Tårs Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tårs Sogn,et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Sæby Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Tårs Kirke filialkirken Morild Kirke. Herregårde Boller og ÅS samt Hovedgårde Hvidstengård og Tidemandsholm.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ugilt Sogn

  • 1527 Niels Hansen
  • 1546 Peder Knudsen
  • 1571 Jacob Christensen
  • 1574 Peder Olufsen
  • 1588 Frants Christophersen
  • 1639 Mikkel Christensen
  • 1662 Mogens Madsen
  • 1692 Jacobsen Hammer
  • 1732 Just Ulriksen Schandorff
  • 1759 Hans Hansen Boye
  • 1780 Erik Jessen Trap
  • 1804 Hans Boye
  • 1819 Andreas Listo Høeg
  • 1845 Peter Neergaard
  • 1832 Henrik Adolph Krøyer
  • 1873 Ulrik Peter Christian Nissen

Kapellan (hjælpepræster)

(pro loco i Ugilt og Taars)

  • 1864 Gregers Gregersen
  • 1869 Poul Martin Møller
  • 1872 Bernhard Lucian Paludan-Müller
  • 1876 Johannes Fog


Følgende beskrivelse af Tårs Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Taars Sogn, det største i Herredet, omgives af Jerslev og Vrejlev Sogne, Vennebjærg Hrd. (St. Olai og Ugilt S.), Horns Hrd. (Lendum S.) og Dronninglund Hrd. (Torslev S.). Kirken, noget mod N. V., ligger 1 1/2 Mil S. Ø. for Hjørring og 3 1/4 Mil V. N. V. for Sæby. De højtliggende og især mod N. bakkede Jorder (Ravnbakke, 304 F., 95 M.; Ilbjærges højeste Punkter 218 F., 68 M.) ere overvejende sandede, mod V. godt muldede. Lidt Skov (Boller Sk.). Flere mindre Vandløb flyde til Vorsaa, der løber paa Østgrænsen, og Uggerby Aa, der løber paa Vestgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Sæby.

Fladeindholdet 1896: 12,980 Td. Ld., hvoraf 5391 besaaede (deraf med Rug 1073, Byg 550, Havre 2238, Spergel 51, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 584, Grøntf, 321, Kartofler 327, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 2372, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2218, Have 60, Skov 214, Moser 358, Kær og Fælleder 529, Hegn 7, Heder 1565, Flyvesand 14, Veje og Byggegr. 220, Vandareal m. m. 28 Td. Kreaturhold 1898: 760 Heste, 3329 Stkr. Hornkv. (deraf 2314 Køer), 1991 Faar, 1886 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 426 Td.; 112 Selvejergaarde med 346, 247 Huse med 80 Td. Hrtk. og 150 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2833 (1801: 956, 1840: 1578, 1860: 2039, 1880: 2637), boede i 558 Gaarde og Huse; Erhverv: 81 levede af immat. Virksomhed, 2027 af Jordbr., 318 af Industri, 50 af Handel, 201 af forsk. Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 92 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Taars, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., nordre og søndre Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1888) og Postekspedition; Hovstrup, ved Landevejen, med Skole og Fattiggaard (opr. 1887, Plads for 31 Lemmer); Sæsing, ved Landevejen, med Skole, Andelsmejeri og Mølle; Terpet (1490: Heszelterp). Saml. af Gde. og Huse: Ilbjærgehuse, Hvidsted, Borup, Agdrup, Græsdal med Skole, Bedelund, Klarup, Morild, Tykskov og Barholt, Huse, Birk, Rugholm, Taarshede, Huse, Bøjet med Forsamlingshus (opf. 1892), Kragdrup, Vogdrup, Sørup, Gravm (1489: Gram) med Sparekasse for Ugilt og T. Sogne (opr. 11/6 1873; 11/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 90,935 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 5540 Kr., Antal af Konti 268); Tranget med Skole og Mølle, Harpsøgaarde, Svendstrup med Skole, Koldbro med Missionshus (opf. 1896), Hjappelund, m. m. Hovedgaarden Boller: 20 3/4 Td. Hrtk., 458 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 40 Plantning, Resten Ager og opdyrket Kær. Hovedgaarden Hvidstedgaard: 19 1/2 Td. Hrtk., omtr. 344 Td. Ld., hvoraf 104 Eng, Resten Ager (3 Huse); Tidemandsholm: 18 1/4 Td. Hrtk.. 450 Td. Ld., hvoraf 100 Eng og Kær, 50 Heder, Resten Ager; til Gaarden hører en Vandmølle; Aas: 16 Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld. Andre Gaarde: Karmisholt (1463: Karmensholt), Fejrsholt, Bjørnstrup, Lindholt, Nørlund Gd. med Mølle. Jærnskov Mølle.

