Tamdrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tamdrup Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nim Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Tamdrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1742 fælles med Hornborg Sogn og Hvirring Sogn


  • 1564 Peder Jensen
  • 1603 Christen Pedersen
  • 1630 Søren Pedersen Sommer
  • 1659 Claus Christensen Hvirring (Hvering)
  • 1668 Seier Andersen Bonde
  • 1696 Hans Knudsen Agger
  • 1716 Jacob Jacobsen Bagger
  • 1718 Ove Hansen Guldberg
  • 1732 Ole Severin Didriksen Krefting
  • 1742 Peder Jensen Kjerulff
  • 1751 Hans Bodsen (Boetzen) Iversen Colding
  • 1785 Jens Borgen
  • 1832 Niels Frederik Basse
  • 1860 Søren Kattrup
  • 1877 Ludvig Theodor Mygind

Sognekapellaner tilknyttet sognet

Fælles med Hornborg Sogn og Hvirring Sogn

  • 1712 Stephan Stephansen Sunds el. Alan


Følgende beskrivelse af Tamdrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tamdrup Sogn, det største i Herredet, omgives af Hornborg, Hvirring, Nim og Underup Sogne, Vor Hrd. (Østbirk, Lundum og Hansted S.), fra hvilket det skilles ved Store Hansted Aa, og Vejle Amt (Hatting Hrd.), fra hvilket det for en Del skilles ved Bygholm Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Horsens. De i den nordl. Del højtliggende og bakkede, mod S. og Ø. skraanende Jorder ere dels lermuldede med Lerunderlag, dels sandmuldede. En Del Skov (Enner Sk., Vinten Sk., Provstlund, Bisgaard og Aarupgaards Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Silkeborg og N.-Snede samt Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup Banen.

Fladeindholdet 1896: 5926 Td. Ld., hvoraf 2804 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 586, Byg 606, Havre 1209, Bælgsæd 24, Blands. til Modenh. 139, Grøntf. 67, Kartofler 37, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1438, Have 55, Skov 232, Moser 134, Kær og Fælleder 79, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 457 Heste, 2058 Stkr. Hornkvæg (deraf 1398 Køer), 857 Faar, 1425 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 465 Td. 100 Selvejergde. med 417, 186 Huse med 47 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: I574 (1801: 705, 1840: 1255, 1860: 1662, 1890: 1593), boede i 324 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 48 levede af immat. Virksomh., 936 af Jordbrug, 310 af Industri, 37 af Handel, 195 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Tamdrup Kirke (1279: Thomæthorp), ved N.-Snedevejen, og Byerne: Kjørup med Præstegd., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Vrønding (Over- og Neder-V.) med Skole, Forskole, Forsamlingshus (opf. 1898), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Læge og Dyrlæge; Molgjær (1522: Moelkier), ved N.-Snedevejen, med Kro; Lund, ved Silkeborgvejen, med Skole, Andelsmejeri, Jærnbane- og Telegrafst.; Vinten, ved Silkeborgvejen med Skole (Vinten-Enner Sk., mellem de to Byer), Forsamlingshus (opf. 1889) og Teglværk; Enner med Fattiggaard (paa E.-Mark, opr. 1871, Plads for 40 Lemmer). Østerkjær, Vinten-Lindholm og Vinten-Holme, Huse. Bisgaard har 32 7/8 Td. H., 347 Td. Ld., hvoraf 35 Eng, 31 Skov, Resten Ager. Provstlund har 19 Td. H., 280 Td. Ld., hvoraf 45 Eng og Mose, 23 Skov, Resten Ager; til Ejendommen høre en Del Tørveskær samt 1 Fæstegd. og 1 Hus. Aarupgaard har c. 15 Td. H. (lidt i Hatting S.), 190 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 5 Skov, Resten Ager; 1 Lejehus. Marienborg har c. 14 Td. H., 148 Td. Ld., hvoraf 7 Eng, 4 Mose, Resten Ager. Andre Gaarde: Vintengd., Frodesdal, Sophienborg, Herlykkegd. med Mølle, Vrøndinggd., Laurasminde, Grønbjærg, Ennergd.

