Skjern Sogn (Viborg Amt)
Skjern sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Skjern Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Skjern Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Skjern Sogn, Anneks til V.-Velling, bestaar af to ved Hovedsognet og Hjorthede adskilte Dele og omgives, foruden af disse, af Vinge og Le Sogne samt Sønderlyng Hrd. (Aalum, Læsten, Hammershøj, Kvorning, Ørum og Viskum S.). Kirken, mod Ø., i den nordl., største Del, ligger 2 3/4 Mil Ø. for Viborg og 2 1/4 Mil V. for Randers. De for en Del højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldsandede med betydelige Enge omkring Nørreaa, der løber gennem den nordl. Del. En Del Skov (Skjern Sk., Tindbæk Hestehave, m. fl.).
Fladeindholdet 1896: 4764 Td. Ld., hvoraf 1379 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 311, Byg 223, Havre 618, Boghvede 40, Bælgsæd 20, Blands. til Modenh. 23, Grøntf. 37, Kartofler 51, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1216, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1049, Have 31, Skov 664, ubevokset 10, Moser 50, Kær og Fælleder 88, Hegn 5, Heder 186, Veje og Byggegr. 79, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 237 Heste, 971 Stkr. Hornkv. (deraf 465 Køer), 1342 Faar, 345 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 36 Selvejergaarde med 147, 80 Huse med 21 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 484 (1801: 323, 1840: 509, 1860: 666, 1890: 690), boede 1890 i 142 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 454 af Jordbrug, 150 af Industri, 12 af Handel, 2 af Skibsfart, 18 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Skjern (1355: Skerne) Kirke og Byerne: Løvskal med Skole, Kro, Købmandshdl., Bageri og Farveri; Tindbæk med Skole og Fattiggaard (opr. 1884, Pl. for 26 Lemmer). Stubberupgaard, med Teglværk. Ilsøgaarde (i den sydl. Del). Hovedgaarden Skjerngaard har 12 Td H., 392 Td. Ld., hvoraf 78 Eng, 124 Skov, 20 Kær og Mose, 39 Hede, Resten Ager. Karmark, Gd. (omtr. 9 Td. H., 200 Td. Ld.) og Vandmølle. Tindbækgd.
Skjern S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Vib. Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 122. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men Kirken er næsten helt ombygget 1887 (Arkitekt: Paludan) af det ældre Materiale, Vaabenhuset, af store, røde Munkesten i Munkeskifte paa Granitsokkel, alt i romansk Stil. Skibet har ferniseret Bjælkeloft, Koret en i senere Middelalder indb. Hvælving. Begge Døre, med Søjle og Halvsøjle paa hver Side, ere bevarede; over den tilmurede Nordd. Tympanon med to Løver. Da D. Atl. udkom, havde Kirken et lille spidst Taarn. Anselig udskaaren Altertavle (restaur. 1876) fra kat. Tid med Jmfr. Marias, Elisabeths og St. Catharinas Helgenbilleder i Midten; desuden Helgenbilleder paa Fløjene (en ældre Altertavle i Koret). Granitdøbefont, over hvilken et lille Krucifiks. Ved Vaabenhuset staa to Runesten, hvoraf den største er funden i Ruinerne af Skjern Slot; den ene er et Brudstykke. Den største er rejst af Sasgiridr, Finulfs Datter, over Otinkar Usbjørns Søn (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 59); en Tydning er ophængt i Kirken.
Skjerngaard antages at have været Ladegaard til Skjern Slot, der var et af de ældste Herresæder i Egnen. Af dets Ejere kendes 1347 den yngre Peder Vendelbo, som kalder det i Dokumenter „castrum meum Skærnæ“, 1355 Jonas Hwit, „advocatus in Skiirnæ“, 1419 Henning Podebusk, 1446 hans Enke Fru Kirstine Jensdatter, 1466 Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz; derefter ejedes den af Sønnen Niels Eriksen R., † 1516, dennes Søn Henrik R., † 1537, og dennes Broder Chrf. R. Ved hans barnløse Død 1561 kom i alt Fald en Arvepart i den til hans Søstersøn Hr. Erik Krabbe, hvis Datter Fru Anne K. 1608 solgte den til Esge Brock; dennes Svigersøn Frands Lykke ejede den 1638. En anden Part blev 1601 af Tage Krabbe mageskiftet til Kronen, der yderligere 1617 erhvervede en Part af Chrf. Gersdorff. Ifl. et Sagn skal S. være blevet ødelagt 1657 af de kejserlige Tropper. 1663 var S. delt i 3 Gaarde (12, 11 og 14 Td. H.), af hvilke den ene tilhørte Kronen, men var pantsat til Frands Lykke, den anden laa under Overgd., medens den tredje havde forskellige Ejere. Til disse Gaarde laa Skov til 390 Svins Olden. Godset blev af Chr. V skænket til General Fr. Arenstorff († 1689), hvis Hustru († 1728) af Levningerne opførte Karmark og det nuv. S., som begge solgtes 1721 af Henning Arenstorff til Kmjkr. Chr. Scheel til Gl. Estrup (S. 34, K. 10 Td. H.). 1726 var S. (70, 33 og 312 Td. H.) indlemmet i Grevskabet Scheel, ligeledes 1795, da den ansattes til 70, 33 og 410 Td. H. (med Karmark). — Den nuv. Skjerngd. solgtes 1812 for 66,000 Rd. Bankosedler til Gehejmekonferensr. H. v. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, hvis Dødsbo solgte den 1822 til 12 Gaardmænd, der atter 1841 solgte den for 10,200 Rd. til Fr. Borch, efter hvis Enkes Død den 1887 solgtes for 52,400 Kr. til de nuv. Ejere, Propr. Chr. S. Poulsen og Sagfører N. Poulsen. — Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder, er som nævnt fra Slutn. af 17. Aarh., restaur. 1842.
Noget S. for Gaarden paa en Forhøjning i en næsten udtørret Mose (tidligere Sø) ligger Voldstedet af Skjern Slot. Borgpladsen har været omgivet af en bred Grav og der udenom en Vold. Slottet har været opf. paa nedrammede Egepæle, oven paa hvilke er lagt en Grundvold af Kamp. Bygningen, af Mursten, har bestaaet af 4 sammenbyggede Fløje (udv.: 96 og 130 F.); ved den i en stump Vinkel udbyggede Nordfløj har der inde i Gaarden vistnok staaet to firkantede Taarne, af hvilke det østl. har været 16 F. i Gnmst. I den nordl. Vold er der fundet Levninger af en Bygning, 18 F. i Firkant, mulig et Porttaarn. (Grundtegn. og Afbild, af Ruinerne i Nationalmuseet, hvor der ogsaa er nogle Oldsager fra Ruinerne).
Karmark tilhørte 1340 Drost Peder og 1344 Niels Jensen.
Ved Vejlbæk N. Ø. for Tindbæk findes en Gruppe af 25-30, væsentl. smaa, Gravhøje; 18 Høje, deribl. 4 af denne Gruppe, de øvrige ved Skjern og Løvskal ere fredlyste.
