Ljørslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ljørslev Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Sønder Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Ljørslev Kirke samt herregården Højris.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ørding Sogn

  • 1537 Jens Nielsen
  • 1561 Jørgen Justesen
  • 1591 Jens Christensen Haverslev
  • 1637 Peder Justesen el. Jensen Ferslev
  • 1655 Christen Jensen Nykjøbing
  • 1663 Jens Mikkelsen Tæbring
  • 1698 Niels Eriksen Gjern
  • 1720 Hans Gjerdrum
  • 1743 Peder Mortensen Radich
  • 1761 Laurits Christian Adler
  • 1772 Christopher Christensen Wefling
  • 1792 Lorents Juhl
  • 1797 Mogens Lindhard
  • 1804 Ole Olsen
  • 1824 Johannes Cramer
  • 1826 Hans Gjørup Holst
  • 1835 Carl Adolph Balsløv
  • 1836 Ole Flensborg
  • 1841 Frederik Nicolai Brockdorff
  • 1852 Hans Eiler Stenfeldt
  • 1862 Janus Severin Mollerup
  • 1870 Alfred Valdemar Meinert
  • 1878 Hans Sessing Theilade

Følgende beskrivelse af Ljørslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ljørslev Sogn omgives af Annekset Ørding, Vejerslev og Lødderup Sogne samt Salling Sund. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. S. V. for Nykjøbing. De til Dels højtliggende, stærkt bakkede Jorder ere sandmuldede; nogle ufrugtbare, skarpsandede Strækninger ere til Dels beplantede. En Del Skov og Plantage (Højris Skov).

Fladeindholdet 1896: 1788 Td. Ld., hvoraf 603 besaaede (deraf med Rug 125, Byg 57, Havre 294, Bælgsæd 11, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 42, Grøntf. 7, Kartofler 29, andre Rodfr. 33), Afgræsn. 350, Høslæt, Brak, Eng m. m. 331, Have 23, Skov 179, Moser 49, Kær og Fælleder 115, Hegn 11, Heder 61, Stenmarker m. m. 12, Veje og Byggegr. 44, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 89 Heste, 402 Stkr. Hornkv. (deraf 189 Køer), 356 Faar, 175 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 70 Td.; 12 Selvejergaarde med 57, 2 Fæstegd. med 9, 21 Huse med 4 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 295 (1801: 118, 1840: 140, 1860: 206, 1880: 259), boede i 52 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 203 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 33 af Industri, 4 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 19 vare under Fattigvæs.

I Sognet Byen: Ljørslev (1555: Lørsløff, 1625: Lyørslev) med Kirke, Præstegd. og Skole. Hovedgaarden Højris har 22 Td. Hrtk. (2 i Lødderup S.), 700 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 80 Fjordgræsning, 260 Skov og Plantage, Resten Ager. Gaarden Kirstinedal, tidligere Nebel, har 13 3/8 Td. Hrtk., 260 Td. Ld., hvoraf 22 Eng og Mose, 40 beplantet, Resten Ager. Vittrupgaarde (1268: Wipthorp). Odgaarde. Lilleris Vandmølle.

Ljørslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 266. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Højris.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Norddøren kan spores; den oprindl. Korbue er bevaret. I den senere Middelalder er det smalle Taarn, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum, tilføjet, ligesom Vaabenhuset, af Mursten. Altertavlen (Den gode Hyrde) er malet af C. Dalsgaard 1864; Prædikestol fra Fr. IV’s Tid. Granitdøbefont. I et Gravkapel i Kirken staa 2 Marmorkister med Ligene af Konferensr. P. Klingenberg, † 1723, og Hustru U. A. v. Spekhahn, † 1754. I Vaabenhuset ere indmurede to gamle Ligsten.

