Storarden Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Storarden Sogn, der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hindsted Herred, (Aalborg Amt). Derefter indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Arden Kommune, Nordjyllands Amt. I sognet ligger Storarden Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1566 med Ove Sogn, Valsgaard Sogn og Vive Sogn. Derefter med Astrup Sogn og Rostrup Sogn

  • 15?? Eiler Nielsen el. Iversen
  • 1580 Hans Pedersen Vogel
  • 1615 Poul Andersen
  • 16?? Peder Christensen
  • 1660 Gude Hansen Vogelius
  • 1688 Andreas Aschenberg
  • 1719 Søren Mikkelsen Seemann
  • 1724 Carsten Hansen Friis
  • 1753 Niels Nielsen Guldager
  • 1764 Jacob Scharschou Schiwe
  • 1782 Peter Christian Rosenkilde
  • 1807 Christian Stevelin Rosenkilde
  • 1850 Johan Peter Koch
  • 1863 Leonhard Severin Boberg
  • 1875 Niels Clausen

Følgende beskrivelse af Storarden Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Store Arden Sogn, Anneks til Astrup, omgives af dette, Rostrup, Vebbestrup og Rold Sogne samt Hellum Hrd. (Skjørping og Frær S.). Kirken, mod S. Ø., ligger 1 3/4 Mil N. V. for Mariager, 2 Mil N. N. Ø. for Hobro og 4 1/4 Mil S. for Aalborg. De højtliggende, for en stor Del bakkede Jorder (Bavnehøj, 253 F., 78 M.) ere overvejende sandmuldede og skarpe med Sand og Grus til Underlag. Henved 1/3 af Arealet er dækket af Skov (St. Arden Sk., en Del af Statsskoven Hesselholt Sk., Alminden). Gennem Sognet gaar den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 3812 Td. Ld., hvoraf 1028 besaaede (deraf med Rug 198, Byg 153, Havre 403, Blands. til Modenh. 13, Grøntf. 22, Kartofler 175, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 432, Høslæt, Brak, Eng m. m. 466, Have 16, Skov 1157, ubevokset 96, Moser 350, Kær og Fælleder 64, Heder 85, Veje og Byggegr. 101, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 160 Heste, 489 Stkr. Hornkvæg (deraf 317 Køer), 556 Faar, 312 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 87 Td.; 28 Selvejergaarde med 69, 3 Fæstegd. med 5, 39 Huse med 7 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 620 (1801: 254, 1840: 285, 1860: 294, 1880: 495), boede i 106 Gaarde og Huse; Erhverv: 65 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbr., 143 af Industri, 29 af Handel, 95 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Store Arden med Kirke, Skole og Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 28 Lemmer); Arden Stationsby (Hesselholt) med Frimissionshus (opf. 1898), Gæstgiveri, Dampsavværk, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Holthuse, Gde. Skovhuse. Gaarde: Vejrholt med Tørvefabrik, Klaralund.

St. Arden S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 415. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mylenberg Gods.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Murene ere omsatte. Korbuen er bevaret. Vaabenhuset er nyt, restaur. 1899. Altertavle fra Slutn. af 17. eller Beg. af 18. Aarh. Prægtig Sølvkalk med Fremstillinger af Lidelseshistorien og Juulernes og Lungernes Vaabener, skænket 1569 af Axel Juul. Romansk Granitdøbefont med Menneske- og Dyrefigurer. Prædikestol fra 17. Aarh. Inventariet er restaur. 1899.

Paa en Gaard i Arden boede 1641 Peder Bille fra Brandbjærg.


Eksterne Link