Romdrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Romdrup Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Fleskum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Romdrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Klarup Sogn og fra 1825 Storvorde Sogn

  • 1547 Anders Jensen
  • 1585 Peder Andersen
  • 1623 Jens Pedersen Hegelund
  • 1663 Jochum el. Jørgen Bartholomæisen
  • 1670 Poul Andersen Storm
  • 1679 Peder Jensen Sæbye
  • 1695 Abraham Lucassen Calow
  • 1705 Hans Lauritsen Tanche
  • 1714 Peder Udsen
  • 1720 Johan Sørensen Bering
  • 1756 Iver Iversen Wagaard
  • 1771 Ludvig Christian Hansen Milling
  • 1798 Georg Andreas Barfoed
  • 1812 Andreas Listo Høeg
  • 1819 Ole Christian Hovedstrup Fogh
  • 1840 Henrik Wederkinch Tetens
  • 1873 Niels Peter Fønss


Følgende beskrivelse af Romdrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Romdrup Sogn omgives af Annekset Klarup, Storvorde, Lillevorde, Gunderup, Nøvling, S.- og N.-Tranders Sogne samt Limfjorden. Kirken, mod S., ligger omtr. 1 1/4 Mil S. Ø. for Aalborg. De mod S. og Ø. noget højtliggende, i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere frugtbare, muldede med Kalkunderlag. Mod N. er der store Engstrækninger. Vestgrænsen dannes af Romdrup Aa. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 2185 Td. Ld., hvoraf 940 besaaede (deraf med Rug 174, Byg 240, Havre 345, Blandsæd til Modenhed 32, Grøntf. 21, Kartofler 65, andre Rodfr. 58, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 381, Høslæt, Brak, Eng m. m. 660, Have 16., Skov 11, Moser 26, Kær og Fælleder 106, Hegn 13, Stenmarker 3, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 878 Stkr. Hornkv. (deraf 436 Køer), 505 Faar, 570 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 148 Td.; 23 Selvejergaarde med 125, 3 Fæstegd. med 19, 25 Huse med 4 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 451 (1801: 187, 1840: 218, 1860: 274, 1880: 423), boede i 68 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 322 af Jordbrug, 75 af Industri, 5 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 1 var under Fattigvæs.

I Sognet Byen Romdrup med Kirke, Præstegd., Skole (fælles for R. og Klarup Sogne), Sparekasse for R.-Klarup (opr. 22/1 1875; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 8725 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 1156 Kr. Antal af Konti 83), Andelsmejeri og Mølle. Snurom, Huse, med Forsamlingshus (opf. 1893) og Jærnbanestation (Klarup St.). Gaarden Romdrupholm har 12 Td. Hrtk., 280 Td. Ld. (100 i Klarup S.), hvoraf 102 Eng, 18 Have og Plantage, Resten Ager (2 Lejehuse). En Gaard i Romdrup (Stoholmsgd.) har 13 3/4 Td. Hrtk., 126 Td. Ld., hvoraf 26 Eng, Resten Ager (1 Hus).

Romdrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Fleskum Hrd.’s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 428. Lægd. Kirken tilhører Klarupgaards Bo.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af Granitkvadre med Bjælkeloft (Korgavlen og Sydmuren ere omsatte) og nyt Vaabenhus mod N. I Koret ses to oprindl. Vinduer; over det ene en Overligger med Dobbeltkors og en Menneskefigur; den oprindl. Norddør benyttes; over den tilmurede Syddør en Overligger med et Kors i en Cirkel, en Lilje og en Fugl. Mod V. har der tidligere staaet et Taarn, der har haft Bue ind til Skibet gennem den efter Nedrivningen genopbyggede Vestgavl. Kirken er sidst restaureret 1893. Granitalterbord. Trefløjet Altertavle i Rokokostil fra 18. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen). Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont med Buer og firkantet Fod. Ved Opgangen til Koret Ligsten over Dorthe Sophie Holst, † 1776.

En Hovedgaard Romdrupgaard ejedes først i 15. Aarh. af Axel Axelsen og Agnes Jensdatter, hvis Datter Christine Axelsdatter ejede den 1446. Hun ægtede Axel Tuesen, der 1453 sammen med Per Tuesen solgte den til Bisp Knud i Viborg, som dog maatte føre Proces om den med Per Hvas, der kom til kort over for den lovstærke Bisp, som 1463 fik Gaarden tildømt.



Eksterne Link