Sønderholm Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønderholm Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). Derefter indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt. I sognet ligger Sønderholm Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Frejlev Sogn

  • 15?? Thue Nielsen
  • 1579 Jacob Jensen
  • 15?? Jens Andersen
  • 1610 Jacob Jensen
  • 1646 Niels Eskilsen
  • 1673 Poul Sørensen Kjerulff
  • 1720 Laurits Sørensen Laurbjerg
  • 1740 Thomas Andersen Høyer
  • 1747 Jens Lauritsen Hass
  • 1803 Lars Sletting
  • 1837 Laurits Blicher
  • 1865 Christian Peter Sundbye
  • 1873 Jens Carl Christian Bertelsen

Præster tilknyttet Restrup Kapel

Fra 1782 fælles med Nørholm Sogn og 1826-1853 fælles med Øster Hornum Sogn.

Følgende beskrivelse af Sønderholm Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sønderholm Sogn omgives af Annekset Frejlev, Svenstrup, Ø-Hornum og Vokslev Sogne, Nibe Bredn., Nørholm Sogn, Limfjorden og Budolfi Lands. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. V. for Aalborg og 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Nibe. De mod S. noget højtliggende og bakkede (højeste Punkt 283 F., 89 M.), mod N. lavtliggende og jævne Jorder ere for en Del sandmuldede og sandede; mod S. en stærkt kuperet Hedestrækning; mod N. er der Kær- og Engjorder. En Del Skov (Restrup Dyrehave, Røddet, m. m.). Hasseris Aa gennemløber en Del af Sognet og danner noget af Øst- og Sydgrænsen. Gennem Sognet gaa Svenstrup-Nibe-Aars Banen og Landevejen fra Aalborg til Nibe.

Fladeindholdet 1896: 7486 Td. Ld., hvoraf 1921 besaaede (deraf med Rug 439, Byg 231, Havre 666, Spergel 40, Blandsæd til Modenhed 66, Grøntf. 126, Kartofler 301, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 981, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1912, Have 63, Skov 381, ubevokset 202, Moser 119, Kær og Fælleder 834, Heder 988, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 382 Heste, 1371 Stk. Hornkvæg (deraf 801 Køer), 1227 Faar, 621 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 306 Td.; 52 Selvejergaarde med 271, og 61 Huse med 16 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 834 (1801: 388, 1840: 465, 1860: 727, 1880: 788), boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 686 af Jordbr., 44 af Industri, 8 af Handel, 23 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sønderholm, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (i den tidligere 1872 opr. Folkehøjskole, der nedlagdes 1884), Sparekasse for S.-Frejlev Sogne (opr. 12/3 1886; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 13,617 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 1197 Kr., Antal af Konti 252), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation; Nyrup med Skole; Tostrup med Skole. Hovedgaarden Store Restrup har 60 Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 450 Skov, 200 Kær og Mose, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle og Restrup (eller Brohus) Kro. Desuden Godrem, Gd.

Sønderholm S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hornum Hrd.’s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 377. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis. Taarn mod V. samt Vaabenhus og to Tilbygninger mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa profileret Dobbeltsokkel. Et oprindl. Vindue og Norddøren ere bevarede. Skib, Kor og Apsis ere overhvælvede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, er fra gotisk Tid. Det i 18. Aarh. til Kapel indrettede og samtidig overhvælvede Taarnrum forbindes med Skibet ved en bred, halvrund Bue; om Aabningen er opført en anselig Stukportal i Rokokostil med Aarst. 1735, med et Smedejærnsgitter. Vaabenhuset er samtidig med Taarnet og af samme Materiale, med fladt Bjælkeloft. Fra samme Tid er den østl. Tilbygning, ved Korets Nordside, af Mursten og overhvælvet; den tjener til Gravkapel. Den anden Tilbygning (før Vaabenhus) er yngre. Kirken har rige Kalkmalerier, især i Korhvælvingen, med en Frise med 32 Vaabenskjolde, udført 1556 paa Foranstaltning af nedennævnte Fru Kirsten Friis (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 51), restaur. 1888. Kirken er sidst restaureret 1881-82. Trefløjet Altertavle fra 18. Aarh. med Levetzauernes og Rantzauernes Vaabener og et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Smuk Prædikestol i Renæssancestil, skænket af Fru Kirsten Friis og Gabriel Gyldenstierne. Pulpitur paa hver Side af Skibet; paa det nordl. et Orgel fra 1898. Paa Indgangsdøren et romansk Broncebeslag med Dyrefigurer. Ligsten med Bronceramme over ovenn. Gabriel Gyldenstierne, † 1555, og Hustru (med Portrætfigurer), over Hannibal Gyldenstierne, † 1608, og Hustru Helvig Kaas, over Jep Friis til Løngholm, † 1547, og Hustru Helvig Høgsdatter (Portrætfigurer). I Kapellet mod N. henstaa Kister med Ligene af Admiral Chrf. Lindenov, † 1679, Chr. Christoffersen L., † 1692, Kapt. Oluf Thott, † 1759, Fru Anne Lindenov, g. m. foregaaende, † 1760. Her hænger endvidere et Epitafium (med Maleri af en Flaade) over ovenn. Admiral Chrf. L., en Trætavle med Indskr. om Kapellets Indvielse osv. og et Epitafium over ovenn. Hannibal Gyldenstierne. I Taarnrummet staa 3 Kister med Ligene af Generallieutn. Chr. Fred. Levetzau, † 1755, og hans Hustruer Christence Lindenov Rantzau, † 1734, og Grevinde Sophie Hedevig Rantzau, † 1775.