Taars S., en egen Sognekommune, delt i vestre og østre Sognefogeddistr., hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 522 (vestre) og 523 (østre Del). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige, høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod N. Det anselige Kor og den østl. Del af Skibet er opf. i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel; Ydermurene ere senere omsatte; begge Dørene ere dog bevarede, den sydl. tilmuret. I den senere Middelalder er der dels af hugne Sten fra den oprindl. Vestgavl, dels af Munkesten føjet til Skibets Vestende en Tilbygning, vistnok oprindl. et Taarn, der senere er nedbrudt til Skibets Højde; Tilbygningen er ved en Mur med stor Spidsbue adskilt fra Skibet; den øverste, yngre Del af Vestgavlen har Kamtakker. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft, Apsis, som indvendig er af Munkesten, Halvkuppelhvælving, der udgaar fra en Rundstav. Vaabenhuset, væsentlig af Munkesten, er vistnok ogsaa fra Middelalderens Slutn. I Apsis er der fremdraget et Kalkmaleri i byzantinsk Stil fra omtr. 1250 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 55). Anselig Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil fra 17. Aarh. Alterstager fra 1588 med Høgernes og Dyrernes eller Lungernes Vaabener. I Loftet en Messinglysekrone fra 1753. I Skibets Mur Ligsten over Cl. Dyre til Boller, † 1547, og Hustru Johanne Mogensdatter, † 1571 (legemsstore Portrætfigurer); smstds. et Maleri paa Træ af Ingeborg Thamsdatter, † 1591 (1551?), staferet 1752 af Peder Munk til Hvidstedgd., † 1758, over hvilken sidste samt Hustru Anne Marie Christensdatter Riber, † 1771, der smstds. hænger et Epitafium, ligesom et Epitafium over Chrf. Jerboe til Aas, † 1771, og Hustru Ingeborg Brandt, † 1796.

Boller skal i 14. Aarh. have tilhørt Hr. Stig Pedersen (Skovgaard), men ejedes 1380 af Mattis Torstensen (Vognsen), 1447 af hans Søn Peder Mattissen, 1477 af dennes Søn Jens Pedersen, deres Døtre Johanne, g. m. Thomes Jensen (Galskyt). og Karen, g. m. Mogens Jonsen Viffert. Med sidstnævntes Datter Johanne Viffert fik Claus Iversen (Dyre), † 1547, B., som gik i Arv til Sønnen Jens Dyre, † 1587, dennes Søn Hans Dyre, † 1655. som 1631 solgte B. til sin Svigersøn Niels Arenfeldt, som 1632 solgte den til Jfr. Berte Stygge, der 1637 solgte den til Erik Juel, som straks mageskiftede den til Malte Sehested mod dennes Part i Højris. Senere tilhørte den dennes Søn Jens Sehested, der 1684 mageskiftede den (48 Td. Hrtk.) med Gods til sin Svoger Chr. Reedtz for dennes Part i Katholm og Hessel. To af Chr. Reedtz’ Kreditorer Erasmus Bartholin og Poul Vinding fik 1689 tildømt B. for deres Tilgodehav. og solgte den for 40 Rd. pr. Td. Hrtk. Hovedgaardstakst og 30 Rd. pr. Td. Hrtk. af Godset til Jens Hansen Bergh af Aalborg, † 1717. Hans Søn, Præsten Jørgen Bergh i Vraa, og Svigersøn Chr. v. Ginckelberg solgte 1719 til deres „Broder“ Jakob Berg, † 1735, deres Parter i B. med Tiende og Gods (henh. 39, 24 og 282 Td. Hrtk.). Efter Berghs Enke, Johanne Marie Werkmesters Død 1754 solgte Svigersønnen Jørgen Mørch og Sønnen Jens Bergh 1755 til deres „Broder” (ɔ: Svoger) Peder Marcussen Mørch, † 1793, 3/4 af B. (39, 24 og 235 Td. Hrtk.). Hans Dødsbo solgte 1796 Boller ved Auktion for 44,000 Rd. (38, 54 og 228 Td. Hrtk.) til Chr. Schaarup, † 1802. 1826 overtoges den af Statskassen og solgtes s. A. til C. Lemborg; 1855 købtes den for 44,000 Rd. af Ferd. Lange, 1871 for 66,800 Rd. af C. H. Westermann, 1875 for 152.000 Kr. af T. L. Binneballe og 1891 for 138,000 Kr. af den nuv. Ejer V. Tutein. — Hovedbygningen, som 1662 bestod af 3 Bindingsværkshuse i 1 Stokv. (paa den 4. Side var en Mantelmur, hvori Porten), bestaar af een Fløj i 1 Stokv. med Kvist.

