Nørre Tranders Sogn
Historisk info om Nørre Tranders Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Fleskum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Nørre Tranders Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Indholdsfortegnelse
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Aalborg Vor Frue Sogn og indtil 1789 med Sønder Tranders Sogn.
- 1555 Peder Jensen
- 15?? Oluf Jensen
- 15?? Hans el. Jens Ibsen
- 1592 Ambrosius Hansen
- 1601 David Jensen Klyne
- 1634 Niels Andersen Holm (Vadomius)
- 1645 Jacob Poulsen (Thisted)
- 1677 Hans Hansen Ramløse
- 1688 Jacob Andersen Langebech
- 1705 Sixtus Adamsen Aspach
- 1739 Peder Olufsen Hovedstrup
- 1758 Nicolai Clausen
- 1773 Ebbe Clemensen Kynde
- 1789 Christian Frederik Ludvigsen Milling
- 1796 Peder Mathias Gesmell Schjerup
- 1827 Jens Stochholm
- 1829 Christian Jes Almstrup
- 1830 Jens Krarup
- 1833 Peter Tetens Hald
- 1837 Jacob Samuel Hertel
- 1845 Niels Peter Henneberg
- 1858 Carsten Mathias Schou
- 1877 Christian Claus Lorenzen
Sognekapellan (hjælpepræster)
Fælles med Aalborg Vor Frue Sogn og Nørre Tranders Sogn Fra 1742 residerende Aalborg Frue Kirke.
- 1586 Laurits Grøn
- 1592 Jens Madsen
- 15?? Gisbert Tønnesen Balkenburg
- 1602 Niels Pedersen Hemmingsen
- 1638 Jens Christensen Friis
- 1671 Gert Zacharias el. Zachariesen Thiesen
- 1685 Hans Jørgensen Mørk
- 1687 Poul Jensen Mørk
- 1736 Nicolai Clausen
- 1739 Peder Pedersen Clementin
- 1762 Christian Frederik Ludvigsen Milling
Kapellan pro loco fælles med Aalborg Vor Frue Sogn.
- 1798 Christian Michael Aspach
Følgende beskrivelse af Nørre Tranders Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Nørre-Tranders Sogn omgives af Aalborg Købstadsjorder, Limfjorden samt Romdrup, hvorfra det adskilles ved Romdrup Aa, og S.-Tranders Sogne. De især mod V. og S. højtliggende og bakkede (højeste Punkt 222 F., 70 M.), mod Ø. og N. lavtliggende Jorder ere muldlerede og kalkblandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Hadsund.
Fladeindholdet 1896: 5865 Td. Ld., hvoraf 2592 besaaede (deraf med Rug 540, Byg 588, Havre 813, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 173, Grøntf. 37, Kartofler 298, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 1321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1596, Have 47, Skov 79, Kær og Fælleder 31, Hegn 5, Heder 23, Veje og Byggegr. 168 Td. Kreaturhold 1898: 569 Heste, 1809 Stkr. Hornkvæg (deraf 1319 Køer), 1150 Faar, 2034 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 396 Td.; 67 Selvejergaarde med 385, og 71 Huse med 11 Td. Hrtk., alle i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1455, 1899: 3128 (1801: 651, 1840: 973, 1860: 1164, 1880: 1353), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 732 af Jordbrug, 21 af Gartneri, 307 af Industri, 17 af Handel, 6 af Skibsfart, 238 af forsk. Daglejervirks., 63 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Tranders (i Vald. Jrdb. Trannes) med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Øster-Sundby med Skole, Mølle og Forsamlingshus (opf. 1896); Øster-Uttrup med Skole og Andelsmejeri; Vejgaard — 1/3 1899: 1930 Indb. —, en Arbejderforstad til Aalborg, med Skole (2 Lærere og 2 Lærerinder). Hovedgaarden Sohngaardsholm har omtr. 34 1/2 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 18 Kær, Resten Ager. Gaarden Rørdal (Ferdinandinesdal), tilhørende Portland Cementfabrik: omtr. 15 Td. Hrtk. (omtr. 10 frasolgtes allerede 1896-99 til Portland Cementfabrik og Arbejderby, se S. 377), 380 Tønder Land, hvoraf 35 Skov, Resten Ager. Paa Sohngaardsholms Mark ligger Cementfabrikken „Danmark“, se S. 377. Andre Gaarde: Petersborg, Bakkegaard, Vejgaard og Øster-Mariendal med Teglværk. En Samling Huse under Øster-Uttrup hedder Vejrholm.
