Ugilt Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ugilt Sogn er et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Ugilt Kirke. Hovedgårde: Linderumgård, Egebjerg og Mølgaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tårs Sogn

  • 1527 Niels Hansen
  • 1546 Peder Knudsen
  • 1571 Jacob Christensen
  • 1574 Peder Olufsen
  • 1588 Frants Christophersen
  • 1639 Mikkel Christensen
  • 1662 Mogens Madsen
  • 1692 Jacobsen Hammer
  • 1732 Just Ulriksen Schandorff
  • 1759 Hans Hansen Boye
  • 1780 Erik Jessen Trap
  • 1804 Hans Boye
  • 1819 Andreas Listo Høeg
  • 1845 Peter Neergaard
  • 1832 Henrik Adolph Krøyer
  • 1873 Ulrik Peter Christian Nissen

Kapellan (hjælpepræster)

(pro loco i Ugilt og Taars)

  • 1864 Gregers Gregersen
  • 1869 Poul Martin Møller
  • 1872 Bernhard Lucian Paludan-Müller
  • 1876 Johannes Fog


Følgende beskrivelse af Ugilt Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ugilt Sogn, det største i Herredet, omgives af St. Olai, Hjørring Købstads Jorder, Astrup og Sindal Sogne samt Horns Hrd. (Hørmested og Lendum S.) og Børglum Hrd. (Taars S.). Kirken, midt i Sognet noget mod S., ligger 1 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Hjørring og 3 1/4 Mil V. S. V. for Frederikshavn. De lavtliggende, kun mod Ø. noget højere og bakkede Jorder ere mod V. gode, muldede, til Dels lerede, i den øvrige Del skarpere med Grus under Overfladen; ved Uggerby Aa, der danner Vest- og Nordgrænsen, findes gode Enge. En Del Skov (Børglumkloster Sk., Linderumgaard og Egebjærg Plantager).

Fladeindholdet 1896: 8826 Td. Ld., hvoraf 3290 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 811, Byg 377, Havre 1097, Spergel 11, Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 455, Grøntf. 244, Kartofler 118, andre Rodfr. 164), Afgræsn. 1830, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1904, Haver 41, Skov 403, Moser 145, Kær og Fælleder 236, Hegn 11, Heder 826, Flyvesand 3, Veje og Byggegr. 125, Vandareal 12 Td. Kreaturhold 1898: 461 Heste, 2487 Stkr. Hornkv. (deraf 1668 Køer), 1180 Faar, 1584 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 293 Td., 73 Selvejergaarde med 241, 1 Fæstegd. med 5, 135 Huse med 47 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1582 (1801: 643, 1840: 1048, 1860: 1350, 1880: 1609), boede i 270 Gaarde og Huse; Erhverv: 39 levede af immat. Virksomhed, 1235 af Jordbr., 146 af Industri, 13 af Handel, 63 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 58 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ugilt med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1893), Lørslev med Skole og Mølle; Linderum med Skole, Mølle og Andelsmejeri. Glimsholt med Friskole. Hovedgaarden Egebjærg har 17 7/8 Td. Hrtk., 398 Td. Ld., hvoraf 77 Eng, 21 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Teglværk. Hovedgaarden Linderumgaard har 17 5/8 Td. Hrtk., 459 1/2 Td. Ld. Gaarden Spangerhede: 16 1/2 Td. Hrtk., 350 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager; Mølgaard: 14 Td. Hrtk., 246 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 6 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager. Andre Gde. og Huse: Lørslev-Østerhede og -Vesterhede, Ilbjærge Huse, Amdal med Mølle, Aasholm, Knudsholm, Over- og Vesterugilt, Tange, Ajstrup, Dalsager, Rogntved, Melbæk med Teglværk, Burskov, Vormstrup, Hejselt, Højbjærg, Drastrup, Naalmose, Munkholt, Skovriderboligen Stadshede, Gilleladen, Smørkrogen, Søndenaaen, m. m.