Hvidstedgaard skal i 15. Aarh. være bleven udlagt fra Boller som en Datterlod, da Johanne Jensdatter Vognsen ægtede Thomes Jensen Galskyt; 1543 tilhørte den disses Søn Vil Galskyt, hvis Søn Thomes G. til H. 1600 blev begravet i Taars Kirke. Med hans Datter Elsebe kom Gaarden til Iver Dyre, som 1642 solgte den til Johanne Lykke, der blev gift med Henrik Below, † 1674, hvorefter hun som Enke besad H., som derpaa tilhørte Biskop Mathias Foss, † 1683. Dennes Sønner Hans og Niels F. nævnes som Ejere henholdsv. 1688 og 1691, hver dog kun af en Fjerdepart, som de 1693 solgte til deres Svoger Hans Lassen, der 1694 udkøbte de øvrige Arvinger, men kort efter har H. faaet en ny Ejer i Kammerr. Jens Jensen Wissing, der 1696 solgte den med Tiende og Gods (henh. 23, 17 og 28 Td. Hrtk.) til Jesper Jespersen. Ved Indførsel hos ham erhvervede først 1732 Chr. Fischer og derefter 1734 Justitsr. Poulsens Arvinger Gaarden, som førstnævnte 1742 solgte (22, 41 og 200 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. i danske 8 og 10 Skillingsstykker til Peder Mortensen Munk, † 1758, hvis Enke Anne Marie Riber 1761 ægtede Ditlev Fischer, † 1778, af hvis Dødsbo Provst Hans Boye († 1780) 1778 paa Auktion købte H. (23, 41 og 285 Td. Hrtk.) for 24,210 Rd. Enken Helene Charlotte Schandorff ægtede 1782 Konsistorialr. E. J. Trap til Ugilt og Taars Menigheder, † 1804. Derefter ejedes den af Thestrup, der 1827 for 12,000 Rd. solgte den til N. Christensen Ammitzbøll; hans Søn købte H. 1874 for 104,000 Kr.; nuv. Ejer er dennes Enke. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 Bindingsværkshuse i 1 Stokv. (paa den 4. Side var en Brandmur, hvori Porten), bestaar af 3 Fløje i eet Stokv., hvoraf den ene Sidefløj er meget gammel; det øvrige er ombygget 1875.

Tidemandsholm hed tidligere Kartoft og hørte 1469 til Børglum Kloster, som 1492 forlenede den til Las Lunov. Senere havde Thomes Jensen Galskyt K. som Len og siden dennes Svigersøn Mogens Juel, der 1572 mageskiftede sig den til af Kronen. Hans anden Hustru Inger Tidemand gav Gaarden dens nuv. Navn. Datteren Ellen Juel ægtede Erik Kaas, hvis Søn Mogens Kaas 1606 købte T. og 1634 skødede den til sin Søn Marker Kaas († 1658), hvis Enke Anne Stygge (begge begr. i Taars Kirke) endnu 1688 boede her. T. var da gaaet i Arv til Marker Kaas’ Søsterbørn Johan Urne, der 1686—94 udkøbte sine mange Medarvinger og døde 1699 paa T., og Tale Urne, g. m. Hans Wolf v. Mühlheim, † 1701. Af disses Børn dels arvede, dels tilkøbte Datteren Margrethe, † 1702, g. m. Henrik Unger (begge begr. i Taars Kirke) sig T., som Henrik Unger 1733 overdrog til sin Svigersøn Kapt. Erik Arenfeldt (g. m. sit Søskendebarn Tale Dorothea Unger) for 6083 Rd.; den havde da 32 Td. Hrtk., med Godset 152. Arenfeldt solgte 1746 T. til Hans Povelsen Boje, † 1749, hvis Enke Maren Frausing 1764 overdrog den til sin Svigersøn Mathias Krogh, som 1771 solgte den til Hans Andersen Brønnum, der 1792 overdrog den til sin Svigerfader Peder Biering, † 1784. Dennes Enke Johanne Marie Rodschou solgte 1785 T. for 11,540 Rd. til Johs. Chr. Brønnum, † 1823. Senere har den været ejet af S. Nyssum, fra 1843 af H. N. Qvistgaard, der købte den for 20,000 Rd., fra 1872 af A. Scriver (68,000 Rd.), fra 1877 af Rasm. Lund (170,000 Kr.), fra 1879 af C. A. Bendtz (120,000 Kr.), fra 1895 af P. Christensen til Knudseje og L. Nielsen til Skovvænge (103,400 Kr.), som 1898 solgte den for 110,000 Kr. til den nuv. Ejer, J. Clausen. — Hovedbygningen, der 1662 var omgiven af smaa Grave og bestod af 4 Bindingsværkshuse i 1 Stokv., bestaar af 2 grundmurede Fløje, opf. af R. Lund og C. A. Bendtz. Den er omgiven af Grave.