Restrup (Refstrop) er en gammel Hovedgaard, der i 15. og 16. Aarh. tilhørte Familien Gyldenstierne (Hr. Henrik Knudsen 1440, der vistnok havde arvet den efter sine Forfædre, Hr. Knud Henriksen, † 1467, Hr. Henrik Knudsen, † 1517, Gabriel G., † 1555, dennes Broder Hr. Mogens, † 1569, dennes Søn Hannibal G., hvis Enke Helvig Kaas ejede den 1627; ogsaa Hannibals Broder Christen G. skrev sig dog til den). Med Anne Helvig Gyldenstierne kom R. til Jørgen Marsvin (se Saml. til j. Hist. VIII S. 344 flg.); 1656 gjorde Niels Parsberg Indførsel i den (192 Td. Hrtk.) for 8680 Rd., Jørgen Marsvin var ham skyldig, men 1664 afhændede han sin Rettighed for 3000 Rd. til Chrf. Lindenov. Endnu 1668 skrev Jørgen Marsvins Søn Mogens sig til R., men vistnok kun af Navn, thi 1685 blev den af Kommercer. Chr. Lindenov solgt til Generalmajor Hans Fr. Levetzau (da 112 Td. Hrtk., 48 Td. Hrtk. Tiender, osv.), der 12/3 1756 kort før sin Død af R. og flere Godser oprettede Stamhuset Restrup, som efter hans og Hustruens barnløse Død gik over til en Efterkommer af hans Broder, Kmhr. Iver Rosenkrantz-Levetzau og efter hans ligeledes barnløse Død til en Sønnesøn af Erektors Søster, Gehejmer. Siegfr. Vict. Raben-Levetzau. Stamhuset blev 1811 substitueret med en Fideikommiskapital (nu omtr. 218,500 Kr., nuv. Besidder: Kapt. Levetzau, i Darmstadt), medens R. Gaard og Gods 1812 solgtes til J. M.Neergaard til Høstemark; derefter ejedes R. af det Levetzauske Fideikommis 1822-26 og derpaa af Roulund til 1847, Mollerup, der bortsolgte Godset, Schønou 1847-51, derpaa Familien Stemann, indtil Kmhr. Stemann 1897 solgte R. (79 3/4 Td. Hrtk., omtr. 2300 Td. Ld.) for omtr. 400,000 Kr. til et Konsortium, som efter at have udparcelleret og solgt en Del, 1899 afhændede R. for 280,000 Rr. til Malling, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, opf. 1723, er en stor, trefløjet grundmuret Bygning, aaben imod Ø. Mod V. findes en Rest af de gamle Grave. — I den nordl. Fløj indrettedes 1782 et Kapel, hvori der holdtes Gudstjeneste en Gang maanedlig. Oprindeligt hørte det under Nørholm Præstehald, 1826-53 laa det under Ø.-Hornum, derefter bestyredes det af Præsten i Sønderholm, indtil det nedlagdes ved kgl. Res. 3/4 1897.

Ved Sønderholm ligger paa Toppen af et Bakkedrag en fredlyst, anselig Langdysse, Troldkirken, 170 F. lang, omsat med 47 svære Randsten. — Paa Tostrup Mark er fredlyst en Høj, indesluttende en mindre Jættestue. Desuden findes i Sognet 7 fredlyste Gravhøje.


Eksterne Link