Middelsom Herred
Middelsom Herred hed i Kong Valdemars Jordebog Mæthælsholmhæreth (senere form: Mejlsom), og hørte i middelalderen til Ommersyssel; Senere kom det under Hald Len og fra 1660 Hald Amt; I 1794 kom herredet under det da oprettede Viborg Amt
I herredet ligger følgende sogne:
- Bjerring Sogn
- Bjerringbro Sogn
- Grensten Sogn
- Helstrup Sogn
- Hjermind Sogn
- Hjorthede Sogn
- Langå Sogn (Langaa)
- Lee Sogn
- Mammen Sogn
- Skjern Sogn
- Sønder Rind Sogn
- Sønder Vinge Sogn
- Torup Sogn
- Ulstrupbro Sogn
- Vester Velling Sogn
- Vindum Sogn
- Vinkel Sogn
- Øster Velling Sogn
Følgende beskrivelse af Middelsom Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Middelsom Herred grænser mod N. og N. V. til Sønderlyng og Nørlyng Hrd., fra hvilke det skilles ved Nørreaa, mod S. V. til Lysgaard Hrd., mod S. til Hovlbjærg Hrd. og mod Ø. til Randers Amt (Galten Hrd.), hvorfra det skilles ved Gudenaa. Den største Udstrækning fra V. til Ø. er omtr. 4 1/4, fra N. til S. højest 1 1/4 Mil. De for det meste højtliggende og stærkt bakkede Jorder (højeste Punkt 282 F., 88,5 M.) ere overvejende lette, sandede, dog ogsaa muldsandede og muldlerede, med Hedestrækninger mod V. Skovarealet er ikke stort (i alt 3140 Td. Ld.). Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 23 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 46,180 Td. Ld. (4,63 □ Mil, 254,9 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1922 Td. Folketallet var 1/2 1901 8509 (1801: 3752, 1840: 4939, 1860: 6596, 1890: 8533). I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Sønderlyng Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion samt Amtets 3. Forligskreds (Vinkel, Rind, Vindum, Bjerring, Mammen, Hjermind, Le og Hjorthede) og Randers Amts 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Middelsom Hrd., i Vald. Jrdb.: Mæthælsholmhæreth (senere Form: Mejlsom) — det er næsten helt omflydt af Gudenaa og dens Biaaer Nørreaa og Tangeaa —, hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 850 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og andre Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men henved 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 47 1/2 fredlyste. Der kendes flere i den vestl. end i den østl. Halvdel, flest fra Sognene Vindum (omtr. 190), Rind (140), Skjern (120), Le (70) og Vinkel (65). Enkelte] Steder danne Højene sammenhængende Rækker. Det er det Herred, hvor der er fundet de fleste Runesten.