Hvirring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hvirring Sogn et sogn i Hedensted Provsti (Haderslev Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nim Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Hvirring Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hornborg Sogn og indtil 1742 med Tamdrup Sogn


  • 1564 Peder Jensen
  • 1603 Christen Pedersen
  • 1630 Søren Pedersen Sommer
  • 1659 Claus Christensen Hvirring (Hvering)
  • 1668 Seier Andersen Bonde
  • 1696 Hans Knudsen Agger
  • 1716 Jacob Jacobsen Bagger
  • 1718 Ove Hansen Guldberg
  • 1732 Ole Severin Didriksen Krefting
  • 1742 Peder Lauritsen Holst
  • 1762 Mourits Mejer Jespersen Thygesen
  • 1778 Morten Frandsen Woldum
  • 1795 Hans Gram Bechmann
  • 1812 Christian Julius Wittendorff
  • 1835 Niels Fritz
  • 1873 Christian Daniel Conradsen

Sognekapellaner tilknyttet sognet

Fælles med Hornborg Sogn og Tamdrup Sogn

  • 1712 Stephan Stephansen Sunds el. Alan

Capellaner pro loco i Hvirring-Hornborg.

  • 1874 Ludvig Theodor Mygind
  • 1877 Vilhelm Ludvig Larsen


Følgende beskrivelse af Hvirring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hvirring Sogn omgives af Annekset Hornborg, Tamdrup og Nim Sogne, Tyrsting Hrd. (Føvling S.) og Vrads Hrd. (Aale S.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa, samt Vejle Amt (Hatting Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil. V. N. V. for Horsens. De højtliggende, bakkede Jorder (Møgelbjærg, 249 F., 78 M.) ere overvejende sandmuldede, sandede og skarpsandede mod N. og V., mod S. en Del lerede. En Del Skov (Rask Sk., Honum Sk., Skyggelund). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til N.-Snede og Horsens-Tørring Banen.

Fladeindholdet 1896: 5804 Td. Ld., hvoraf 2753 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 560, Byg 479, Havre 1089, Boghvede 21, Ærter og Vikker 24; Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 156, Grøntf. 130, Kartofler 55, andre Rodfr. 229), Afgræsn. 1081, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1228, Have 48, Skov 401, Moser 54, Kær og Fælleder 28, Hegn 13, Heder m. v. 30, Veje og Byggegr. 165 Td. Kreaturhold 1898: 385 Heste, 1728 Stkr. Hornkv. (deraf 1144 Køer), 785 Faar, 1144 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 321 Td.; 78 Selvejergde. med 255, 1 Fæstegd. med 3, 205 Huse med 63 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1478 (1801: 574, 1840: 1013, 1860: 1374, 1890: 1430), boede i 308 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 947 af Jordbr., 10 af Gartneri, 248 af Industri, 22 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 57 af deres Midler, og 56 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Hvirring, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1882) og Telefonst.; Trebjærg (1435: Thrybyærg); Kodalland (Over- og Neder-K.); Honum (1467: Huornum) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1884), Telefonst. og Fattiggaard (opr. 1869, Plads for 50 Lemmer); Honumskov; Boring med Skole, Forsamlingsh. (opf. 1891) og Teglværk; Rask Mølle, Stationsby, med Vejr- og Dampmølle, Købmandshdl., Bageri, Kro, Jærnbane-og Telegrafst. Boringskov, Gde. og Huse. Hovedgaarden Rask har 46 1/4 Td. H., omtr. 780 Td. Ld., hvoraf 55 Eng og Mose, 275 Skov, Resten Ager; til Gaarden et Teglværk. Andre Gaarde: Rosenlund, Skyggeslund.

