Klarup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Klarup Sogn der indtil Kommunalreformen i 1970 lå i Fleskum Herred (Aalborg Amt). I sognet ligger Klarup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Romdrup Sogn og fra 1825 Storvorde Sogn

  • 1547 Anders Jensen
  • 1585 Peder Andersen
  • 1623 Jens Pedersen Hegelund
  • 1663 Jochum el. Jørgen Bartholomæisen
  • 1670 Poul Andersen Storm
  • 1679 Peder Jensen Sæbye
  • 1695 Abraham Lucassen Calow
  • 1705 Hans Lauritsen Tanche
  • 1714 Peder Udsen
  • 1720 Johan Sørensen Bering
  • 1756 Iver Iversen Wagaard
  • 1771 Ludvig Christian Hansen Milling
  • 1798 Georg Andreas Barfoed
  • 1812 Andreas Listo Høeg
  • 1819 Ole Christian Hovedstrup Fogh
  • 1840 Henrik Wederkinch Tetens
  • 1873 Niels Peter Fønss


Følgende beskrivelse af Klarup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Klarup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Romdrup, omgives af dette og Storvorde Sogn samt Limfjorden. Kirken, mod S. V., ligger 1 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Aalborg. De mod S. noget højtliggende, mod N. lavtliggende og jævne Jorder ere meget frugtbare, mod S. med Kalk-, mod N. med Mergelunderlag. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 1324 Td. Ld., hvoraf 536 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 92, Byg 131, Havre 120, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 69, Grøntf. 3, Kartofler 26, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 204, Høslæt, Brak m. m. 353, Have 11, Kær og Fælleder 146, Hegn 7, Veje og Byggegr. 27, Vandareal m. m. 40 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 562 Stkr. Hornkvæg (deraf 263 Køer), 219 Faar og 360 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 11 Selvejergaarde med 91, 20 Huse med 5 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse, omtr. 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 301 (1801: 186, 1840: 222, 1860: 289, 1880: 306), boede i 50 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 197 af Jordbr., 4 af Gartneri, 22 af Industri, 5 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Klarup med Kirke. Hovedgaarden Klarupgaard har 30 1/2 Td. Hrtk., 406 Td. Ld., hvoraf 27 Eng (15 i Romdrup S.), 17 Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Gaarden Stranderholm: 16 Td. Hrtk., 490 Td. Ld. (130 i Storvorde S.), hvoraf 130 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Gaarden Kjærager: 12 3/8 Td. Hrtk., 161 Td. Ld. (53 i Storvorde S.), hvoraf 8 Eng, 3 Plantage og Gaardspl., Resten Ager.

Klarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 429. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Klarupgaard.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet oprindl. Vindue og den firkantede Norddør ses. Murene ere i den nyere Tid blevne forhøjede. I den senere Middelalder er Kirken bleven overhvælvet, og Taarnet (hvis overhvælvede Rum har aabnet sig ind til Skibet med en Spidsbue, i hvilken der nu er opf. en Mur til Støtte for et Pulpitur), af Granit og Mursten, og Vaabenhuset, af samme Materiale, med Bjælkeloft og spidsbuede Blindinger i Gavlen, tilføjedes. Granitalterbord. Altertavle i Rokokostil fra 18. Aarh. med et Maleri fra 1898 (Kopi efter C. Bloch: Englen, der trøster Christus). Prædikestol, med Malerier, fra 18. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Ovenn. Pulpitur er fra 1765 og har som Altertavlen Bogst. GC og ECS. Over Korbuen et Krucifiks med malet Baggrund, hvorpaa de to Røvere samt Johannes og Maria.

Klarupgaard skal af Erik Menved være bleven skænket til Viborg Bispestol. 1451 havde Otto Stampe, 1505 Niels Eskildsen (Høg), 1520 Mogens Stampe og 1534 Bagge Griis den i Forlening; den var en af de første Gaarde, som bleve brændte i Skipper Klements Oprør. Bagge Griis blev samtidig dræbt ved Aalborg. 1540 mageskiftede Kronen K. til Erik Høg, hvis Efterkommere Jørgen H., † 1589, Erik H., † 1631, og Else H., † 1640, ejede den. Med sidstnævntes Sønnedatter Anne Vind kom K. vistnok til Jægerm. Hans Dipholt v. Dehn Rotfelser, † 1665, hvorefter St. Nicolai Kirke gjorde Indførsel i den for et Tilgodehav. hos ham. Kirken solgte den (18 og 55 Td. Hrtk.) til Poul Kriesch, der endnu 1682 ejede den. For 1700 kom den til Fru Magd. v. Ginchel († 1703), Tøger Lassens, og saa til hendes Arvinger Dr. Frants Reenbergs Børn, der 1705 solgte K. til Hans Benzon paa Sohngaardsholm, som s. A. solgte den (26 og 138 Td. Hrtk.) til Oberst Heinr. Rosenauer, der 1726 testamenterede den til Jfr. Margr. Cathr. Schrader, g. 1. m. Kancellir. Chr. Ulrik Hauch, † 1739, 2. m. Regimentskvartermester Jørg. Hauch. Denne sidste solgte 1757 K. med Tiender og Gods (i alt 491 Td. Hrtk.) til Kammerr., Amtsforvalter Christen Christensen, hvis Søn Verner C. ejede den 1782. Den var nu i denne Families Besiddelse indtil omtr. 1842, da den købtes af H. C. Søltoft, der 1847 (Skøde af 1849) solgte den (22 Td. Hrtk.) for 190,000 Rd. til Kammerr. Kalko og Arnold Branth, senere Etatsr., der blev Eneejer, og efter hvem den 1892 købtes (med Klarup, Storvorde og Sejlflod Kirker) for 320,000 Kr. af Sønnen, den nuv. Ejer, C. Branth. — Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje, hvoraf Midtfløjen, i 1 Stokv. og til Dels af Bindingsværk, er omtr. 150 Aar gammel, medens de to Sidefløje, i 1 Stokv. af Grundmur, ere opf. 1847 og 48. Den store, smukke Ladegaard er opf. 1858.


Eksterne Link