Sønder Rind Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Sønder Rind Sogn er et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Sønder Rind Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sønder Rind Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rind Sogn, Anneks til Vinkel, omgives af dette og Vindum Sogne samt Lysgaard Hrd. (Sjørslev og Almind S.) og Nørlyng (Vib. Købstadsjorder og Asmild S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil S. Ø. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels sandmuldede og sandede. Paa Nordgrænsen løber Rindsbæk, der falder i den paa Nordvestgrænsen løbende Nørreaa. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Aarhus og Silkeborg og den jydske Tværbane.

Fladeindholdet 1896: 2608 Td. Ld., hvoraf 1067 besaaede (deraf med Rug 260, Byg 126, Havre 517, Boghvede 27, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 20, Grøntf. 20, Kartofler 54, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 726, Høslæt, Brak, Eng m. m. 512, Have 15, Skov 31, Moser 101, Kær og Fælleder 33, Heder 80, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 513 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 630 Faar, 265 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 62 Td.; 24 Selvejergaarde med 44, 59 Huse med 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 473 (1801: 194, 1840: 277, 1860: 336, 1890: 468), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 330 af Jordbr., 2 af Gartneri, 69 af Industri, 8 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks. og 17 af deres Midler.

I Sognet Byen Rind med Kirke og Skole. Middelhede, Gde. Skaber Vandmølle. Rindsholm Mølle, se Asmild Sogn, S. 687.

Rind S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 115. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer, Granitkorbuen og Syddøren ere bevarede. Senere Tilbygninger ere Taarn, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum (ifl. D. Atl. opf. fra Grunden af J. Friedenreich til Palstrup, † 1755), og Vaabenhuset, af Mursten. Kirken er restaur. i 1880’erne (Arkitekt: Paludan). Altertavle med et Billede („Kommer til mig“) fra 1885 af Anker Lund. Krucifiks. Granitdøbefont. I Taarnrummet, med Indgang med Aarst. 1786, er Gravkapel for den Hauch-Jespersenske Familie til Skavngd.

Medelhede Gaard blev 1391 af Niels Bugges Datter Fru Elisab., Gotskalk Skarpenbergs Efterlev., skødet til Vor Frue Kirke i Vib.; 1488 solgte Graabrødrene smstds. den til Bisp Niels Glob. — Skaber Vandmølle tilhørte i sin Tid Domkapitlet i Viborg. Ifl. kgl. Brev af 21/5 1573 havde Kapitlet, Borgmester og Raad i Vib. i Nærheden ladet „impe og opfrede“ „Skaberkrat“ (nu Rindsholm Skov, i Asmild Sogn). Allerede 1535 nævnes en Skov „Rindsholm“ ved Skaber Mølle, se S. 687.

I Sognets vestl. Del findes en Række Gravhøje (omtr. 90), der strækker sig ind i Vindum Sogns sydl. Del og ind i Bjerring, hvor den synes at ende; 6 1/2 af de anseligste i Rækken samt Rævehøj N. for Rind By ere fredlyste.


Link