Ugilt S., en egen Sognekommune, hører under Vennebjærg Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 488. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Det ældste Parti, Skib og Kor, er opført i den romanske Tid af tilhuggen Granit paa en smukt profileret Sokkel. Et Par rundbuede Vinduer og Spor af Syddøren kunne ses. Senere har man til Skibets Vestende føjet et Taarn, hvis øverste Del atter blev borttaget, medens den nederste kom til at danne en Fortsættelse af Skibet. Under Taarn og Kor findes nu lukkede Kældere. Den vestre Taggavl er af Mursten og bærer Aarst. 1867. Kor og Skib have fladt Bræddeloft. Altertavlen er et godt udført Snitværk i Rokokostil (skal restaureres); i Midtfeltet et Kors i Relief. Granitdøbefont med Rebsnoninger paa Kummen. Tarvelig Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Epitafium over Præsten Just Schandorff, † 1759, og Hustru. Foran Korbuen (den oprindelige, af Kamp) en Ligsten over Præsten Frands Christoffersen, † 1639, og to Hustruer. Over Korbuen et godt udskaaret Krucifiks fra 14. Aarh. I Skibet Epitafier over Præsterne Andreas Liste Høeg, † 1844, Porce Jacobsen Hammer, † 1734, med to Hustruer, og Hans Bøje, † 1780, samt over Legatstifteren, cand. theol. Hans Pedersen Kynde, † 1775.

Egebjærg er en gammel Hovedgaard, der fra omtr. 1470 siges at have været beboet af en Gren af Familien Hvide. I det nævnte Aar ejedes den af Niels Pedersen, der dræbte Præsten i Ugilt, 1526 af hans Søn Just Nielsen, derefter af dennes Søn Mourids Justesen, som ikke efterlod sig Sønner. Datteren Dorte ægtede Oluf Galde, † 1622, hvis Søn Niels G., † 1659, ejede E. (begr. i Ugilt Kirke). Med hans Datter Dorte kom E. til Fr. Unger og ejedes saa af disses Søn Henrik U., † 1742, der 1701 solgte E. (15 Td. Hrtk.) til Major Peter Motzfeldt, som 1705 solgte den til Anders Brønsdorph til Linderumgd., der 1717 afhændede begge Gaarde til Henrik Kjærulf, og E. laa saa under Linderumgaard, indtil den 1787 blev frasolgt (16 og 9 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til N. B. Agerbech, der 1793 solgte E. ved Auktion til Forpagter P. Giertner, † 1801, hvorefter E. atter ved Auktion blev solgt for 9450 Rd. til Andr. Andkier fra Lindenborg , der 1807 skødede den for 12,500 Rd. til Chr. Thrane; denne maatte gore Opbud, hvorefter E. 1808 overtoges for 7600 Rd. af en Panthaver, Fru Bjørn paa Buderupholm, som 1811 solgte den for 13,500 Rd. til Anders Rebild, † 1828, hvorefter den tilfaldt Sønnen Niels R., † 1872; efter Enkens Død 1873 overtog Sønnen Anders R. den for 126,000 Kr., fra hvem den for 93,000 Kr, overtoges af den nuv. Ejer, C. Schibsbye. — Hovedbygningen (i 1662 3 straatækte Bindingsværkshuse) er opf. først i 19. Aarh., men ombygget flere Gange og bestaar af 3 Fløje i eet Stokv.

