtl. Renlighed 352, Brandvæs. 1407, Lystanlæg 250, afløst Højtidsoffer 1090, Bidrag til Jærnbane 16,000 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 33,417, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 37,000 og i Ejend., som give Udbytte, 136,420 Kr. og skyldte bort 86,353 Kr. Under Byraadet hørte Legater til et Beløb af 5900 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed var 1900 5,8 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 498,300 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 366,450 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset, Borger- og Realskolen, Sygehuset, Fattighuset, Toldkamret og et Sprøjtehus, foruden Tiender og Jorder. Politikorpset bestaar af 1 Formand og 20 Medlemmer, Brandkorpset af 1 Brandinspektør, 1 Assistent, 6 Underbefalingsmænd og 200 Mand.

I Banken for Nibe og Omegn (opr. 7/4 1895) er Aktiekapitalen 100,000 Kr.; 30/6 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 317,579, Vekselkontoen 194,764 Kr. — I Spare- og Laanekassen for Nibe og Omegn (opr. 28/11 1866) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 2,267,603 Kr., Rentefoden 3 3/4 pCt., Reservef. 173,579 Kr., Antal af Konti 3308.

Havnen, anlagt 1865-66 for 100,000 Kr. af Ingeniør Johs. Bruhn, bestaar af en om et Vandbassin lagt Dæmning og beskyttes af en 1500 Al. lang Skærm; Havnen er 50,000, Havnepladsen 67,000 □ Al., Bolværkerne, ved hvilke der er 9 F. Vand, ere 300 Al. lange (de agtes forlængede, ligesom det 9 F. dybe Løb ind til Havnen skal uddybes til 12 F.). Havneudvalget bestaar af Borgmesteren som Formand og 2 Medlemmer, af hvilke det ene er uden for Byraadet. Havnens Gæld er 27,228 Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 4500 Kr. En Fastlods (Havnefogden) lodser mod Ø. til Aalborg, mod V. til Løgstør.

I gejstlig Henseende danner Nibe eet Pastorat med Vokslev Sogn.

Nibe hører til 9. Landstingskreds og Amtets 5. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 375. Lægd. og er Sessionssted for Lægd. 359-60, 366-67, 370-71, 375-78 og 385-92.

Ved Nibe Toldsted er ansat en Toldforvalter og en Toldassistent, ved Postvæsenet en Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og privat Telefon.

Nibe er Station paa den 15/7 1899 aabnede Privatbane Svenstrup-Nibe-Aars (se S. 381). Byen har Dampskibsforbindelse med de andre Byer ved Limfjorden.

Historie. Nibe (1406: Nypægotz) er oprindl. et Fiskerleje (nævnt første Gang i 2. Halvdel af 14. Aarh.), hvis Sildefiskeri i 16. Aarh. var af saa stor Betydning, at Sildepriserne her bleve tagne som Norm for de andre Fiskerier, og Kongerne havde her i Sildetiden deres „Saltere“ (11/2 1551 og senere befaler Kongen, at der skal bygges en Salterbod, hvor de kgl. Saltere kunde have deres Ophold), som for Kongens Regning skulde indkøbe Sild til de kgl. Slottes og Orlogsskibenes Behov (60 Læster Sild fra N. og Sebbersund), hvorfor ingen andre maatte købe Sild fra Lørdag Aften til Mandag Aften, indtil Salterne havde opkøbt det nødvendige (se Kanc. Brevb. 6/4 1557 og flere Gange senere). Ogsaa til Sverige gik der mange baade ferske og saltede Sild. Byen var et saa betydeligt Fiskerleje, at det regnedes lige med de mindre Købstæder og f. Eks. ligesom disse indkaldtes til Rigsdagen. Den var ofte i Handelstrætte med Aalborg (se Saml. til j. Hist. VII, S. 315 flg. og 323). Da den sidste Bys Borgere vilde formene N. at holde Haandværkere, medens N. hævdede, at det var nødvendigt at have saadanne i Sildetiden baade for Indbyggerne selv og for de fremmede og Udlændingene samt for de kgl. Saltere, bevilgede Fr. II 22/1 1587 Byen Ret til at have 2 Grovsmede, 2 Skomagere og 2 Skræddere (se Hist. Tidsskr. V S. 28 flg.). Det var ogsaa det store Sildefiskeri, der bevægede Fr. IV til 19/12 1727 at give Byen Købstadsprivilegier, efter at den allerede 2/9 1699 havde faaet tilstaaet store Begunstigelser for Handelen med Fiskevarer og Ret til aarl. at holde et Marked (alt i Middelalderen holdtes her i Anl. af Sildefiskeriet et større Marked ved Pinsetid; Aalborg havde rigtignok 1460 faaet nedlagt Forbud mod det, men til liden Nytte; endnu 1594 klages over Pinsemarkedet). Men ved Midten af 18. Aarh. begyndte Fiskeriet at tage af, og 1769, da Byen havde 1029 Indb., siger D. Atl., at Nibe, „som før var i Velstand, er bleven alt mere og mere forarmet”, og at der kort efter 1727 var 90 Fiskere, som sade i nogenledes god Stand, hvilket Tal efter den Tid har saaledes formindsket sig, at der nu kun var 19, „som ere i Stand til at bruge Fiskeri, saa at nogle 100 Fiskesteder derover staa ledige i Fjorden”; i en Beretn. fra Aalborg fra 1771 siges, at „siden 1750 har Velsignelsen af Sild aarl. formindsket sig, saa der nu ikke gaar til den halve Part mod forhen, siden Silden er falden saa stærkt til den svenske Kyst” (se ogsaa Saml. til j. Hist. X S. 95). L. M. Wedel (Indenlandsk Reise osv. i Aarene 1799-1801, S. 95 og 96) angiver Fiskernes Antal til 40 og Skippernes til 10. I 19. Aarh. ophørte Sildefiskeriet næsten helt efter Aggertangens Gennembrud, og Byen er kun gaaet langsomt frem i 19. Aarh. Nu er Aalefiskeriet det vigtigste.

Til Tilbagegangen i 18. Aarh. bidrog ogsaa en stor Ildebrand 22/5 1765, hvorved 78 Gaarde og Huse ødelagdes; 1806 brændte ligeledes en stor Del af Byen.

Nibe Gods tilkendtes 1406 Kronen, og Beboerne fæstede endnu 1592 deres Grunde af Lensmanden paa Aalborghus, men havde dog omtr. samme Raadighed over disse som Købstadbeboere (se Johs. Steenstrup, Studier over Kong Vald. Jrdb. S. 134 flg. Se ogsaa Saml. til j. Hist. X S. 50 flg.).

Nibe var tidligere Anneks til Vokslev, og Præsten boede før paa Dalsgaard, „som er den rette Præstegaard til Vokslev Sogn”. Om Striden mellem Præsten, der blev dømt til at flytte til Nibe, og Menigheden, se Kanc. Brevb. 26/1 20/5 og 25/7 1572 (se ogsaa Fr. I’s dsk. Reg. 16/6 1528 og 8/7 1529). I 2. Halvdel af 17. Aarh. flyttede Præsten til Vokslev og snart efter til Nibe.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Nibe_Sogn&oldid=8658"