Tamdrup S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 161 (søndre Del: Vrønding, Kjørup, Molgjær, Aarupgd., Bisgd., Marienborg) og 162 (nordre Del). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den mærkelige Kirke, vistnok vor ældste mere anselige romanske Kirkebygning, bestaar af et treskibet Langhus, Kor mod Ø., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Dens ældste Dele, Skib og den vestl. Del af Koret, ere opf. af Fraadsten og Al paa Sokkel med Skraakant i Beg. af 12. Aarh. som en treskibet Basilika, hvis Kor og Sideskibe havde halvrunde Afslutninger mod Ø., og i hvilken Hovedskibet skiltes fra Sideskibene ved Arkader, der bares til hver Side af 7 lave, runde Søjler (en dog firkantet). Hovedskibet oplystes af de over Sideskibenes Tage siddende meget smaa, rundbuede Vinduer. Af de oprindl. Døre er den sydl. bevaret, men tilm.; den nordl. er senere udvidet. Korbuen er ogsaa bevaret; oven over den var der en rundbuet Aabning ind til Rummet over Korloftet; Korets Ydermure have mod N. og S. slanke rundbuede Blindinger. Hele Kirkens indv. Længde var 102 (deraf Korets 20), Midtskibets Bredde 19 F., dets Højde c. 26 F.; Sideskibenes Bredde og Højde var 10 1/2 og 12 1/2 F. Kirken minder i meget om Vor Frue Kirke i Roskilde. I Slutn. af Middelalderen mistede Kirken ved en Ombygning sin oprindl. Karakter. Bjælkeloftet erstattedes i Midt- og Sideskibe med 4 Fag Krydshvælvinger i hvert, og hveranden Søjle blev nedbrudt for at faa de spidsbuede Arkader ind til Sideskibene bredere, saa at der nu kun er 3 Søjler paa hver Side; Højkirkens Vinduer tilmuredes, Sideskibenes Mure forhøjedes (nu er der store rundbuede Vinduer i Sideskibene), og Skibene fik fælles Tag; de 3 Apsider nedbrødes ogsaa (Buerne i Sideskibene ses endnu), Korets Mure forlængedes c. 14 F., og det fik lige Gavl mod Ø. og Hvælvinger; tillige tilføjedes det anselige Taarn, alt af Munkesten (1836 brændte Overdelen ved Lynnedslag; nu er der firsidet Spir); Vaabenhuset er ogsaa af Mursten. Kirkens Mure ere nu hvidtede. Ved en Reparation 1869 fandtes flere, nu udslettede Kalkmalerier. Altertavle og Prædikestol (restaurerede 1894) ere i Renæssancestil; 25 drevne, kobberforgyldte Plader, der vare Rester af en romansk Altertavle, og som i nyere Tid sade i Prædikestolens Fyldinger, kom 1873 til Nationalmus.; Prædikestolen fik i Stedet udskaarne Egetræsfyldinger (Christus og Evangelisterne efter Thorvaldsen). Mærkelig romansk Granitdøbefont med Løvværk og Evangelistsymboler. Anselig Klokke fra 1463 med Indskr. i Minuskler. I den sydl. Taarnmur en tidlig middelalderlig Ligsten med Kors og Indskr.: „Hic jacet Setifote“. Et Par mindre Ligsten fra s. Tid i Vaabenhuset. (Om Kirken se Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1881 S. 69 flg., og Uds. over D. Kirkeb. S. 39 flg.).

Bisgaard (ɔ: Bispegaard) hørte i Middelalderen under Aarhus Bispestol (her er vei Forklaringen til den anselige Kirke); 1580 nævnes ved Adelens Hylding Anders Grøn til Bisgd. Senere var den en Bondegaard, der 1683 tilhørte Rentemester Henr. Müller og 1694 Fr. Olufsen Svane, som havde købt den af Hans Nansen i Kbh., senere Jens Mandix († 1744), der tilkøbte en Del Gods (62 Td. H ), og Sønnen Oluf M. († 1805), der ved Skøder af 1767, 1770, 1771 og 1781 sammenkøbte den nuv. Gaard, navnlig ved Køb af Tamdrupgaard (der i sin Tid, da Sognet var Anneks til Hvirring, var Anneksgaard; til Magelæg skænkede Mandix den nuv. Præstegd. i Kjørup til Præsteembedet; der har før i Sognet været en By Tamdrup) og Kjørupgaard (12 Td. H.), som han 1781 købte for 3450 Rd. af P. Rothe til Urup. Mandix’ Enke ægtede Sten Hasselbalch († 1827), fra hvem B. ved Tvangsaukt. 1826 blev købt for 11,223 Rd. i Sølv og 3558 Rd. i Sedler af Købmd. Rasm. Secher, der 1848 solgte den for 65,000 Rd. til senere Kmhr. O. O. A. Reedtz, hvis Dødsbo 1889 solgte den for 175,000 Kr. til den nuv. Ejer, J .M. Lorenzen. — Hovedbygningen, fra Slutn. af 18. Aarh., er af Egebindingsværk i 1 Stokv. paa Granitsokkel og med Kvist.

Aarupgaard er vel det Orruplund, der 1459 ejedes af en Anders Jensen. Siden var den en Kronen tilh. Fæstegaard, der 1627 var overdraget Holger Grøn (Søn af Anders Grøn til Bisgd.), som havde opgivet sin Adel. I Beg. af 18. Aarh. skødede Herredsfoged Peder Jensen Hegelund (hvis Kone S. H. Morland havde købt Gaarden paa Aukt.) A. (15 Td. H.) til Borgmester Stephan Rasmussen Hofgaard 1740 købtes den af Zacharias Wichmann († 1764), der 1759 overdrog den til Sønnen Erik W., og han skødede den 1761 til Jens Chr. Fussing; han solgte den 1767 til Købm. P. Wellejus, der gjorde Opbud 1791; derefter kom den til Bygholm, hvortil den endnu hører. — Hovedbygningen, af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. med Kælder under Midtfløjen, er opf. efter en Brand 1872.

Provstlund tilhørte 1495 Vor Kloster (den nuv. Gaard er sammenkøbt 1845-46 af Kmhr. Schütte til Bygholm). Dette fik 1350 af Otte Limbek til Boller Skøde paa dennes Gods i Vintenlund.

I Vinten Skov er der en kredsrund Borgplads Hummelknold, 120 F. i Tværm. og omgiven af en nu tilgroet Grav; paa Banken er der opgravet store Mursten. Umiddelbart S. Ø. herfor ligger en firkantet Voldbanke, indtil 9 F. høj, ved Foden 92 og 82 F., ligeledes omgiven af en tilgroet Grav. — Ved Enner fandtes 1849 nogle Sølvsmykker og omtr. 1315 Sølvmønter, nedlagte ved Aar 1030, deribl. den ene af de ældste Mønter, som kendes fra Roskilde.

Tamdrup var Anneks til Hvirring indtil 13/4 1742, da det blev et eget Pastorat.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tamdrup_Sogn&oldid=9104"