Øster Hornum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Øster Hornum Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Hornum Herred (Aalborg Amt). Derefter indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Støvring Kommune, Nordjyllands Amt. I sognet ligger Øster Hornum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra 1826 til 1853 fælles Restrup Kapel der var beliggende i Sønderholm Sogn

  • 1534 Jens Nielsen
  • 1546 Christian Røedt
  • 15?? Eskil Nielsen
  • 1584 Niels Eskilsen
  • 16?? Niels Nielsen
  • 1646 John Jensen
  • 1684 Niels Nielsen Steenberg
  • 1690 Peder Hansen Wallenberg
  • 1732 Jens Pallesen Kjerulf
  • 1736 Hans Jørgen Ludvigsen Milling
  • 1774 Frederik Christian Olsen Haaslund
  • 1791 Ole Sletting
  • 1802 Lars Sletting
  • 1803 Søren Willumsen
  • 1825 Johan Immanuel Grove
  • 1838 Frederik Andreas Hansen
  • 1853 Claus Frederik Vilhelm Bendz
  • 1860 Jeremias Wøldike

Følgende beskrivelse af Øster Hornum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Øster-Hornum Sogn, det største i Herredet, omgives af Sønderholm, Svenstrup, Ellidshøj, Buderup, Veggerby og Vokslev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 1/4 Mil S. Ø. for Nibe og 2 1/4 Mil S. V. for Aalborg. De for det meste højtliggende og stærkt bakkede Jorder (Frendrup Nihøje, 324 F., 102 M., med vid Udsigt, Egedal Høj, 287 F., 90 M., med trig. Station) ere gennemgaaende sandede, med sandet og gruset Underlag, og sandmuldede. Store Strækninger ere dækkede med Hede (Hovhede, m. m.). Gennem Sognet løbe Østeraas Tilløb Gulbæk og Vesteraa eller Hasseris Aa, der har sit Udspring her; ved Sydgrænsen ligger den omtr. 30 Td. Ld. store Hornum Sø; mod S. Ø. den tørverige Hornum Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nibe til Landevejen fra Aalborg til Hobro; det nordøstl. Hjørne berøres af Svenstrup-Nibe-Aars Banen.

Fladeindholdet 1896: 8914 Td. Ld., hvoraf 2605 besaaede (deraf med Rug 566, Byg 309, Havre 1088, Blandsæd til Modenhed 19, Grøntf. 231, Kartofler 307, andre Rodfr. 81), Afgræsning 1513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 993, Have 25, Skov 178, ubevokset 90, Moser 56, Kær og Fælleder 302, Heder 3010, Veje og Byggegr. 134, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 360 Heste, 1417 Stkr. Hornkv. (deraf 813 Køer), 1287 Faar, 734 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 283 Td.; 55 Selvejergaarde med 230, 2 Fæstegd. med 17, 99 Huse med 35 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 942 (1801: 475, 1840: 592, 1860: 669, 1880: 873), boede i 185 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 708 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 121 af Industri, 7 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Øster-Hornum (1496: Huornum), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Sparekasse (opr. 10/4 1874; 1898 var Sparernes Tilgodehav. 16,637 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 2400 Kr., Antal af Konti 216), Mølle og Andelsmejeri; Molbjærg, ved Landevejen; Volstrup; Gulbæk med Skole; Hæsum med Skole; Estrup. Møllegaard Huse. Abildgaarde, Frendrupgd., Nørbæk, Gd., Hornumgd., m. m. Godthaab Hammerværk og Ridemandsmølle, se S. 450.

Ø.-Hornum S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.’s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 391. Lægd. Kirken tilhører Familien Wibroe i Nibe.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Kirken (med Undtagelse af Sakristi og Vaabenhus) er fra romansk Tid (ifl. Marm. Dan. Il S. 234 og Dsk. Atl. V S. 52 opf. 1172, maaske den ældste Stenkirke i Herredet) af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel under Kor og Apsis og Sokkel med Skraakant under Skib. Korbuen, Norddøren og flere oprindelige Vinduer ere bevarede. Kirkens Sydmur er omsat. Fra Syddøren hidrøre to Granitsøjler og en Kvader med Fremstilling af en siddende Figur med en Bog. Det brede Taarn var oprindelig af Granitkvadre i hele sin Højde; ved en Hovedrestauration 1768-71 blev den øverste Del ommuret med Mursten (rest. 1845, efter at en Del var nedstyrtet 1844) og alle Murene omsatte (en stor Del af Granitstenene fra Taarnet sattes som Grundsten i Broen over Graven ved Restrup). Taarnrummet havde oprindl. Rundbue ind til Skibet, senere forandret til en Spidsbue. Vaabenhuset er vistnok opf. i Renæssancetiden, af Mursten med enkelte Skifter af Kvadre. Sakristiet, nu Materialhus, er vistnok samtidigt med Vaabenhuset og af samme Materiale. Kirken er overhvælvet, undtagen Vaabenhuset, der har fladt Loft. Alterbord af Granitkvadre. Altertavle fra 1895 med et Maleri af A. Dorph (Christus vandrer paa Søen). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra 1604, med malede Billeder og udskaaren Lydhimmel. Over Korbuen et stort Krucifiks. I Koret to udskaarne Figurer (Madonna med Barnet og en Helgen) fra gotisk Tid.

Abildgaarde var tidligere en Hovedgaard. 1637 blev A. solgt med en Del Gods af Fru Pernille Banner til Jfr. Dorte Kaas. Siden kom den til Kongen, som 1660 gav Jørgen Marsvin og Fru Anne Helvig Gyldenstierne Livsbrev paa den. 1678 skrev Jfr. Mette Marsvin og 1680 Otte Marsvin sig til den; men 1724 og 1775 var den en Bondegaard paa lidt over 14 Td. Hrtk. under Lundbæk, hvortil den, delt i to Gaarde (8 og 9 Td. Hrtk.), ogsaa nu hører.

Morten Svan af Estrup nævnes 1460.

Møllegaard med tilliggende Mølle og „Gammelvadsmølle“ skødedes 1406 af Hr. Mogens Munk til Dronn. Margrethe. Møllegaard er maaske den samme som Ridemandsmølle, som efter Sagnet har faaet sit Navn af en vis Jesper Ridemand, der fik den som Belønning for at have været behjælpelig med at fange Skipper Klement.

Ved Gaarden Frendrup er der fredlyst 1 Langhøj og 11 Rundhøje, ved Molbjærg 1 Langhøj og 5 Rundhøje, deribl. den anselige Møgelhøj.


Eksterne Link