Sønder Tranders Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønder Tranders Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Fleskum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Sønder Tranders Kirke og Gug Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1789 med Aalborg Vor Frue Sogn og Nørre Tranders Sogn. 1789 blev Sønder Tranders lagt til de residerende Sognekapellan (hjælpepræster) Aalborg Vor Frue Sogn der så fungerede som sognepræster i dette sogn.

  • 1555 Peder Jensen
  • 15?? Oluf Jensen
  • 15?? Hans el. Jens Ibsen
  • 1592 Ambrosius Hansen
  • 1601 David Jensen Klyne
  • 1634 Niels Andersen Holm (Vadomius)
  • 1645 Jacob Poulsen (Thisted)
  • 1677 Hans Hansen Ramløse
  • 1688 Jacob Andersen Langebech
  • 1705 Sixtus Adamsen Aspach
  • 1739 Peder Olufsen Hovedstrup
  • 1758 Nicolai Clausen
  • 1773 Ebbe Clemensen Kynde
  • 1789 Nicolai Ulrik Bach
  • 1801 Christian Lünow Ferslev
  • 1802 Andreas Peter Meden
  • 1818 Tycho Fuhr
  • 1825 Peter Christian Stenersen Gad
  • 1828 Jens Christensen Brix
  • 1830 Jens Krarup
  • 1831 Hector Frederik Jansen Fogh
  • 1839 Carl Bruun
  • 1846 Jens Christopher Schurmann
  • 1851 Andreas Laurits Carl Listov
  • 1859 Hans Jørgen Theodor Haar
  • 1871Christian Claus Lorenzen
  • 1877 Otto Frederik Begtrup Hansen

Sognekapellan (hjælpepræster)

Fælles med Aalborg Vor Frue Sogn og Nørre Tranders Sogn Fra 1742 residerende Aalborg Frue Kirke.

  • 1586 Laurits Grøn
  • 1592 Jens Madsen
  • 15?? Gisbert Tønnesen Balkenburg
  • 1602 Niels Pedersen Hemmingsen
  • 1638 Jens Christensen Friis
  • 1671 Gert Zacharias el. Zachariesen Thiesen
  • 1685 Hans Jørgensen Mørk
  • 1687 Poul Jensen Mørk
  • 1736 Nicolai Clausen
  • 1739 Peder Pedersen Clementin
  • 1762 Christian Frederik Ludvigsen Milling


Følgende beskrivelse af Sønder Tranders Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sønder-Tranders Sogn, Anneks til Aalborg Frue Sogns 1. residerende Kapellani, omgives af N.-Tranders, hvori det har et Enklave, Romdrup og Nøvling Sogne samt Hornum Hrd. (Budolfi Lands.). Kirken, mod Ø., ligger 3/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De mod V. højtliggende og bakkede (højeste Punkt 220 F., 69 M.), mod Ø. lavere og jævnere Jorder ere muldlerede og kalkblandede. Sydøst- og Østgrænsen dannes af Romdrup Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Hadsund Banen. Fladeindholdet 1896: 2455 Td. Ld., hvoraf 1255 besaaede (deraf med Rug 213, Byg 227, Havre 489, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 59, Grøntf. 17, Kartofl. 159, andre Rodfr. 84), Afgræsn. 366, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 679, Have 18, Skov 3, Moser 18, Kær og Fælleder 61, Heder 23, Veje og Byggegrunde 30 Td. Kreaturhold 1898: 263 Heste, 730 Stkr. Hornkv. (deraf 530 Køer), 373 Faar, 804 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 154 Td.; 29 Selvejergaarde med 142, 42 Huse med 12 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 551 (1801: 299, 1840: 345, 1860: 469, 1880: 558), boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomh., 374 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 59 af Industri, 5 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sønder-Tranders, ved Landevejen, med Kirke, Skole, privat Poge- og Haandgerningsskole, Halmvarefabrik, 2 Teglværker, Dampmølle med Andelsmejeri og Kro; Gug med Skole, Mølle og Jærnbanestation. Postgaard har 12 Td. Hrtk. Smedegaarde (i Enklavet), Hedegaarde, Skovgd., Petersborg, Duedal, Gd., Bækagergd., Nielsminde, Gd., Theashaab, Gd., Beatesminde, Gd.

S.-Tranders S., en egen Sognekommune, hører under Fleskum Hrd.’s Jurisdiktion, Aalborg Amtstue- og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 424. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus og Sakristi mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nord- og Syddøren ere til Dels bevarede (tilmurede). Korbuen, af raa Kamp og Mursten, er ikke oprindl. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, ligesom det brede Taarn, med hvælvet Underrum, Sakristiet og vistnok ogsaa Vaabenhuset, begge overhvælvede, tilføjedes, alt af Mursten. Ret anselig Altertavle fra 17. Aarh., med et Maleri, Korsfæstelsen, i Midten, og Prædikestol fra s. Tid, begge i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med udhugne Menneskehoveder paa Kummen.

Postgaard, bestaaende af sammenlagte Bøndergaarde, blev opf. 1804 af Postmester Frisch, Godsforvalter paa Sohngaardsholm. Den solgtes 1899 for 105,000 Kr. til N. Olsen, Rørdal.

Gug nævnes flere Gange som et Sogn, saaledes 1453, 1487, 1490, 1494 og 1525; 1555 var Kirken nedbrudt og Sognet saaledes ophævet.

S.-Tranders, der tidligere tillige med N.-Tranders laa til Sognepræsten ved Aalb. Frue Kirke, blev ved Reskr. af 10/7 1789 lagt til Frue Sogns 1. residerende Kapellani.

Om et Grandebrev for Sognet, se Saml. til j. Hist. V S. 325.



Link