Højris ejedes 1387 af Joh. Skarpenberg, der 1413 skødede den til Børglum Kloster. 1425 nævnes Thomas Pedersen af H., 1436 Kjeld af H. 1445 ejedes den af Anders Nielsen Banner, † 1486; hans Søn Erik Andersen Banners Enke Karen Gøye ægtede Niels Høg, som ejede Gaarden. 1524 tilhørte den Erik Eriksen Banner († 1554), Søn af ovenn. Erik B.; han skødede den 1535 til Jens Thomesen Sehested. H. ejedes derefter af dennes Søn Malte S. 1555, hans Søn Claus S. 1587, hvis Enke Ane Lykke beholdt Gaarden til 1636, da hendes Svigersøn Erik Juel udbetalte Svogrene deres Andel i Gaarden. Erik Juel døde stærkt forgældet 1657, og H. blev udlagt til Kreditorerne, deribl. Dr. med. Niels Benzon, † 1674; han afstod 1664 Gaarden til Mogens Iversen Kaas, der atter 1669 solgte den (60 Td. Hrtk.) til Konferensr. P. Klingenberg († 1690), hvem Kongen skænkede Herlighedsretten over Salling- og Vilsund med Ret til at hæve Sundkorn for Overfarten over hele Mors, en Rettighed, der for mange Aar siden er ophævet. Derefter ejedes den af hans Søn af s. Navn († 1723), der havde H. 1685, og dennes Enke U. A. v. Spekhahn, † 1754, hvorefter den solgtes (41, 135 og 427 Td. Hrtk. m. m.) til hendes Stedsøn Major Poul Klingenberg, som straks solgte den til Konferensr., Amtmand Fr. Hauch († 1789). Af ham solgtes den (41, 67 og 204 Td. Hrtk.) 1769 for 29,000 Rd. til Major Albr. Winding, som maatte gøre Opbud, hvorefter den kom tilbage til Hauch, der 1778 paa ny solgte den til Købmand D. Galtrup i Thisted († 1799) for 20,000 Rd. D. G. Med Galtrups Datter kom H. til A. Gjedde til Glomstrup og derefter til dennes Søn, Justitsr. Didr. G., † 1863, hvis Enke solgte den 1865 til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Hofjægerm., C. L. A. Steensen Leth. — Hovedbygningen, smukt beliggende i en Dal, bestaar af en Hovedfløj i 2 og to Sidefløje i 1 Stokv., alt af Grundmur med Kældere og takkede Gavle. Hovedfløjen tillige med det med Spir forsynede, 100 F. høje Taarn, gennem hvilken Hovedindkørselen er, er opf. 1859 efter Tegn. af Arkit. H. J. Holm. I den sydl. Sidefløj, der er forbunden med Hovedfløjen ved Taarnet, og som er opf. med Karnap 1876 efter Tegn. af A. H. Klein paa den gamle Bygnings Grund og i dens Stil, findes Riddersalen med Portrætter af Konferensr. P. Klingenberg († 1723) og Hustru, og Karnapstuen, med sjældne Svinelæders Tapeter. Aar 1816 fremkom i den gamle Bygning ved en Nedstyrtning af Riddersalens Sidemur et 4 Al. højt og 3/4 Al. bredt Rum, der var afdelt i to Rum, hvoraf det øverste (3 Al. højt) indeholdt Levninger af Menneskeben, der hensmuldrede ved Berøring; dette syntes at bekræfte et Sagn om, at en Ejer af H. skal have ladet sin utro Hustru indmure (se J. G. Burman-Becker, Efterretn. om de gml. Borge i Danm. og Hertugd., III S. 9). En prægtig Allé fører op til Gaarden, som er omgiven af de gamle, nu oprensede Grave, og hvortil slutter sig en stor Have (om Klingenberg og hans Have se Friis Rottbøll, Kbhske Selsk. Skrifter X S. 413, og P. W. Beckers Saml. I S. 230).

Nebel og Nebel Fang i Ljørslev S. blev 1430 af Niels Bomøve skødet til Dueholm Kloster. Nebel tilhører nu Ejeren af Højris.

Ved Ljørslev ligge 5 fredlyste Gravhøje.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ljørslev_Sogn&oldid=9038"