Sønder Vinge Sogn
Sønder Vinge sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Sønder Vinge Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Sønder Vinge Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Vinge (Sønder-Vinge) Sogn, Anneks til Langaa-Torup, omgives af dette (Torup), V.-Velling, Skjern og Hjorthede Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Hvorslev og Vellev S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod N. Ø., ligger 3 Mil Ø. S. Ø. for Viborg og 2 Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (højeste Punkt 246 F., 77 M.) ere sandede, muldsandede og muldlerede. Ulstrup Skov. Langs Sydgrænsen gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2171 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 132, Byg 141, Havre 298, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 8, Kartofler 16, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Have 14, Skov 336, Moser 27, Kær og Fælleder 44, Heder 54, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 123 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 297 Køer), 382 Faar, 259 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 87 Td.; 13 Selvejergaarde med 80, 34 Huse med 7 Td. H. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 366 (1801: 153, 1840: 240, 1860: 275, 1890: 434), boede 1890 i 74 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 182 af Jordbr., 3 af Gartneri, 73 af Industri, 1 af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vinge med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Valgsted for Amtets 4. Folketingskreds; Rønge med Skole og Vandmølle, Fattiggaard (opr. 1880, Pl. for 20 Lemmer). Hovedgaarden Ulstrup har omtr. 40 1/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 8 1/8 Td. Skovsk., 1071 Td. Ld., hvoraf 58 Eng, 27 Mose, 500 Skov, Resten Ager; Ved Gaarden Ulstrup Jærnbanestation med Telegraf- og Postekspedition samt Skovriderbolig, Lægebolig og Markedsplads (Marked i Maj og Sept.).
Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 124. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Tilbygning og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet oprindl. Vindue ses; Granitkorbuen er bevaret. Tilbygningen og Vaabenhuset, af Granitkvadre, ere opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh. af Sten fra Torup Kirke (se S. 732). Paa Skibets Vestgavl et Spir (fornyet 1880). Kirken restaureredes 1872. Altertavle og Prædikestol i Rokokostil. Granitdøbefont. I Skibet Mindetavle over Kammertjener Adam Würgler, † 1791. En Runesten, der fandtes 1869 under Kirkens Nordside, staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 149 flg.).
Ulstrup tilhørte i Slutn. af 14. og Beg. af 15. Aarh. Jens Brandtsen, Fader og Søn. Den sidste pantsatte og solgte senere U. 1404 til Hr. Niels Jensen (Løvenbalk) til Avnsbjerg, der 1406 solgte den til Dronn. Margrethe, som nedlagde Herregaarden og gjorde U. til en By af 3 Bøndergde. 1579 mageskiftede Fr. II U. til Rigsr. Christen Skeel til Hegnet og Fussingø mod Gods i Koldinghus Len. Ved Chr. Skeels Død 1595 kom U. med Hegnet til den yngste Søn Rigsmarsk Jørgen S. († 1631), derpaa til dennes Søn Gehejmer. og Stiftsbefalingsmand i Viborg Christen S. († 1688), hans Søn Kmjkr. Jørgen S. († 1695), dennes Enke Benedicte Margr. v. Brockdorff, hendes Søn Kmhr. og Oberst Christen S. († 1731), hans Enke Augusta v. Winterfeldt, († 1740), hendes Søn Gehejmer. og Overstaldmester Grev Jørgen S. († 1786), efter hvem denne Gren af Familien kaldte sig Scheel, og som 1767 skødede U. (54, 23 og 456 Td. H.) som mødr. Arv til Sønnen Grev Christen Scheel, Gesandt i Rusland († 1771); derpaa dennes Enke Eleonore Raben († 1808), der 1794 oprettede U. til et Stamhus, men 1798 begærede Erektionen ophævet. Hendes Søn Grev Jørgen Scheel pantsatte 1809 U. til Bankier Gambrecht Moses i Hamborg for 160,000 Rd. D. C., hvilket Beløb transporteredes til den franske Statsminister Bourienne, der ved Auktion 1818 købte U. for 170,000 Rd., men overdrog Ejendommen for omtr. 70,000 Rd. til den danske Regering, som 1835 solgte Gaard og Gods for 118,200 Rd. til Overretsprok. P. I. Knudsen. Denne overdrog Skødet til Hofbager Piper, som atter overdrog det til Forpagter, Kammerr. P. G. Kock, der anlagde Brænderier og Teglværker og afhændede Bøndergodset for 2-300 Rd. pr. Td. H.; han solgte U. 1850 for 150,000 Rd. til cand. jur. F. Mourier Petersen, der 1854 solgte den for 240,000 Rd. til Lensgreve F. M. Knuth til Knuthenborg, efter hvis Død den 1857 for 222,000 Rd. og Udredelsen af nogle Legater solgtes til Grev Jørgen Scheel til Gml.-Estrup, som atter 1868 afhændede den for 235,000 Rd. til den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægerm. S. L. Greve Ahlefeldt-Laurvigen. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Gudenaa og omgives af en Have, med gamle Alleer, og til Dels skovklædte Banker, bestaar af 3 grundmurede Fløje, hvoraf den nordl., i to Stokværk er opført omtr. 1590 af Christen Skeel, medens den sydl., ligeledes i to Stokv., og østl., 1 Stokv., ere opf. 1617 og 1622. Ved Hjørnerne paa Nord- og Sydfløjen, der have Spidsgavle, staa to ottekantede Taarne; midt paa Østfløjen er der et Porttaarn med smuk Portal; paa hver Side af den hvælvede Port staar en Sandstensfigur (efter Sagnet Grev Gert og Niels Ebbesen!); over Porten et Taarnur. — I Havegærdet ved Indgangen fra Vejen sidder en Runesten, Grøndalsstenen (eller Ulstrupstenen), den første, der omtales i Litteraturen. Dens Indskrift, der er meget medtaget og efter gamle Sagn skulde indeholde en Spaadom om Danmarks Fremtid, tydes ifl. Wimmer (Indbydelsesskr. til K. Fødselsdag 1895 S. 8 flg.): „Tord rejste denne Sten efter sine Skippere Tore og Tove“.
