Rosmus Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Rosmus Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Rosmus kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hyllested Sogn

  • 15?? Rasmus . . .
  • 1584 Christen Nielsen
  • 15?? Iver . . .
  • 1592 Jacob Sørensen Hofmann
  • 1630 Jens Pedersen Welling
  • 1655 Niels Rasmussen Trane el. Sønderup
  • 1690 Peder Hansen Steenstrup
  • 1714 Niels Jensen Holst
  • 1743 Christian Frederik Christensen Irgens
  • 1747 Johan Nielsen Dajon
  • 1789 Frederik Christian Hjort
  • 1820 Peter Worm
  • 1838 Søren Møller Sørensen
  • 1858 Adrian Brøndlund Pontoppidan
  • 1870 Claus Vadum
  • 1872 Hans Peter Ludvig Petersen
  • 1877 John Peter Johnsen

Følgende beskrivelse af Rosmus Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rosmus Sogn, Anneks til Hyllested, omgives af dette, Tirstrup, Lyngby og Hoed Sogne samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 3/4 Mil N. N. Ø. for Æbeltoft og ligesaa langt S. S. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende Jorder ere grusmuldede, rige paa Kalksten, undt. i den højtliggende Del mod N. V., hvor de ere lerede, med en Del Skov (Søndersk., Dyrehave, Lunden m. m.). Nord- og Nordøstgrænsen dannes af Hoed Aa. Mod Ø. ligger Nørresø, 80 Td. Ld. (Søndersø er udtørr.). Gennem Sognet gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.

Fladeindholdet 1896: 5089 Td. Ld., hvoraf 1873 besaaede (derai med Hvede 63, Rug 385, Byg 432, Havre 570, Boghvede 3, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 233, Grøntf. 15, Kartofler 37, andre Rodfr. 129), Afgræsning 1001, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1076, Have 27, Skov 720, Moser 187, Kær og Fælleder 64, Stenmarker m. v. 16, Veje og Byggegr. 60, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1898: 312 Heste, 1163 Stkr. Hornkv. (deraf 722 Køer), 566 Faar, 652 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 247 Td.; 46 Selvejergde. med 231, 80 Huse med 15 Td. Hrtk. og 70 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1051 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 656, 1890: 1048), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 564 af Jordbr., 3 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 265 af Industri, 13 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Rosmus (1180: Rezmoze, 1495: Rosmosze) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 230,532 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 27,733 Kr., Antal af Konti 706) og Jærnbanest.; Ørup med Andelsmejeri; Attrup med Skole; Balle (Vester-B.; 1492: Ballord) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Andelsmejeri, Vand- og Vejrmølle samt Jærnbanest. Hovedgaarden Rugaard med Gaarden Frydensbjærg har 44 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 17 3/4 Td. Skovsk., 1788 Td. Ld., hvoraf under Rugd. 440 Ager, 108 Eng, 670 Skov og Plantage, under Frydensbjærg 225 Ager og 70 Eng, Resten under Huse og mindre bortforpagtede Ejendomme; til Godset høre et Kalkbrud ved Glatved Strand, Hyllested og Rosmus Kirke- og Kongetiende samt omtr. 34 Td. H. Bøndergods, 682 Td. Ld., (i Hyllested og Hoed Sogne). Attrupgaard har 16 1/2 Td. H., 285 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 12 Skov, 16 Tørvemose, Resten Ager; 3 Huse. Ørupgaard har 12 1/2 Td. H., 224 Td. Ld. (19 i Tirstrup S.), hvoraf 12 Eng og Tørvemose, 14 Skov, 4 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 3 Huse. Holmen, Huse. Nygaarde; Ennegaarde. Udskibningssted og Strandkontrollørbolig S. Ø. for Rugaard.

Rosmus S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 344. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rugd.

Kirken (1517: „Vor Frue Kirke“) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, med maskeret Arkadegalleri langs Taget. Ved Slutn. af gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af raa Granit og Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve Skibets Ydermure Tid efter anden ommurede, saa at Kridtstenskvadrene borttoges, og Vaabenhuset opførtes. Koret, med Apsis, blev nedbrudt 1864 og et nyt med lige Gavl opført, af røde Mursten. Altertavle fra Slutn. af 18. Aarh., med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Dyreskikkelser. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. Orgel fra 1858. Under Koret har der været Begravelse for Ejere af Rugd.