Nørre-Tranders S., en egen Sognekommune, delt i 2 Sognefogeddistrikter, hører under Fleskum Hrd.’s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 423a og b (østl. og vestl. Distr.). Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke (brugt som Sømærke) er meget lang (indv. omtr. 52 Al.) og bestaar af Skib med Forhal mod V., Kor med Apsis, Taarn ved Forhallens Vestside, Vaabenhus mod N. og Gravkapel ved Korets Nordside. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid (12. Aarh.) af tilhugne Granitkvadre udv. og raa Kamp indv. paa Sokkel med Skraakant. Forhallen, der er bredere end Skibet og har langt tykkere Mure (den har vistnok baaret et Taarn), er samtidig eller meget tidlig tilbygget; den er ligeledes af Granit og hviler, ligesom Apsis, paa en Dobbeltsokkel. I den senere Middelalder afløstes Kirkens Bjælkeloft af Hvælvinger (3 Krydshv. i Skib, 1 Stjernehvælv, i Kor; Apsis har en, dog ikke oprindl. Halvkuppelhv.), ligesom Taarnet, med hvælvet Underrum (paa Vestsiden staar 1765 og paa Sydsiden 1778 og J. B. — F. S. W.), og Vaabenhuset, med to smaa spidsbuede Hvælvinger, tilføjedes, alt væsentlig af Mursten. Det saakaldte Benzonske Kapel (overhvælvet) for Ejerne af Sohngaardsholm er fra nyere Tid. Det interessanteste og i arkitektonisk Henseende smukkeste Parti er Forhallen, i hvis Midte staar en smukt udhugget Granitsøjle som Støtte for de 4 Rundbuer, der bære Rummets fire, 8 Al. høje Krydshvælvinger; mod Ø. aabner Rummet sig ind til Skibet med to paa en bred, firkantet Pille hvilende Rundbuer. Skibets to karakteristiske, smukke Portaler, mod N. og S., ere bevarede (den sydl. tilmuret, afb. i Studierejser af Kunstakad. Elever I Pl. 14), ligesom nogle af de oprindl. Vinduer. Korbuen er ogsaa den oprindelige. Kirken er i den nyeste Tid undergaaet flere Restaurationer, saaledes 1842-44 og 1858, da der bl. a. indsattes spidsbuede Vinduer, og sidste Gang tillige Forhallen deltes ved en Mur fra N. til S. og den vestl. Halvdel gjordes til Sakristi; endelig restaureredes under Ledelse af Arkitekt V. Ahlmann Forhallen 1891-92, ved hvilken Lejlighed Skillerummene nedtoges, og Taarnet 1896-97. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil, vistnok istandsat af Konferensr. Johs. Benzon († 1784); udskaaren Prædikestol i Rokokostil fra 18. Aarh.; romansk Granitdøbefont. Over Pillen ved Forhallen et Krucifiks. I Kapellet staar en Del Ligkister med Ligene bl. a. af ovenn. Johs. Benzon og Hustru F. S. Witt, Stiftamtmand J. A. Witt, † 1754, og Hustru, og Konferensr., Landsdommer, Chr. Braem, † 1752, og dennes 3. Hustru, en Datter af Witt; i Kælderen hvile Joh. Sohn, † 1690, og Hustru. I Koret Epitafium over Johs. Benzon og Familie, i Skibet Epitafium over Amtsforvalter Thyge Thomsen, † 1737, og Hustru, der hvile i en tilmuret Hvælving nedenunder (se F. Uldall, i Saml. til j. Hist. IV S. 221).
Sohngaardsholm hed tidligere Filsted Ladegaard og hørte under Aalborghus; ved Slutn. af 17. Aarh. kaldes den Herregaard (en Synsforretn. af 1631 nævner mod N. i Gaarden en 34 Fag lang Lade og desuden et 35 Fag langt Fæhus). 1644 blev den (98 Td. Hrtk.) med en stor Del Gods skødet af Kronen til Proviantskriver „for“ Kbhvns. Slot Hans Hansen for 65,018 Rd. Ved Højesteretsdom af 4/2 1678 erhvervede Regeringsr. Nic. Brugman Ret til den (i alt 400 Td. Hrtk.), men solgte den straks efter til Joh. Sohn, som 1688 mod at erlægge 600 Rd. fik Bevill. til, at den (64 Td. Hrtk.) maatte hedde Sohngaardsholm og nyde adelige Sædegaardsprivilegier, saalænge dens Tilligg. mindst var 200 Td. Hrtk. Bøndergods. Senere ejedes den af Kommercer. Hans Benzon, † 1715, Tøger Benzon, der 1740 solgte S. (66, Tiender og Brokorn 63, Gods 310 Td. Hrtk.) paa Auktion for 24,030 Rd. til Kapt., senere Konferensr. Johs. Benzon, † 1784. Sønnen Kmjkr. Hans B. og Svigersønnen Etatsr. Arenstorff solgte 1786 S. (66, 107 og 347 Td. Hrtk.) for 79,500 Rd. til deres Svoger Kmhr. Th. Adeler; 1798 gaves kgl. Bevill. til, at Godset maatte afhændes uden Tab af Hovedgaardens Frihed. Senere ejedes S. af Landsdommer Henr. Muhle Hoff indtil 1809, da den ved Auktion solgtes af hans Konkursbo, derefter af Kapt. Nørager; 1830 blev den købt af. Johs. Chrf. Nyholm, der solgte den 1837; 1843 solgte Sachmann den til Backe til Valdemarskilde paa Sjæll. for 45,000 Rd. Senere ejedes den af R. Rennisson og hans Arvinger; 1884 blev den købt af I. Henius, som 1898 solgte den til A. Haagensen, der 1899 solgte den til den nuv. Ejer, Forpagter C. Hollesen. — Hovedbygningen, een Fløj i 1 Stokv. med Taarn med Spir paa Nord- og fremspringende Midtparti paa Sydsiden, er opført 1886 i Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt. Momme og Olesen.
Rørdal har fordum været en Hovedgaard; Thord Jakobsen (Lange) „de roordal“ nævnes 1364. — Noget Ø. for Gaarden i en Dal, „Dybdal“, ligger det gamle Voldsted.
I Tranders (Trannes) ejede Vald. Sejr en Del Jord. Per Høg og Niels Krabbe skødede 1406 Sønder Trannæs til Dronning Margrethe.
V. for Ø.-Sundby har ligget en hellig St. Hans Kilde.
Paa Signalbakken er der i den usædvanlige Højde af omtr. 145 F. afdækket en Køkkenmødding fra den yngre Stenalder; der gjordes her et rigt Fund af Oldsager og Dyreknogler (væsentlig Tamdyr).
Sognet var Anneks til Aalborg Frue Sogn indtil 1887, da det blev et eget Pastorat.
Litt.: S. Rebstrup, Nørretranders S., i Saml. til j. Hist. IV S. 219 flg.
