Houlbjerg Herred
Houlbjerg Herred hed i Kong Valdemars Jordebog Haghælbiarghæreth og hørte i middelalderen til Åbosyssel; Senere kom det under Dronningborg Len, og fra 1660 Dronningborg Amt; I 1794 kom det under det da oprettede Viborg Amt.
I herredet ligger følgend sogne:
- Aidt Sogn
- Gerning Sogn
- Granslev Sogn
- Gullev Sogn
- Haurum Sogn
- Houlbjerg Sogn
- Hvorslev Sogn
- Sahl Sogn
- Sall Sogn
- Skjød Sogn
- Thorsø Sogn
- Vejerslev Sogn
- Vellev Sogn
Følgende beskrivelse af Houlbjerg Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hovlbjærg Herred, det sydøstligste i Amtet, begrænses mod V. og N. af Lysgaard og Middelsom Herreder, mod Ø. og S. af Randers Amt (Galten Hrd.) og Aarhus Amt (Sabro og Gjern Hrd.). Størst Udstrækning fra V. til Ø. er 3, fra N. til S. 2 Mil. Grænsen mod V. og N. dannes af Gudenaa; paa Nordøstgrænsen løber Gudenaas Biaa Lilleaa. Jorderne ere bakkede og meget afvekslende, højest mod Ø., hvor det Højdedrag, der danner Vandskellet mellem Gudenaa og Lilleaa (højeste Punkt: Dejehøj, 345 F., 108 M.), ligger, samt ler- og sandmuldede og ret gode. Det har en Del Skov (i alt 3864 Td. Ld.). Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 17 1/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 39,597 Td. Ld. (3,96 □ Mil, 218 □ Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2233 Td. Folketallet var 1/2 1901: 8311 (1801: 3847, 1840: 4590, 1860: 6121, 1890: 8142). I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Lysgaard og Hids Herreder (undt. Skjød, der er Anneks til Lyngaa i Sabro Hrd.), i verdsl. Hens. høre Sal og Gullev S. under Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjærg Herreds Jurisdiktion og Amtets 4. Forligskreds, Resten af Herredet under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion og Aarhus Amts 3. Forligskreds.
Hovlbjærg Hrd., i Vald. Jrdb. Haghælbiarghæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt.
Der er talt knapt 500 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 5 Dysser og Jættestuer, Resten Gravhøje), men henved 3/4 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 9 fredlyste. Monumenterne ere ret ligelig fordelte; flest kendes dog fra Sognene Vellev (omtr. 80), Ajdt (50), Skjød (45), Havrum og Gjerning (hvert 42), Granslev og Vejerslev (hvert 40).