Aas nævnes 1400 og tilhørte da Aase Eskildsdatter, Niels Bratzes; 1543 tilhørte den Fru Johanne Stygge, g. m. Erik Kaas. Sønnen Mogens K. afhændede A. til Claus Buchwaldt, der 1624 solgte den til Henrik Buchwaldt, fra hvem den maa være kommen til Otte Pogwisch, der 1633 solgte den til Knud Rodsteen, Stifsøn af Mogens Kaas; 1662 ejedes den af Knud Rodsteens Enke Else Vind. Den gik i Arv til Sønnen Frederik Rodsteen, † 1674, hvis Datter Ide, † 1725, bragte den til sin Ægtefælle, Stiftamtm. Jørgen Bille, † 1736; derefter dennes Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck, der 1751 solgte A. (16 og 226 Td. Hrtk.) for 8099 Rd. m. m. til Chrf. Jerboe, † 1771, efter hvis Enke Ingeborg Brandts Død 1796 A. paa Auktion blev solgt for 29,650 Rd. til Peter Chr. de Fædder til Dragsgd., som 1800 skødede den (17 og 64 Td. Hrtk.) for 11,000 Rd. til Rasmus Udbye, som 1801 ved Auktion solgte den (17 og 57 Td. Hrtk.) for 10,510 Rd. til Fred. Udbye. Den nuv. Ejer er J. J. Jensen. — Hovedbygningen bestod 1662 af tre straatækte Bindingsværkshuse.

I Agdrup („Aggathorp“) har ligget en adelig Sædegaard, der 1393 af Dronn. Margrethe blev skødet til Hundslund Kloster. Efter Reformationen kom den til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Jens Clausen Dyre, hvis Enke Karen Stygge siden skrev sig til den. Med deres Datter Christence tilgiftede Jørgen Kruse sig Gaarden,

Paa Vogdrup boede en velbaaren Kapt. Kield Krag, begr. 1727 i Taars Kirke; 1728 skænkede Jørgen Bille til Ellinggd. Øster Vogdrup (4 Td. Hrtk.) til Fru Tale Dorothea Unger, sl. Kjeld Krag Sehesteds; 1733 nævnes Henrik Unger paa „Wngdrup“; 1764 laa Bøndergaardene Ø. og V. Vogdrup (9 Td. Hrtk.) under Tidemandsholm.

I Hovstrup nævnes 1540 Thomes Knudsen (Rodsteen). — Søndergaard i Terpet ejedes 1694 af Ide Juel, der solgte den til Helvig Krabbe paa Vrejlevkloster. — Rugholm ejedes 1490 af Børglum Kloster; den blev 1579 af Kronen mageskiftet til Jens Clausen Dyre. — Tykskov nævnes 1505 og blev 1579 mageskiftet til Jens Clausen Dyre. — Fejrsholt (Federszholtt) blev 1500 af Niels Ottesen (Smalsted) til Villerup skødet til Børglum Kloster. — Bjørnstrup er maaske den Gaard af dette Navn, der 1506 tilhørte Ulf Kalf; 1565 blev den af Kronen mageskiftet til Jens Clausen Dyre til Boller. — Lindholt ejedes 1415 af Vrejlev Kloster og blev 1575 af Kronen mageskiftet til Jens Bille. — 1404 nævnes Johannes Mikkelsen af Bosholm, der førte Slægten Løvenbalks Vaaben, 1406 Oluf Jensen til Bosholm, 1438 Vogn Jensen til B. — Stoksted og Stoksted Mølle ejedes 1490 af Børglum Kloster.

Taars var Anneks til Ugilt, indtil det 1892 blev et eget Pastorat.




Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tårs_Sogn_(Hjørring_Amt)&oldid=3668"