Vellev Sogn
Vellev sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Houlbjerg Herred Viborg Amt. I sognet ligger Vellev Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Vellev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vellev Sogn, det største i Herredet, omgives af Hovlbjærg, Ajdt og Hvorslev Sogne samt Middelsom Hrd. (Vinge og Langaa-Torup S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, noget vestl., ligger 3 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Viborg og 2 1/4 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, især mod N. bakkede Jorder (mod S. Dejehøj, 345 F., 108 M.) ere mod N. til Dels sandede, med Enge langs Gudenaa, i øvrigt lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 4848 Td. Ld., hvoraf 2144 besaaede (deraf med Rug 457, Byg 411, Havre 821, Boghvede 8, Bælgsæd 14, Blands. til Modenh. 182, Grøntf. 17, Kartofler 32, andre Rodfr. 201), Afgræsn. 1176, Høslæt, Brak, m. m. 903, Have 41, Skov 153, ubevokset 8, Moser 78, Kær og Fælleder 102, Hegn 9, Heder 124, Veje og Byggegrunde 108 Td. Kreaturhold 1898: 375 Heste, 1581 Stkr. Hornkv. (deraf 938 Køer), 941 Faar, 791 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 299 Td.; 64 Selvejergaarde med 268, 114 Huse med 30 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1064 (1801: 483, 1840: 636, 1860: 761, 1890: 1036), boede 1890 i 195 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 672 af Jordbr., 6 af Gartneri, 164 af Industri, 46 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vellev med Kirke. Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 9/2 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 64,432 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 5963 Kr., Antal af Konti 336) og Andelsmejeri; Enslev; Tostrup med Skole, Forsamlingshus og Mølle. Kovdalgaarde. Hovedgaarden Østergaard, under Grevsk. Frijsenborg (s. d.), har 29 Td. H., 485 Td. Ld., hvoraf 60 Eng (en Del i Hovlbjærg S.), Resten Ager. Præstegaarden har 11 Td. H., 90 Td. Ld. Andre Gaarde: Christiansholt (Skovfogedgd.), Sophienlund med Kalkværk, Sparregd., Juellund, Holmgd., Holmris, Grevhaven, Friisbæk, Vindbjærg, Mosegd., Vellevgd. (før Kraghedegd.). Over-Aarup Vandmølle. Aabrohus Kro ved Broen over Gudenaa.
Vellev S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 93. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid, væsentlig af Fraadsten, dog ogsaa af Granitkvadre, raa Granit og Al, paa Granitsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (tilmur.). I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet, af røde Munkesten med hvælv. Underrum, tilføjedes. 1863 genopbyggedes dets øverste Del, der var falden ned for længe siden, og fik Spir, og Underrummet blev Forhal, idet et Vaabenhus mod S. nedbrødes. Nyt Alter med et Maleri fra 1864 (Christus i Getsemane) af Th. Jensen. Prædikestol i Renæssancestil fra 1633. Granitdøbefont med Løver og Menneskefigurer. Orgel fra 1892. Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Af Ligsten, der 1863 indmuredes i Forhallen, nævnes en over Præsten Peder Hansen Randers, † 1651, og Hustru, og en over Herredsfoged Lars Jensen Leth, † 1600, og Hustru. Klokke fra 1393, stammende fra Nederlandene. Paa Korvæggen er der 1898 fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 13. Aarh. (restaur. af Rothe), paa Skibets Væg et Kalkmaleri af St. Christoffer.
Østergaard ejedes 1460 af Eggert Vesteni, der med sin Hustru Eline Jensdatter endnu 1497 skrev sig til den, skønt han alt 1494 havde skødet den til Axel Lagesen Brok; men Hr. Axel havde undt ham Gaarden i Leje. 1501 tilhørte den Mogens Gøye, 1552 Fru Elline Gøye, men var beboet af en Bonde; en flg. Ejer Hans Johansen Lindenov mageskiftede den til Kronen; 1662 tilhørte den (22 Td. H.) Mogens Friis, der lagde den under Grevskabet. — Bygningerne, af Grundmur, ere opf. 1839-41.
I Sognet synes at have ligget en Ejendom Vellevholm, der 1333 ejedes af Ebbe Galt og endnu nævnes 1512. — I en lavtliggende Eng ved Gaarden Holm har ligget en større Gaard, „Holm Kloster“ ell. „Herregaarden“; dens ligesom Broens og Gravenes Plads ses endnu; ved 1870 fandtes endnu Grundsten og Murrester. — Et Byggested Bjørnstrup nævnes 1472.
Ved Tostrup er der fredlyst 1 Gravhøj. — Ved Vellev ligger den forstyrrede Tinghøj, hvor der skal have været holdt Ting. — Ved „Holm Kloster“ har der været en søgt hellig Kilde; en græsklædt Plet viser dens Plads; i Mands Minde ere syge Børn badede i den og Pengestykker henlagte ved den.