Hvirring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 164 (den vestl. Del: Boring, Honum, Honumskov, Rask) og 165 (østl. Del). Kirken tilhører det Thygesonske Fideikommis.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (under Koret er Soklen profileret). Begge Døre, med Tympana (Nordd. er istandsat 1888), og et Vindue i Apsis (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 288) benyttes endnu. Paa Korets Sydside findes en lavtsiddende, lille, aflang Lysaabning (tilmur.). Buerne mellem Skib og Kor og mellem dette og Apsis ere oprindelige Granitbuer. Kirkens Hvælvinger skulle være indbyggede i Slutn. af 16. Aarh. af Claus Glambek af Sten fra den nedbrudte Boring Kirke. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. I 1778 er Taarnet (med Pyramidetag) delvis ombygget og gjort lavere (paa Syd- og Vestmuren staar dette Aarst. og Bogst. TT—ET). Vaabenhuset, vistnok fra Rokokotiden, er af Granitkvadre og store røde Mursten. Ny Altertavle med et stort Maleri (Christus velsignende Menigheden). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet Epitafium over Mourids Hansen Høyer til Rask, † 1722, og Hustru. I Korvæggen Ligsten, med Figurer, over ovenn. Claus Glambek, † 1591, Hustru og 2 Børn (hvælvet Begr. under Koret).

Rask tilhørte 1493 Las Grøn, 1498 Søren Gjødesen, dennes Enke „Hustru Karen“ Rekhals 1543 og Søn Iver Sørensen, ogsaa kaldet Iver Rask, og, da han døde barnløs, Søsteren Fru Maren Sørensdatter Gjødesen, g. m. Niels Glambek, saa disses Søn Claus G. († 1591). Hans Datter Sophie bragte den 1609 til sin Mand Mogens Pachs, † 1642; saa disses Søn Chrf. P. (1651 snigmyrdet paa R.) og hans Enke Hilleborg Bille, der ejede den endnu 1661. Senere ejedes den af Mette Grubbe († 1683, Enke efter Ebbe Ulfeldt til Urup), hvis Broder Alex. Grubbe 1686 skødede halve R. og en Del Gods til Mourids Hansen Høyer († 1722), som 1689 købte den 2. Halvdel af R. (27 Td. H.) og en Del Gods af Mathias Fr. Lützow til Vedbygd., og hvis Arvinger 1723 skødede R. (48) med Skov (6), Tiende (18) og Gods (i alt 368 Td. H.) for 70 Rd. pr. Td. H. til Kapt. Henr. Lassen. Denne solgte 1731 R. (i alt 346 Td. H.) for 150 Rd. pr. Td. H. Hovedgaardstakst, 100 pr. Td. H. Tiende og 70 Rd. pr. Td. H. Gods til Borgmester Hans Marcusen († 1764), efter hvem R. 1766 (55, 18 og 312 Td. H.) overtoges af hans Stedsøn Laurids Ammitzbøll († 1776) for 38,439 Rd. Paa Aukt. efter ham i 1776 solgtes R. (48, 6, 18 og 297 Td. H.) for 68,100 Rd. til Kancellir. Andr. Bjørn, der 1791 overdrog Gaarden (Godset da forøget til 318 Td. H.) for 76,000 Rd. til Sønnen Andr. Eman. B., † 1814 som „fordums Ejer af R.“; derefter fik Præsten, Konsistorialr. H. G. Bechmann († 1836) den ved 1812 at ægte Charl. Nicol. Bjørn, f. Qvotrup. Senere har den været ejet af Frich, der 1840 solgte den til P. Abell († 1867), som 1842 solgte den til A. J. Nielsen, efter hvem den nuv. Ejer, R. Christiansen, købte den 1853 for 105,000 Rd. — Hovedbygningen, opf. 1840-42, bestaar af Stuehus med Kvist og to Sidefløje, alle af Grundmur i 1 Stokv. (den forrige Bygn. var opf. af Henr. Lassen, i 3 Fløje af Mur og Bindingsværk).

Hr. Erik og Jens Iversen Lykke solgte 1396 Borthinge og Borthingeholm, som de havde arvet efter deres Fader, og som tidligere havde tilhørt Per Brock, til Dronn. Margrethe. Endnu 1626 laa her en større Gaard Boringsgaard, der da tilhørte Knud Galt. Midt i en tidligere Sø ved Boring skal der ifl. D. Atl. have staaet et Lystslot, muligt Boringsholm; paa Stedet er der fundet gammelt Pæleværk.

Paa Kirkebakken ved Boring har der staaet en Kirke, endnu nævnt 1524; den skal være nedbrudt af ovenn. Claus Glambek. Kirkens Grund ses endnu.

Ved Hvirring er der fredlyst en 195 F. lang Langhøj, Langbjærg, paa Præstegaardens Mark Gravhøjen Isbjærg og ved Honum 4 anselige runde Gravhøje.


Eksterne Link