Astrup Sogn (Aalborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Astrup Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hindsted Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Astrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1566 med Ove Sogn, Valsgaard Sogn og Vive Sogn. Derefter med Rostrup Sogn og Storarden Sogn

  • 15?? Eiler Nielsen el. Iversen
  • 1580 Hans Pedersen Vogel
  • 1615 Poul Andersen
  • 16?? Peder Christensen
  • 1660 Gude Hansen Vogelius
  • 1688 Andreas Aschenberg
  • 1719 Søren Mikkelsen Seemann
  • 1724 Carsten Hansen Friis
  • 1753 Niels Nielsen Guldager
  • 1764 Jacob Scharschou Schiwe
  • 1782 Peter Christian Rosenkilde
  • 1807 Christian Stevelin Rosenkilde
  • 1850 Johan Peter Koch
  • 1863 Leonhard Severin Boberg
  • 1875 Niels Clausen

Følgende beskrivelse af Astrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Astrup Sogn omgives af Annekset St. Arden, Rostrup og Visborg Sogne samt Hellum Hrd. (Solbjærg, Lyngby, Brøndum, Siem og Torup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. for Mariager og 4 Mil S. for Aalborg. De højtliggende, for det meste bakkede Jorder (højeste Punkt 305 F., 96 M.) ere dels sandmuldede, dels skarpe med Sand- og Grusunderlag. En Del Skov (Tisted-Nørsk., Astrup-Nørsk., Kjærbjærg Sk., Kirkesk., Møllesk., m. m.). Gennem Sognet løber Villestrup Aa. Ved Nordgrænsen ligger Madum Sø (se S. 475).

Fladeindholdet 1896: 8243 Td. Ld., hvoraf 3011 besaaede (deraf med Rug 659, Byg 350, Havre 1125, Boghvede 4, Blands. til Modenh. 185, Grøntf. 217, Kartofler 325, andre Rodfr. 143), Afgræsn. 1936, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1293, Have 56, Skov 1087, Moser 155, Kær og Fælleder 346, Hegn 11, Heder 163, Stenmarker 9, Veje og Byggegr. 170, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 389 Heste, 1592 Stkr. Hornkvæg (deraf 889 Køer), 1220 Faar, 906 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 285 Td.; 90 Selvejergaarde med 252, 1 Arvefæstegd. med 1, 115 Huse med 31 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1161 (1801: 738, 1840: 834, 1860: 945, 1880: 1172), boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 871 af Jordbr., 126 af Industri, 13 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Astrup med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 6/1 1888; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 37,402 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1595 Kr., Antal af Konti 262) og Andelsmejeri; Borup med Skole (paa Borup Gml. Mark); Lille Arden; Møldrup med Skole; Axelterp; Listed med Skole og Købmandsforretn.; Trinnerup. Tistedholter, Huse; Helmenshuse. Hovedgaarden Villestrup, med Vandmølle og Teglværk, har omtr. 27 Td. Hrtk. Fæstegods, Astrup og Rostrup Sognes Konge- og Kirketiende samt Valsgaard Sogns Kongetiende. Gaarde: Engholt, Madumhoved, Lavlundgde., Horsemosegde., m. m. Burholt, Skovfogedbolig. Astrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hellum-Hindsted Hrd.’s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 413. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Villestrup.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid (vistnok Beg. af 13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; men 1542 lod Axel Juul til Villestrup den ombygge og udvide, saa at væsentlig nu kun Koret staar tilbage. Skibet forlængedes betydeligt, væsentlig af Kvadre (vistnok fra de nedlagte Stenstrup og Tostrup Kirker, se S. 491), Skibets og Korets Mure forhøjedes med Mursten, og der indbyggedes Hvælvinger (Korhvælvingen nedbrødes 1832 og erstattedes med fladt Loft). Tillige tilføjedes, af store, røde Mursten, det ottekantede Taarn med Kuppel og Spir (86 F.); det hvælvede Taarnrum har flad Bue ind til Skibet; paa Taarnet staar: 1766 og W. R. Ogsaa Vaabenhuset, af store, røde Mursten og med en rigt profileret Dør, er fra Axel Juuls Tid. I Nutiden er der sket store Arbejder (Arkitekt F. Uldall); saaledes er Taarnet istandsat (1873), og der er indsat nye, granitindfattede Vinduer mod S. Anselig, udskaaren Altertavle, skænket 1634 af Ingeborg Parsberg. Romansk Granitdøbefont med Figurer i højt Relief. Prædikestol fra 1892 i Renæssancestil. I Koret stort Sandstensepitafium over Iver Juul til Villestrup, † 1627, og hans to Hustruer, Marine Maltesdatter, † 1600, og Ingeb. Parsberg, † 1665, opsat 1634 (med Portrætfigurer). I Skibets Nordmur Ligsten over Axel Juul, † 1577, og Hustru Kirstine Lunge (Portrætfigurer). Under Skib og Kor er der Gravhvælving med 26 Kister med Lig af Familierne Juul, Sehested og Rosenkrantz (de ere istandsatte efter et Gravrøveri 1887, da flere bleve aabnede). Den lille Klokke er fra 1513, den store er støbt 1548 af Karsten Middeldorp i Lübeck.