Rugaard. I sit Testam. af 1183 skænkede Bisp Svend i Aarhus Øm Kloster forskellige Ejendomme i denne Egn, navnlig i Rosmus Sogn (der nævnes saaledes Gaarde i Attethorp [Attrup], Øgethorp [Ørup], Røzmose og Eninge [Ennegaarde]), som væsentlig kom til at tilhøre Klosteret; Rosmus Kirke har sikkert ogsaa tilhørt det og været bestyret af Munke, der udsendtes derfra. Derfor har der sikkert boet Munke i Rosmus. Som deres Opholdssted udpeger Traditionen en Gaard lige V. for Kirken; ved en Ombygning af Gaarden i 1880’erne fandt man et svært Fundament af raa Kamp som Rest af en ældre Bygning. Sagnet tilføjer, at der fra Gaarden har gaaet en Løngang hen til Kirken. N. for Koret, henimod den nordl. Kirkegaardsmur skal der endnu i Jordens Overflade spores en langagtig Hobning af raa Kamp, lagt i Kalk, der udpeges som Løngangen. Den sidste Abbed i Øm Kl., Hr. Jens Simensen, blev ved Klosterets Nedlæggelse 1560 aflagt med det under samme hørende Rosmus Sognekald og fik Præstegaarden og Rugaard (der skal have Navn af en ved Skovens Rydning opstaaet By Rowe eller Rude) samt en anden Gaard i Sognet (se videre ndfr.); 1545 havde alt Chr. III oprettet Rosmus Sogn til et eget Birk (senere Rugaards Birk, ophævet 1803). Fr. II mageskiftede 1578 dette Birk med Rugd. for Viufgd. i Koldinghus Len til Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgd. († 1611), der afbrød Rude By og opførte Rugaards Hovedbygning. Gaarden gik over til Sønnen Mogens A., † 1671 som Stiftamtmd., hvis Søn Kmjkr. Hans A. 1682 solgte Rugd. (72 Td. H. med to Tiender og meget Gods) til sin Fætter Jørgen A., † 1717, der er bekendt for sine Hekseforfølgelser med Vandprøver (i Smededammen, uden for Gaarden), Pinebænk og Baal, ved hvilke han benyttede sig af Skarpretter Mester Herman Høkers Hjælp; han solgte 1707 ved Aukt. R. (39, Skov 18, Tiender 64 og Gods 45 Td. H.) til sin Søn Axel A., hvis Kreditorer 1737 solgte den (39, 18, 49, Gods Jordskyld 421, Møllesk. 31 Td. H.) ved Aukt. for 28,000 Rd. til Generalmajor Chr. Lerche til Lerkenfeld; han solgte den 1743 til Gehejmer. Jak. Benzon († 1775), som i sit Testam. af 1766 bestemte, at der af R. og Cathrinebjærg (se II S. 296) skulde oprettes et Stamhus (1263 Td. H.), som han ved sin Død overlod til Brodersønnen Kmhr. Chr. Benzon tillige med 80,000 Rd., for hvilke denne 1779 tilkøbte Tirsbæk, hvorhen han flyttede; 1787 ombyttede han med kgl. Bevill. sit første Stamhus med Christiansdal (se III S. 410). R. solgte han 1788 for 71,050 Rd. til Kapt. Jak. Hanson til Lyngsbækgd., der 1798 solgte den for 124,000 Rd. til Kammerr. P. Bech til Kragerupgd., og han solgte den 1799 for 200,000 Rd. til Overkrigskommissær H. P. Ingerslev og Told- og Konsumtionsskriver H. A. Stochman. Sidstn. blev udakkorderet 1800 mod, at Ingerslev overtog alle paa Godset hvilende Hæftelser og leverede Stochman 4400 Fv. Bøgebrænde à 4 Rd. Ingerslev fik s. Aar Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed. Efter hans Død 1830 gik R. over til Sønnen C. P. R. Ingerslev (til Marselisborg), der 1835 for 50,000 Rd. solgte den til Svogeren M. J. Schjøtt, som 1857 afhændede den til Hofjægerm., Landstingsmd. P. C. F. Mourier-Petersen, † 1898, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, som ligger meget smukt mellem Skov ved Nørresø ikke langt fra Kysten, er som nævnt opf. i Slutn. 16 Aarh. af Hans Arenfeld og bestaar af en Hovedfløj i Retning N.-S. af røde Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv. med hvælv. Kældere og Spidsgavle med Forsiringer; ved hver Ende af Bygningen staar der et ottekantet Taarn, langs begge Façaderne er der lige under Tagskægget en Række Skydehuller og forneden en Række smaa Vinduer, vistnok ogsaa Skydehuller. Før har der paa Midten staaet et Porttaarn; da det nedbrødes, opførtes over Indgangen en Frontespice, der nedtoges af Mourier-Petersen. Til Bygningen støder i Retning V.-Ø. en Sidefløj i 1 Stokv. En tidligere Bindingsværksbygning, ligeledes i V.-Ø., blev nedbrudt 1857. Det Indre er til Dels moderniseret. I søndre Taarn findes et Værelse, „Hamborg“, som Jørgen Arenfeldt havde indrettet til sig, og hvor han skjulte sig, naar Kreditorerne kom til Gaarden. De tidligere Grave og Volde ere udjævnede og til Dels benyttede til den store, smukke Have. Ladegaarden ligger V. for Hovedbygningen. — Mellem Søen og Kysten ligge 3 Ulvegruber (4-5 Al. i Firkant, nu overgroede), anlagte til Udryddelse af Ulvene. Om R. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 147 flg.

Da Rugd. bortmageskiftedes 1578, lod man for at holde Hr. Jens Simensen skadesløs Præsten i Lyngby-Albøge bytte Kald med ham, dog saaledes at denne Præst foruden at faa Rosmus Sogn beholdt Albøge Sogn og Lyngby Præstegaard, medens Fævejle (se S. 981) overlodes Hr. Jens († 1579) som Præstegd. Ved Kongebrev af 1581 bleve Lyngby og Albøge atter forenede („som de altid tilforn have været“), Rosmus blev Anneks til Hyllested og Hoed til Aalsø. (Se Kirkehist. Saml. 3. R. III S. 102 flg.).

Ved Ørup er der fredlyst en lille Langdysse, ved Balle en Runddysse og et Dyssekammer af sjældnere Form.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Rosmus_Sogn&oldid=8241"