Råby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Råby Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjerlev Herred (Randers Amt). I sognet ligger Råby Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Dalbyneder Sogn og fra 1633 med Sødring Sogn

  • 15?? Christen Poulsen
  • 1565 Hans Poulsen Skall (Skals?)
  • 1610 Ole Pedersen
  • 1629 Jens Jensen Welling
  • 1653 Gerhard el. Geert Bredkjær
  • 1677 Anders Seiersen el. Bondo
  • 1691 Lucas Friis
  • 1706 Christen Nielsen Spentrup
  • 1739 Hans Rosenquist Terkelsen Nissen
  • 1742 Damianus Thomsen Dall
  • 1775 Frederik Christian Jacobsen Timmermann
  • 1785 Peder Marcussen Høeg
  • 1818 Marcus Plesner
  • 1822 Hans Ravn
  • 1836 Johan Ferdinand Sebastian Carlsen
  • 1869 J. Mygdal
  • 1869 Christian Ludvig Nielsen
  • 1873 Frederik Viggo Erik Frisenberg Thorup Schjøtt
  • 1875 Petrus Carl Lerche


Følgende beskrivelse af Råby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Raaby Sogn omgives af Annekset Sødring, Dalbyneder, Dalbyover og Ø.-Tørslev Sogne samt Randers Fjord. Kirken, noget vestl., ligger omtr. 2 Mil Ø. S. Ø. for Mariager. De mod V. noget højtliggende, temmelig bakkede, mod Ø. lavtliggende og jævne Jorder ere lerede, muldede og sandede, med Enge og Kær langs Fjorden. Til Sognet hører den lille Ø Odpold. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj; Nordvesthjørnet berøres af Randers-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 3603 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 235, Byg 245, Havre 482, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 5, Kartofler 34, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 799, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1309, Have 20, Skov 38, ubevokset 21, Moser 58, Kær og Fælleder 162, Heder 59, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreaturhold 1898: 271 Heste, 1049 Stkr. Hornkvæg (deraf 577 Køer), 1199 Faar, 353 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 238 Td.; 40 Selvejergaarde med 210, 102 Huse med 25 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse Befolkningen, 1/2 1901: 939 (1801: 367, 1840 : 477, 1860: 652, 1890: 821), boede 1890 i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 34 levede af immat. Virksomhed, 382 af Jordbr., 27 af Fiskeri, 169 af Industri, 24 af Handel, 2 af Skibsfart, 106 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Raaby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa Raaby Mark; opr. 1881, Pl. for 20 Lemmer), Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 164,944 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7338 Kr., Antal af Konti 499) og Købmandshdl.; største Delen af Knejsted, ved Landevejen (Resten i Ø.-Tørslev S.). En Del af Udbyhøj Vasehuse med Anlægsbro og Vinterhavn (se S. 812), Færgested med Overfart til søndre Side af Fjorden, Toldassistent- og Telegrafstation. Kjærhuse; Demstrup Huse. Hovedgaarden Demstrup har 35 Td. H., 620 Td. Ld., hvoraf omtr. 200 Eng, 100 under Plantning, Resten Ager; 3 Huse. Demstrup Mølle.

Raaby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 422. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer (tilmur.) og den med Søjler og figurlige Fremstillinger prydede Norddør ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger. Samtidig opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og store røde Mursten, og Vaabenhuset, af afvekslende Bælter af røde og gule Munkesten. Paa Skibets Sydside har tidligere været en Tilbygning; Grundstenene ses endnu. Anselig udskaaren Altertavle i Barokstil fra 1655 (rest. 1893). Alterstager fra 1616. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Begravelse for Præsten Christen Lauridsen, † 1779, med Hustru, samt Epitafium over dem. Over Korbuen et sent-gotisk Krucifiks, Klokke, uden Indskr., fra 14. Aarh. I Vaabenhusets og Trappetaarnets Mure sidde to romanske Ligsten.

Demstrup ejedes af Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim, hans Søn Erik Eriksen til Fogelvik († 1477), dennes Søn Abraham Eriksen G. († 1520), der solgte D. til Hr. Peder Lykke til Hverringe m. m. († 1535), hvis Datter Anne bragte den til sine Mænd Rigsr. Anders Bille til Søgd. og Rigsmarsk Otte Krumpen; senere af Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. og Sødringholm, med hvilken sidste D. længe var forenet, fra 1674 hørende under det 1742 nedlagte Grevskab Løvenholm. Dens Hrtk. var 1738 78 og tilligg. Gods 420 Td. 1742 blev D. (78 Td. H.) med Sødringholm (29, med Tiender 42 og Gods 491 Td. H.) solgt til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldt, der 1772 solgte D. (78, 31 og 339 Td. H.) til Kammerr. Matth. Secher, som ogsaa ejede Sødringholm og 1790 solgte D. (56 Td. H.) for 9000 Rd. til Forvalter N. Bach; denne solgte den 1804 for 25,000 Rd. til Forpagter paa Estrup O. Esmarch. Senere har den været ejet af Forvalter Jespersen, A. Berg til Sødringholm, Sønnen J. M. Berg, G. Borup, C. Chr. Bloch, Berthelsen og Vildau, derpaa af Grosserer Alfred Hage, der købte den for 120,000 Rd., senere bl. a. af S. Olsen, efter hvem „De Spanjerske Legater“ overtog den 1900 for 125,000 Kr. — Hovedbygningen er af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; Hovedfløjen er ombygget 1865 af Hage; en Sidefløj, af Grundmur, er opf. 1900, en anden er af Bindingsværk. Da den ældre Gaard, som har været omgiven af Grave, var forfalden, lod ovenn. Steenfeldt en ny opføre af Bindingsværk.

I Raaby (Rogby) har ligget en større Sædegaard, thi 1428 nævnes Mikkel Nielsen i R. og 1477 Iver Jepsen og Mikkel Jepsen i R.

Fru Anne Lykke Pedersdatter, Enke efter Otte Krumpen, oprettede i Raaby for 4 fattige ved Demstrup et Hospital, hvortil hun lagde 2 Gaarde i Dalbyneder. Hospitalet er for længe siden forsvundet.

Ved Demstrup har ligget en Sundhedskilde, Thekilden.

Raaby var tidligere ligesom Sødring (fra 1633) Anneks til Dalbyneder, indtil det blev et eget Pastorat med Sødring til Anneks ved Reskr. af 18/12 1872.


Eksterne Link