Villestrup var 1535 en Brydiegaard, da den arvedes af Axel Juul efter hans Fader Søren J. til Hedegd.; men den nye Ejer benyttede sig af den uheldige Stilling, hvori Bønderne vare komne efter Skipper Klements Fejde, til at samle betydeligt Bøndergods og gøre V. til en Hovedgaard. Efter hans Død 1577 arvedes V. af hans Søn Rigsr. Iver Juul, † 1627, derefter af dennes Søn Statholder Ove Juul, † 1686, og dennes Søn Etatsr. Fr. J., † 1721. Paa Auktion efter hans Enke Elisabeth Sehested købte Fr. Sehested til Rydhave 1725 V. (78 Td. Hrtk.) for 29,000 Rd.; hans Enke Birgitte Sophie Sehested testamenterede 1754 V. til sin Datter Else Margr. Sehested, der bragte V. til sin Mand Gehejmer. Verner Rosenkrantz til Krabbesholm og Skivehus († 1777), som under 7/3 1757 oprettede V. til et Baroni (kun 619 Td. Hrtk.), som gik over til Sønnen Baron Iver R. († 1815), der ved Tiltrædelsen af Rosenholm afstod det til Sønnen Chr. R., der 1811 fik kgl. Bevill. til at substituere det med en Ficleikommiskapital paa 200,000 Rd. ved Bankerotten 1813 reduceret til 50,000 Rd., Besidderen blev 1845 ophøjet i Friherrestanden; nuv. Besidder er efter en Hof- og Stadsretsdom af 4/3 1895 V. C. Baronesse Düring-Rosenkrantz. Villestrup Gaard og Gods blev ved Auktion 1814 købt af Kapt., senere Kmhr. J. C. Mylius († 1852), Amtmand M. R. Jessen og Generalkrigskommis. J. Schuchardt, saaledes at den sidste fik Hovedgaarden. Efter hans Død 1819 maatte Statskassen 1822 overtage Ejendommen, som 1836 solgtes for 100,500 Rd. til Oberst H. A. Juel af Familien Juel til Taasinge, der med store Bekostninger atter bragte Gaarden paa Fode og 1855 overlod den til Sønnen cand. jur. N. Juel († 1863); derefter ejedes V. af dennes Broder, cand. jur. F. F. Juel († 1866), efter hvem den 1868 ved Auktion solgtes til Kmhr. O. Sehestedt-Juul til Ravnholt, † 1882; nuv. Ejer er hans Søn, Hofjægerm. C. Sehestedt-Juul til Ravnholt. — Hovedbygningen, i et Engdrag ved Villestrup Aa, som fylder Gravene og danner Afløbet for den paa de tre Sider af Gaarden liggende Sø, er opf. 1538-42 af Axel Juul i 4 Fløje af store, røde Mursten og til Dels med hvælvede Kældere; den sydl. Fløj er i 3, de øvrige i 2 Stokv.; men den østl., hvori der var Kapel, og som havde Taarn, er nedbrudt i Beg. af 19. Aarh. af ovenn. Schuchardt (Alteret har staaet i det nuv. Bryggers). Over den smukke Portal paa den sydl. Fløj ind til Gaarden er anbragt Axel Juuls og Hustrus Vaabener og ved Siderne deres Billeder i Sandstensrelief; over Portalen paa Nordfløjen staa deres Navne med en Indskrift, der siger, at de lode Gaarden opbygge 1542, og s. Aar var deres Bryllup. Uden for Graven ligger den store, til Dels i fransk Stil holdte Have med Lindealleer og klippede Hække af Avnbøge; i Haven staar paa en Stendysse en romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Menneskehoveder, der skal have staaet i Kapellet paa Gaarden. I Villestruplund er et Gravsted for N. Juel, † 1863.

Da Villestrup blev solgt 1868, købtes omtr. 200 Td. Hrtk. Bøndergods og 1 3/8 Td. Skovsk. i Astrup og Rostrup Sogne af Brødr. Mourier Petersen. Dette Villestrup Gods er underhaanden solgt til Fæsterne, saa at der nu kun er en Ubetydelighed, tilbage.

I et Engdrag omtr. 1/4 Mil S. for Madum Sø ligger Blaakilde, Danmarks største Kildevæld, som man har ment skulde være Afløb fra Madum Sø (se S. 476), og fra hvilket Villestrup Aa kommer. Kilden, der har sit Navn af de stærke Farver, hvori det krystalrene Vand spiller, naar Solen skinner paa det, har et Bassin, der er 40 F. i Gnmst. og omtr. 12 F. dybt; fra Bunden fremvælde store Vand- og Sandbobler, der se ud som hvidlige Dampe; Vandmassen er omtr. 200,000 Td. i Døgnet.

Ved Villestrup har ligget en hellig Kilde, Blokskilden.


Eksterne Link