Linderumgaard skal have tilhørt Hr. Stig Pedersen og dennes Søn Niels Stigsen, men kom med dennes Datter Kirsten til Otte Lunov, hvis Datter Else ægtede Jens Pedersen (Taarnskytte), hvis Søn Christen Jensen Aar 1440 ejede Linderumgaard, som dernæst tilfaldt hans Søn Stefan Christensen, derefter dennes to Søstre, Karen, Ulf Kalfs til Bjørnstrup, som 1506 solgte sin Hustrus Part i L. til Hr. Niels Høeg, og Anne, g. m. Jens Steen, hvis Søn Christen Steen solgte sin Part i L. til Christen Jensens Dattersøn Mogens Jonsen Vifferts Enke Fru Karen Jensdatter (Vognsen), hvis Datter Johanne Viffert, † 1570, bragte den til sin Ægtefælle Claus Iversen Dyre til Boller, † 1547; disses Søn Jens Clausen Dyre, † 1587, efterlod L. til sin Søn Claus Dyre, † 1610, med hvis Datter Anne, † 1634, begr. i Ugilt Kirke, den kom til Folmer Urne, der 1656 pantsatte den til Fru Sophie Brahe, men paa Skiftet efter ham 1665 blev L. udlagt til Erik Rosenkrantz, der var Kreditor i Boet og 1681 solgte den (48 Td. Hrtk.) til Laurids Madsen, Foged paa Høgholt, hvis Søn Henrik Bugge 1688 var Ejer; med dennes Enke Beate Sophie Hansdatter tilgiftede Anders Pedersen Brønsdorph sig Gaarden, men overlod den snart efter til Henrik Sørensen Kjærulf, som dog først 1717 fik Skøde (46 Td. Hrtk., Mølle- og Skovskyld 9). Kjærulf døde s. A., og Chr. Ginckelberg købte saa paa Auktion L. (54 Td. Hrtk.), Egebjærg (15) og Gods (209) for 16,228 Rd. Efter hans Død solgtes begge Gaarde til Sixtus Nicolai Cortsen, † 1775, hvis Enke Anne Hedevig Høyer ægtede Ole Jørgen Billeschou, der 1787 frasolgte Egebjærg og døde 1797, hvorefter Enken solgte L. for 35,000 Rd. til Landvæsenskommissær Lindahl, som 1803 solgte Hovedparcellen (21 Td. Hrtk.) med een Gaard og to Huse til Lieutn. J. F. Schiern for 10,360 Rd.; 1825 blev den udlagt Md. Billeschous Dødsbo for 11,000 Rd. Sølv og derefter ved Auktion solgt til Inspektør C. F. Bang fra Bjørnsholm for 3300 Rd. Sølv. Senere har den været ejet bl. a. af Sønnichsen; den nuv. Ejer er J. Hasselbalch. — Hovedbygningen bestod 1662 af 3 Huse i eet Stokv., de to af Bindingsværk, det ene klinet af Ler.

Mølgaard var 1662 en Avlsgaard, der 1672 tilhørte Fru Mette Friis, sl. Henrik Sandbergs, som 1675 solgte denne sin „Hovedgaard“ (9 1/2 Td. Hrtk.) med omtr. 10 Gaarde til Jfr. Anne Sophie Seefeld, hvis Brødre Oluf og Iver S. henholdsvis 1695 og 1701 skrev sig til M. Iver Seefeld skødede den (14 Td. Hrtk.) med en Del Gods 1714 til Forpagter paa Baggesvogn Simon Lund, der 1723 solgte M. (14 og 75 Td. Hrtk.) til Otte Povlsen Wilholt, der lagde den ind under Hæstrup. Herfra blev den 1750 solgt af Lars Thorsen til Chr. Brun, som 1754 skødede den for 4250 Rd. og 10 Speciesdukater til Peder Munch, der lagde den under Hvidstedgaard, hvortil den endnu 1780 hørte. Nu ejes den af J. E. Weimann.

Knudsholm blev 1573 af Kronen mageskiftet til Fru Magdalene Banner og ejedes i 17. Aarh. af Jens Hvas, hvis Søn Erik H. 1649 solgte den til Henrik Sandberg; den blev da beboet af en Cathrine van Norden.

Drastrup blev 1590 af Iver Grøn solgt til Fru Ingeborg Skeel.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ugilt_Sogn&oldid=3670"